Gå til indhold
Kan du folde det vindende papirfly?
Kan du folde det vindende papirfly?

Pressemeddelelse -

Fold vingerne ud til DM i Papirfly på Danmarks Tekniske Museum

Kan du få en flyvende start og blive danmarksmester, når Danmarks Tekniske Museum afholder DM i papirfly? Fold vingerne ud, og se om det er dit fly, der flyver længst.

Besøg museet og lær at folde aerodynamiske papirfly, der kan flyve blandt de store maskiner på museet, og prøv at slå rekorden i længste kast. Hvis du kaster længst, bliver du den nye danmarksmester! Konkurrencen er både for børn og voksne, og er opdelt i længste kast for børn i alderen 0-14 år og for alle over 15 år.

Danmarksrekorden i kategorien længste kast for børn er 27,14 meter og blev sat tilbage i 2017 af Nikolaj Brandt, mens rekorden for voksne blev sat i 2021 af Morten V. Holten-Andersen med et kast på flotte 30,95 meter.

Når de sidste fly er kastet lørdag eftermiddag, bliver der kåret en danmarksmester 2024 i begge kategorier. Vinderne får et årskort til museet og vil blive offentliggjort på museets sociale medier.

Udover konkurrencen kan alle prøve at folde tekniske papirfly og teste deres evner. Det kræver præcision og dygtighed for at opnå den bedste opdrift og mindst mulige modstand. Måske bliver en heldig deltager den næste rekordholder og når i nærheden af verdensrekorden fra december 2022, der ligger på imponerende 88,318 meter!

Praktisk information

Deltagelse i DM i papirfly er gratis, når entréen er betalt. Konkurrencen foregår i Kristi Himmelfartsferien fra torsdag den 9. maj til og med lørdag 11. maj 2024 mellem kl. 10:30-15:30. Entré er 130 kr. og gratis for børn under 18 år. Museet har åbent fra kl. 10:00 til 17:00 og mere information kan ses på www.tekniskmuseum.dk

Danmarks Tekniske Museum ligger på Fabriksvej 25 i Helsingør, ca. 40 minutters kørsel fra København. Parkering er gratis.

Busserne 803, 353, 390R har stoppested nær museet.

For yderligere information kontakt venligst kommunikationskonsulent Sascha Pepke Møller på sp@tekniskmuseum eller telefon 93906957.

Related links

Emner

Kategorier


Danmarks Tekniske Museum er et oplevelsesunivers for nysgerrige børn og voksne. Her kan man bruge alle sanser i mødet med ny og gammel teknologi. Sid i et kampfly, prøv arkadespil fra 1980’erne og se den rumkapsel, Andreas Mogensen fløj ud i rummet i. Museet ligger i Helsingør og byder velkommen året rundt.

Kontakt

Sascha Pepke Møller

Sascha Pepke Møller

Pressekontakt Kommunikationskonsulent PR, markedsføring & kommunikation 93906957

Velkommen til Danmarks Tekniske Museum!

Danmarks Tekniske Museum er et oplevelsesunivers for nysgerrige børn og voksne. Her kan man bruge alle sanser i mødet med ny og gammel teknologi. Sid i et kampfly, prøv arkadespil fra 1980’erne og se den rumkapsel, Andreas Mogensen fløj ud i rummet i. Museet ligger i Helsingør og byder velkommen året rundt.

Danmarks Tekniske Museum

Fabriksvej 25
3000 Helsingør
Danmark