Gå til indhold
Siden udgangen af juli har Dachser Air & Sea Logistics drevet ruten Frankfurt-Chicago som en del af sit udvidede premium-charterprogram.
Siden udgangen af juli har Dachser Air & Sea Logistics drevet ruten Frankfurt-Chicago som en del af sit udvidede premium-charterprogram.

Nyhed -

Dachser indleder ugentlige charterflyvninger til USA

Siden udgangen af juli har Dachser Air & Sea Logistics drevet ruten Frankfurt-Chicago som en del af sit udvidede premium-charterprogram. Fremover vil Dachser gennemføre den transatlantiske tur-retur-flyvning hver weekend. For kunderne giver det fordele som faste transittider og bedre muligheder for at planlægge kapacitet og priser.

Coronakrisen har udløst en alvorlig mangel på luftfragtkapacitet. Derfor har logistikudbyderen Dachser nu udvidet sit charterprogram. Siden sidste weekend i juli har fragtfly af typen Boeing 747-400, der er chartret til formålet, befløjet ruten Frankfurt-Chicago.

"I dag er pålidelighed, fleksibilitet og smidighed vigtigere end nogensinde før i luftfartsindustrien," udtaler Timo Stroh, som har titel af Head of Global Air Freight hos Dachser. "Med denne dedikerede løsning kan vi tilbyde vores kunder en robust og pålidelig førsteklasses flyforbindelse fra Europa til USA og omvendt."

Integrerede forbindelser via vejtransport

Dachsers finmaskede netværk vejtransport gør det muligt at levere varer fra Frankfurt til hele Europa med faste transittider og kvalitetsstandarder. I USA dækker Dachser også Midtvesten med lastbil fra lufthavnen i Chicago via servicepartnere.

Dachsers chartring af hele fly sikrer pålidelig adgang til kapacitet på trods af den ustabile markedsudvikling. En anden fordel er, at gods i storformat, farligt gods såsom batterier samt temperaturfølsomme produkter til biovidenskaberne og sundhedssektoren kan tages med på flyene. Faste afgangstider, altid om lørdagen fra Frankfurt, muliggør sene leveringer sidst på ugen og dermed pålidelig planlægning.

Emner

Kategorier

Kontakt

Alexandra Hartung

Alexandra Hartung

Communications Manager Nordic +45 36 34 99 14
Maria Andersen

Maria Andersen

Pressekontakt Senior Communications Consultant Nordic +45 20 85 99 29

Relateret materiale

Intelligent Logistics

Til rådighed for dig. Overalt i Europa.

Fremragende logistikservices i et af verdens stærkeste transportnetværk. Så standardiseret som muligt. Så individuelt som nødvendigt. Kundespecifik, højeffektiv og unikt integreret - det er intelligent logistik fra Dachser.

Dachser Denmark A/S

Helseholmen 11
2650 Hvidovre
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum