Dækrazzia tilbage på Sjælland
Rådet for Større Dæksikkerhed er tilbage på Sjælland efter sidste uges Dækrazzia aktioner i det jyske. I denne uge starter aktionerne i Nordsjælland i samarbejde med politiet. Formålet er, at få et overblik over de danske bilers dæktilstand, men især at formidle budskabet om, at køretøjets dæk er den vigtigste sikkerhedsfaktor af alle, hvilket desværre er overset af alt for mange.