Pressemeddelelse -

Gode bøffer giver stærke kunderelationer

En præsentation af tre nye kødkoncepter for 170 Meny-slagtere og branchefolk fra Dagrofa for nylig viser, at Danish Crown Beef er tæt på sine kunder.

Der blev stegt gode bøffer og skabt stærke kunderelationer, da Danish Crown Beef for nylig var medvært for en inspirationsdag for 170 Meny-slagtere, delikatesseledere samt indkøbere og kædefolk fra Dagrofas bagland på Slagteriskolen i Roskilde.

- Man kan kalde dagen for en alternativ udgave af vores Beef Academy, som blev slået sammen med et kategorimøde for Meny og Dagrofa-kæden. Deltagerne blev præsenteret for tre nye kødkoncepter – Dansk dry-aged, Dansk krogmodnet og Dansk kødkvæg – som Meny lancerer om få uger, fortæller Claus Hein, Vice President, Sales Nordic.

Han kalder dagen en succes.

- Blandt andet fordi Danish Crown Beef som leverandør af oksekød får lov til at komme så tæt på sine kunder, at vi har opbygget et partnerskab, hvor vi hjælper en dagligvarekæde med at skabe differentiering og merværdi i kategorien. Det er unikt og dejligt at være med til at skabe den slags, siger Claus Hein og nævner endnu et plus ved den gode relation til Meny.

- Vores egne brands for kødkoncepterne vil blive markedsført i Meny-butikkernes markedsføring, så vi på den måde får synliggjort Danish Crown-navnet over for forbrugerne og derved kommer tættere på dem. Det er helt i tråd med 4WD-strategien, siger Claus Hein.

Positiv respons
Han glæder sig desuden over at have fået megen positiv respons fra både slagtermestre og Dagrofa-medarbejdere i løbet af inspirationsdagen på slagteriskolen i Roskilde. Blandt de tilfredse deltagere var Kate Hummelmose, produktchef for ferskvarer i Dagrofa.

- Vi havde en fantastisk dag sammen med slagterne. Nu bliver det stort at få de nye koncepter med oksekød til at leve i vores butikker, så vi kan give kunden et møde i køleboksen på et højt og ens niveau. Denne del bliver kun stærkere, når vi gør det sammen, siger Kate Hummelmose.

Fra Danish Crown deltog, ud over Claus Hein, salgschef Henning Sønnichsen, produktudviklingschef Pia Mejl Krautwald, salgskonsulent Henrik Andersen og Planning Manager Tobias Nybroe.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • beef
  • 4wd-strategi

Danish Crown-koncernen er en global kødvirksomhed og blandt verdens største indenfor sit felt.

Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød. Vi er desuden Europas største kødforædlingsvirksomhed og en betydelig aktør på det europæiske oksekødsmarked.

Kontakt

Jens Hansen

Pressekontakt Pressechef 8919 1431

Astrid Gade Nielsen

Pressekontakt Vice President, Group Communications

Relateret materiale