Nyhed -
Vejen til landevejs-VM 2017 kører gennem Danmark
I dag er det endeligt blevet bekræftet af UCI, at den 27. udgave af PostNord Danmark Rundt køres fra den 12.-16. september 2017. Dermed bliver den danske rundtur det sidste løb på Europa Tour-kalenderen inden verdensmesterskaberne, der skal køres i Bergen i Norge ugen efter.
Om placeringen af PostNord Danmark Rundt 2017 forklarer en forventningsfuld løbsdirektør, Jesper Worre:
- Med placeringen af PostNord Danmark Rundt i september, lige før VM i Norge, tror vi på, at feltet bliver et af de stærkeste nogensinde.
- Optimismen skyldes, at løbet for VM-favoritterne på World Tour-holdene kan komme til at spille en afgørende rolle i deres sidste forberedelser til VM, od det vil vi forsøge at lukrere på, når vi allerede i næste uge begynder at inviterer holdene til PostNord Danmark rundt 2017.
I 2016-udgaven af løbet, som Michael Valgren vandt samlet, blev alle løbets etaper vist live på DR.dk og DR. Igen i 2017 livetransmitteres PostNord Danmark Rundt på DR1.
PostNord Danmark Rundt-ruten 2017 præsenteres allerede før jul, mens feltet præsenteres til foråret.
Related links
Emner
- Erhverv
Kategorier
- #pdr2017
- postnord danmark rundt
- dcu
- landevejscykling