Pressemeddelelse -
6,6 millioner kroner vundet i Nørresundby
Lørdag smilede lykkens gudinde bredt til en Lotto-spiller i Nørresundby og til to Joker-spillere.
De syv vindertal på række på sin kvittering – det er, hvad der skal til for at gøre en lørdag uforglemmelig. Og det lykkedes for en Lotto-spiller hos Føtex Nørresundby, 9400 Nørresundby, denne weekend. Dermed er der en gevinst på 6.602.799 kroner på vej til det nordjyske.
Heldet var også med to andre spillere i lørdags. Deres lørdag blev forgyldt af den rigtige Joker-række. Den ene har spillet via PLUS abonnement, hvor man automatisk er med i trækningen hver uge, den anden på danskespil.dk. De vinder hver 9.756.224 kroner.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra Nørresundby-vinderen.
Emner
- Sport
Kategorier
- danske spil a/s
- jackpot
- lotto
- lotto vinder
- danske spil
- millionær
- online spil
- vinder