Gå til indhold
For hver konkurs i maj blev der født to nye virksomheder

Pressemeddelelse -

For hver konkurs i maj blev der født to nye virksomheder

Det milde forår har givet tro på fremtiden, og den fornyede optimisme afspejler sig i antallet af konkurser og ikke mindst iværksætterlyst, viser nye tal fra analysevirksomheden Creditsafe.

Kurven for konkurser, som ellers har været svagt stigende siden årsskiftet, knækkede i årets 5. måned og viste for første gang en lille nedgang fra 422 konkurser sidste år til 416 i år.

"En beskeden forbedring, men værd at fejre i lyset af en vinter, hvor det en overgang tegnede dystert med tæt på 1.000 konkurser alene i november, kommenterer Morten Kofoed-Larsen

43 nye virksomheder dagligt

Også antallet af nyetableringer lunede i maj.

I alt blev der registreret 891 nye CVR-numre, og selvom nogle af dem lukkede hurtigt igen, resulterede det alligevel i to nye virksomheder for hver konkurs. Eller sagt på en anden måde..

"Hver eneste arbejdsdag - og dem var der 20 af - så 43 nye virksomheder dagens lys. Det vidner om både vilje og virkelyst", mener Morten Kofoed-Larsen. Han påpeger dog, at det udelukkende drejer sig om serviceerhverv. Topscorer er brancher som undervisning, kunstnerisk udfoldelse og psykologisk rådgivning.

"Om det er en tendens, vi skal holde øje med, vil vise sig i de kommende måneder. Hvis det er tilfældet, vil det tilføje et interessant perspektiv til tidens mange samtaler om livskvalitet."

Færre konkurser i Jylland, flere på Sjælland

På regionsniveau var det kun region Sjælland, der i maj oplevede en stigning i antal konkurser sammenlignet med sidste år - fra 51 til 65, hvilket svarer til en stigning på 27%.

Niveauet i Hovedstaden forblev uændret med 199 konkurser.

Bedre gik det i Nordjylland og Syddanmark, hvor begge regioner registrerede et fald på 21%.

Overnatning og restaurationsbranchen hårdest ramt

Branchemæssigt blev overnatnings- og restaurationsbranchen hårdest ramt i maj med en fordobling af antallet af konkurser i forhold til samme måned sidste år - fra 26 til 41, hvilket svarer til en stigning på 58%.

Bygge- og anlægsbranchen vendte med 74 konkurser tilbage til et stabilt niveau med kun få ekstra konkurser sammenlignet med maj måned sidste år.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Creditsafe er verdens mest brugte kreditoplysningsbureau. Kreditvurdering af 365 millioner virksomheder i 160 lande via API og web. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.

Kontakt

Morten Kofoed-Larsen

Morten Kofoed-Larsen

Pressekontakt Country Manager +45 2389 5544
Camilla Emring

Camilla Emring

Pressekontakt PR Manager Denmark +46(0)761381142

Verdens mest brugte kreditoplysningsbureau

Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande. Creditsafe er et internationalt kreditoplysningsbureau med 25 kontorer i 14 lande og over 110.000 kunder. Vi har ændret den måde, som virksomhedsoplysninger benyttes på verden over gennem vores passion for, og vilje til at levere god virksomhedsdata. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.