Gå til indhold
Konkurser: Arbejdspladser i handel og byggeri hårdest ramt

Pressemeddelelse -

Konkurser: Arbejdspladser i handel og byggeri hårdest ramt

Med regnestykket gjort op efter et turbulent 2022 står det klart, at situationen spidser til i brancherne bygge- og anlæg samt handel, når det gælder konkurser.

De rammer ikke alene hyppigere, men også større virksomheder med mange medarbejdere, viser en opgørelse fra kreditoplysningsbureauet Creditsafe.

Alene i december måned 2022 leverede de to brancher knapt halvdelen af de tabte årsværk, svarende til ca. 500 fuldtidsstillinger. I alt kostede december 1.073 ansættelser omregnet til fuldtidsstillinger.

Højeste konkursaktivitet i 12 år

”2022 lukkede med den højeste konkursaktivitet siden 2010, og selvom december lå pænt med få konkurser sammenlignet med årets øvrige måneder (blot 400 mod f.eks. 985 i rekordmåneden november), kigger vi ind i et stærkt udfordrende forår, vurderer Creditsafes landechef Morten Kofoed-Larsen.

Konkurshammeren falder hårdt

At konkurshammeren falder hårdt, viser ifølge Morten Kofoed-Larsen, at virksomhedernes likviditet er ved at være i bund som følge af høje råvarepriser, energiafgifternes himmelflugt, rentestigninger etc. Oveni har mange skulle afvikle coronalån og andre støtteordninger, igangsat under Covid-19.

Lodder i den positive vægtskål

”I det nye år ser vi inflationen dykke og priserne på gas og olie tilbage i et mere normalt niveau samtidig med at vi fortsat har høj beskæftigelse. Det er lodder i den positive vægtskål og vi vil se, at virksomheder med et sundt cashflow har chancen for at ride stormen af, mens andre knap så solide vil bukke under”, vurderer Morten Kofoed-Larsen.

Region Sjælland hårdest ramt i 2022

Hovedstaden og region Midtjylland kom stærkest ud af december 2022 med et fald i antallet af månedlige konkurser i forhold til december 2021. Niveauet i Hovedstaden faldt hele 54%, mens niveauet i Midtjylland faldt 18%.

Til gengæld oplevede regionerne Syddanmark, Nordjylland og Sjælland et opsving i antal december-konkurser. Værst gik det ud over region Sjælland, hvor antallet steg 55% i december 2022, sammenlignet med samme måned 2021.

Statistikken inkluderer virksomhedsformerne aktieselskaber samt anpartsselskaber, og er baseret på datoen for konkursdekretet.

Emner


Creditsafe er verdens mest brugte kreditoplysningsbureau. Kreditvurdering af 365 millioner virksomheder i 160 lande via API og web. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.

Kontakt

Morten Kofoed-Larsen

Morten Kofoed-Larsen

Pressekontakt Country Manager +45 2389 5544
Camilla Emring

Camilla Emring

Pressekontakt PR Manager Denmark +46(0)761381142

Verdens mest brugte kreditoplysningsbureau

Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande. Creditsafe er et internationalt kreditoplysningsbureau med 25 kontorer i 14 lande og over 110.000 kunder. Vi har ændret den måde, som virksomhedsoplysninger benyttes på verden over gennem vores passion for, og vilje til at levere god virksomhedsdata. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.