Cykler, tog og ålegræs på Danmarks Tekniske Museum
Et alsidigt efterår er på vej og vi glæder os til at dele masser af spændende oplevelser med vores gæster. I september er der både noget til entusiasterne, der ikke kan få nok ovenpå sommerens cykeltriumfer, familier der drømmer om en dag omgivet af modeljernbaner og dem der er vilde med gode idéer og grønt iværksætteri.