Danish Agro køber Dansk Maskinbørs A/S - Danmarks førende auktionshus indenfor brugte maskiner.
Danish Agro har via datterselskabet Danish Agro Machinery Holding A/S netop indgået aftale om køb af auktionsvirksomheden Dansk Maskinbørs A/S. Handelen følger Danish Agros strategi indenfor maskiner, og Dansk Maskinbørs A/S vil få en nøglerolle i koncernens fremtidige afsætning af brugte maskiner i Danmark og internationalt.