Pressemeddelelse -

Pølser og konserves vælter den kinesiske mur

De sidste detaljer er på plads, så nu har Danish Crowns datterselskab Tulip Food Company tilladelse til at eksportere både pølser og konserves til Kina.

Tulip Food Company har i en årrække været klar til at eksportere sine produkter til Kina, men det er først nu, de sidste detaljer er faldet på plads. I første omgang bliver der åbnet for eksporten af varer i tre kategorier. Det er pølser og salami/pepperoni fra fabrikken i Svenstrup og konserves fra fabrikken i Vejle, som nu kan eksporteres og sælges til både detailhandelen, online og foodservice-sektoren i Kina.

- Det er helt klart et gennembrud for dansk fødevareeksport. Kina er et enormt spændende marked, og vi har allerede aftaler på plads med partnere, der ønsker at forhandle vores produkter. Derfor har jeg en klar forventning om, at vi kan sende den første container afsted indenfor få uger, siger CEO Kasper Lenbroch fra Tulip Food Company.

Adgangen til det kinesiske marked passer perfekt ind i Tulips og Danish Crown-koncernens strategi, der ud over et fokus på hjemmemarkederne i Nordeuropa indeholder vækstplaner for Asien med egen fabrik i Kina og globale satsninger på blandt andet konserves og pepperoni.

- Det har nærmest uvurderlig værdi for os, at de danske myndigheder, anført af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, og medarbejderne i Fødevarestyrelsen og på ambassaden i Beijing, ukueligt har arbejdet på at få aftalen på plads. Det er deres vedholdende indsats, der har sikret, at danske fødevarevirksomheder endnu engang er helt i front, siger Jais Valeur, Group CEO Danish Crown.

Tættere på kunderne i Kina
For Danish Crown-koncernen betyder åbningen, at der nu bliver mulighed for at komme tættere på både detailhandlen og grossisterne indenfor foodservice, allerede inden Danish Crowns egen fabrik ved Shanghai står færdig i 2019.

- Alene indenfor pølser og konserves ser vi et potentiale for en eksport fra Danmark på 250 mio. kroner årligt. Det vil tage nogle år at nå derop, men dansk grisekød har allerede en stærk position i Kina, så vi starter bestemt ikke fra nul, siger Kasper Lenbroch.

- I mine øjne vil Danish Crown-koncernen snart stå med et nærmest ideelt setup i Kina. En stor og indarbejdet eksport af fersk grisekød fra Danmark understøttes nu af varmebehandlede varer som pølser og konserves. Det komplementerer vi med lokal produktion på baggrund af danske råvarer, og så står vi altså rigtigt stærkt på dét, der på få år er blevet et af Danish Crowns vigtigste markeder, siger Jais Valeur.

Tulip har en klassisk, dansk pølsevogn stående ved den danske ambassade i Beijing og et kontor i Kina. Derudover har Tulip gennem flere år deltaget på de store kinesiske fødevaremesser, så både distributører og kunder har kendskab til de danske kødprodukter.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • 4wd-strategi
  • nøglepersoner
  • datterselskaber

Danish Crown-koncernen er en global kødvirksomhed og blandt verdens største indenfor sit felt.

Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød. Vi er desuden Europas største kødforædlingsvirksomhed og en betydelig aktør på det europæiske oksekødsmarked.

Kontakt

Jens Hansen

Pressekontakt Pressechef 8919 1431

Astrid Gade Nielsen

Pressekontakt Vice President, Group Communications

Relateret materiale

Mulighedernes land ligger åbent

Pølser og konserves fra Tulip vil om få måneder være at finde på de kinesiske middagsborde. Som en del af statsminister Lars Løkke Rasmussens besøg i Kina har miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen der er i dag underskrevet en aftale med Kina, der endegyldigt sikrer varmebehandlede produkter fra Danmark adgang til "riget i midten".

Danish Crown i partnerskab med kinesisk nethandelsgigant

Verdens største eksportør af svinekød har i dag underskrevet en partnerskabsaftale med den kinesiske online-markedsplads Alibabas fødevareplatform Tmall. Aftalen gør Danish Crowns produkter tilgængelige for Alibabas 466 millioner årlige brugere direkte fra computeren eller telefonen.

Tulip styrker sig i Nordamerika

Tulip Food Company, der er ejet af Danish Crowns ca. 7.600 andelshavere, oplever en flot udvikling på de nordamerikanske markeder, hvor afsætningen i både USA og Canada er i en positiv proces.

Klar til at starte byggeri af Kina-fabrik

Med en investering på ca. 400 mio. kroner og underskriften netop sat på kontrakten med de kinesiske entreprenører kan Danish Crown om halvandet år sætte turbo på salget af danske højkvalitetsprodukter i Kina.

Køb af baconkæmpe på plads

Konkurrencemyndighederne har nu godkendt Danish Crown og Tulip Food Companys køb af Baconspecialist Zandbergen i Holland. Det gør Danish Crown-koncernen til den største leverandør af bacon i Europa.