Gå til indhold
340.000 mangler stadig vinterdæk – det skader mobiliteten

Pressemeddelelse -

340.000 mangler stadig vinterdæk – det skader mobiliteten

Uge 4 – Dækimportørforeningens dæktælling er i gang. Tirsdag morgen, sneen har dalet, vejene er glatte, snerydning og saltspredere på arbejde – og ligeledes udrykningskøretøjerne.

Trafikradioen melder løbende om glatføreuheld og i redaktionens område er der meldinger om, at én af de omkringliggende motorveje er spærret, da flere biler er snurret rundt og kørt ind i hinanden.

Roskildevej er én lang kø fra Høje Taastrup og til København. Den samme situation er gældende mange forskellige steder rundt om i landet.

Er der en sammenhæng, når årets første opgørelse af personbiler på henholdsvis vinterdæk og sommerdæk viser, at omkring 660 af de talte 4.500 personbiler kørte på sommerdæk i denne uge? Vi fra dækbranchen siger ja. Ingen tvivl om, at det har en negativ indflydelse på vejgreb og deraf er en belastning for mobiliteten på de dage, hvor der pludselig er sne- og frostglatte veje.

85% på vinterdæk trods grøn vinter

”På trods af en meget mild vinter, har den absolutte hovedpart af de danske personvognsbilister sikret køretøjet, sig selv og deres medtrafikanter med de rigtige dæk til årstiden. Det er meget positivt, at 85 % af de kontrollerede biler var på vinterdæk i uge 4, men efter vores overbevisning er der stadig for mange der tager chancen på sommerdæk og det skader mobiliteten”, siger Kenneth Saust, formand i Dækimportørforeningen.

Omregnet til tal i større skala, så udgør den samlede personbilsvognpark 2.318.314 enheder ved årsskiftet, og holdes andelen af talte biler op imod dette, svarer det til at ca. 340.000 personbiler stadig kører på sommerdæk om vinteren. Andelen har således ligget stabilt de seneste 3 år med kun et enkelt procentpoint i udsving den ene eller anden vej og det er absolut positivt, at så mange ad frivillighedens vej, sørger for at skifte dæktype til årstiderne.

De få generer hovedparten af bilisterne - Lovgivning er stadig målet

Men på trods af den store frivillige andel, så er det stadig målsætningen at få indført en lovgivning på området. Der er nemlig efter manges opfattelse ingen rimelighed i, at størsteparten af bilisterne er fornuftige og at de, når føret er skidt, skal generes af den trods alt betragtelige andel af bilister, som chancer den på sommerdæk i sne og på is. Endvidere er der stadig en høj andel af erhvervskøretøjer, som heller ikke er sikret tilstrækkeligt, når føret er dårligt. Så målet er klart – krav om vinterdæk, når føret kræver det, eller lad bilen stå samt absolut mindst lige så vigtigt – krav om forøget mønsterdybde på vinterdæk i vinterperioden på henholdsvis 3,0 og 5,0 mm, så vi slipper af med 1,6 mm på person- og varebiler og 1,0 mm på de tunge køretøjer over 3.500 kg.

Vinterdæk kan stadig gøre gavn

”Februar og marts kan stadig byde på sne- og isglatte veje, ja faktisk er det set før helt hen til april måned. Så behold vinterdækkene på og er man blandt de, der endnu ikke har fået skiftet fra sommerhjul til vinterhjul, kan det stadig være en rigtig god investering”, lyder det afslutningsvis fra Kenneth Saust.

----------------

Noter:

I uge 4/2015 foretog Dækimportørforeningen dæktælling på parkeringspladser ved 28 indkøbscentre, stationer etc. geografisk fordelt over hele landet. I alt 4.500 personbiler blev talt. På 659 biler eller 15 % var der monteret sommerdæk, på 3.841 biler eller 85 % var der monteret vinterdæk.

Det blev observeret, at andelen af sommerdæk var 18 % øst for Storebælt og 12 % vest for Storebælt.

Emner

Kategorier


Denne pressemeddelelse er udsendt af Dækimportørforeningen.

Dækimportørforeningen består af de førende importører af dæk til det danske marked. Det er Bridgestone, Continental, Goodyear Dunlop, Michelin, Pirelli, Vredestein og Yokohama. Der er en række overvejende mindre brands, der ikke er medlemmer i foreningen.

Dækimportørforeningen har valgt Kenneth Saust, Yokohama Danmark as til formand.
Tlf 36 45 00 46, e-mail ks@yokohama.dk.

Website: www.dakimportorforeningen.dk

Kontakt

Volker Nitz

Volker Nitz

Pressekontakt Direktør 40 54 68 50

Velkommen til Dækbranchen Danmark!

Dækbranchen Danmark er interesseorganisation for hele dækbranchen i Danmark. Her samles Dæk Specialisternes Landsforening , Dækimportørforeningen og Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i en stærk brancheorganisation.
Neutral og forbrugervenlig oplysninger til trafikanterne sker via Rådet for Større Dæksikkerhed.
Dækmagasinet som udgives af Dækbranchen Danmark er landets eneste brancheblad som fokuserer på alt hvad der har med dæk at gøre.