Gå til indhold
I regnskabsåret 2021 øgede Dachser sin konsoliderede omsætning med 26,0 procent til 7,1 mia. euro.
I regnskabsåret 2021 øgede Dachser sin konsoliderede omsætning med 26,0 procent til 7,1 mia. euro.

Pressemeddelelse -

Dachsers omsætning overstiger 7 mia. euro

I regnskabsåret 2021 øgede Dachser sin konsoliderede omsætning med 26,0 procent til 7,1 mia. euro. Efter det foregående års vandrette udvikling pga. nedlukninger er logistikudbyderen tilbage på sporet med dynamisk vækst. Det positive resultat for 2021 skyldes organisk vækst i antallet af forsendelser og tonnage på hhv. 6,3 procent og 7,7 procent på koncernniveau. Høje fragtrater udløst af den knaphed på fragtkapacitet, som alle transportører oplever, var også en væsentlig faktor i den markante omsætningsfremgang.

"Der er ingen tvivl om, at 2021 var enestående på mange måder, herunder i form af de ekstreme udfordringer, der skulle overvindes," udtaler Burkhard Eling, CEO hos Dachser. "Året var præget af brexit, covid-19-pandemien og globale forsyningskæder, der var presset til bristepunktet, hvilket alt sammen bidrog til stor usikkerhed blandt vores kunder. Selv i denne situation lykkedes det os at tilbyde logistikløsninger og samtidig at opretholde et højt niveau af kvalitet og service. På denne måde styrkede vi båndene til kunderne og forfulgte en målrettet udvidelse af forretningen, især med hensyn til vores største kunder. Det var en ekstraordinær præstation, eftersom de vanskelige forhold betød, at vores teams måtte præstere med alt, hvad de havde."

Forretningsudviklingen i detaljer

Dachsers forretningsområde Road Logistics – som omfatter transport og oplagring af industrivarer og forbrugsgoder (European Logistics) og fødevarer (Food Logistics) – opnåede en omsætningsfremgang på 12,3 procent til 4,99 milliarder euro i 2021. Efter at nedlukninger i hele Sydeuropa i 2020 førte til et fald på 2,2 procent i omsætningen, repræsenterer resultatet en betydelig stigning – selv i forhold til 2019, året før covid.

Inden for forretningsområdet European Logistics voksede omsætningen med imponerende 13,1 procent til 3,92 milliarder euro. Efter flere års stagnation steg antallet af forsendelser betydeligt med 6,8 procent til 72.0 millioner. Tonnagen steg med endnu mere – med 8,5 procent til 30,0 millioner. Alle regionale forretningsenheder – Tyskland, Nord- og Centraleuropa, Frankrig og Maghreb samt Den Iberiske Halvø – oplevede stigninger i omsætningen på tocifrede procenter. På trods af covid-relaterede restriktioner for restauranter og hoteller i Tyskland sikrede købet af nye kunder, at forretningsområdet Food Logistics opnåede en omsætningsvækst på 9,8 procent. Det er første gang, at dette forretningsområde oversteg en milliard i omsætning, idet den nåede op på 1,07 milliarder euro.

I 2021 var sø- og luftfragtforretningen præget af forstyrrelser i forsyningskæderne, mangel på fragtkapacitet og deraf følgende høje priser. Som en konsekvens af denne udvikling var forretningsområdet Air & Sea Logistics i stand til at opnå en rekordstor omsætningsvækst på 78,3 procent. Antallet af forsendelser steg med 9,1 procent og tonnagen med hele 20,9 procent. Den yderligere udvidelse af charterflyvningerne til et netværk af regelmæssige luftfragttransporter mellem Asien, Europa og Nordamerika var en særlig succes. Dachser gennemførte i alt 230 charterflyvninger i 2021. "Pålideligt adgang til fragtkapacitet giver kunderne planlægningssikkerhed – og det var nøglen til vores succes i 2021. Derudover var vi i stand til at føre varer, der ankom fra udlandet, videre direkte ind i vores eget europæiske landtransportnet med henblik på distribution og levering, hvilket viste sig at være en stor fordel," forklarer Burkhard Eling.

Strategisk og fremtidsorienteret indsats

Volatilitet og udfordringer fortsætter med at præge markedet i 2022. Krigen i Ukraine forårsager ekstrem menneskelig lidelse og vil også efterlade dybe mærker i den globale økonomi. Så er der de rekordhøje energi- og brændstofomkostninger, den yderligere forværring af chaufførmanglen og vedvarende forstyrrelser i de globale forsyningskæder. Sidstnævnte faktor skyldes delvis yderligere udbrud af covid-19, som vi f.eks. har set i Kina og Hongkong for nylig. "Vi må acceptere, at vi går endnu et år i møde, hvor opretholdelse af forsyningskæder vil kræve krisestyring, fleksibilitet og modstandsdygtighed," påpeger Burkhard Eling.

Ikke desto mindre forbereder Dachser sig også på fremtiden ved at investere i logistikfaciliteter, digitale teknologier og udstyr. Efter at have investeret omkring 100 mio. euro i 2021 planlægger virksomheden at bruge ca. 200 mio. euro i 2022. "Dette omfatter projekter som vores fuldautomatiske højlager i Memmingen. Anlægget med 52.000 pallepladser åbner til oktober," tilføjer Burkhard Eling. "Samtidig foretager vi også betydelige investeringer i digitalisering, klimabeskyttelse og især i vores medarbejdere – logistik er trods alt og vil altid være et forretningsområde, der drives af mennesker for mennesker." I 2021 ansatte Dachser omkring 1.000 nye medarbejdere over hele verden, og omkring 2.200 unge er i øjeblikket i gang med en elev- eller lærlingeuddannelse på Dachser-kontorer rundt om i verden. Dachsers høje egenkapitalandel på ca. 60 procent sikrer en stærk støtte for virksomhedens investeringspolitik.

Oversigt over nettoomsætning:

Nettoomsætning (i mio. euro)

2021
(foreløbige tal)

2020

Ændring i 2021
sammenlignet med 2020

Road Logistics

4.992

4.444

+12.3%

European Logistics

3.918

3.465

+13.1%

Food Logistics

1.074

979

+9.8%

Air & Sea Logistics

2.074

1.163

+78.3%

Koncern

7.066

5.608*

+26.0%

* Afrundingsforskel

Emner

Kategorier


Om Dachser:

Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservices og kundespecifikke services inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics. Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger. Et fintmasket transportnetværk – både i Europa og oversøisk – og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden.

I 2021 genererede Dachsers ca. 31.800 medarbejdere fordelt på 376 lokationer over hele verden en konsolideret nettoomsætning på omkring 7,1 milliarder euro. I årets løb håndterede logistikudbyderen i alt 83,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 42,8 millioner tons. Dachser er repræsenteret af sine egne landeorganisationer i 42 lande. 

Du kan få mere at vide om Dachser på www.dachser.dk

Kontakt

Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S

Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum