Gå til indhold
77 procent flere konkurser end i oktober sidste år

Pressemeddelelse -

77 procent flere konkurser end i oktober sidste år

Mens vi venter på ny regering trækker skyerne sammen over de nye konkurstal fra Creditsafe Danmark.

732 selskaber drejede i oktober nøglen om med konkurs, heraf 445 alene i region Hovedstaden, hvilket er en stigning på 121% i forhold til samme måned sidste år - og signifikant flere end i september, hvor 252 gik konkurs i regionen.

På landsplan svarer 732 konkurser til en 77 % stigning i forhold til samme måned sidste år. Antallet udgør en bræt opvågning i forhold til den forgangne måned, hvor "blot" 488 - der ellers var hidtidig årsrekord - gik konkurs.

Minimum 1.500 tabte jobs

”Vi ser stadig flest enkeltmandsvirksomheder bukke under, men margin mellem overlevelse og exit snævrer nu også ind for de lidt større virksomheder med mange ansatte”, siger Creditsafe's landechef Morten Kofoed-Larsen.

34 af de konkursramte selskaber i oktober beskæftigede flere end 10 ansatte (årsværk) - nogle af dem betydeligt flere. Tilsammen udgjorde de halvdelen af de alt 1.500 tabte årsværk i oktober.

Oveni de 1.500 årsværk skal lægges den beskæftigelse, der er knyttet til virksomhedernes ejere, som ikke indgår i job-opgørelsen. Ligesom et årsværk kan dække over flere jobs i form af deltidsansættelser.

Restauranter og overnatning bløder

Ifølge Creditsafe Danmark’s tal går ingen brancher fri i oktober. Og dog er der ekstra pres på brancherne overnatning og restauration samt bygge og anlæg.

Hvor der sidste år i oktober gik 30 selskaber konkurs inden for overnatning og restauration, var antallet den forgangne måned steget til 79 (en stigning på 59%). I bygge og anlæg gik 64 konkurs sidste år – i den forgangne måned var antallet 125 (en stigning på 49%).

Også transport og opbevaring har leveret til månedens konkursstatistik, i alt 42 selskaber, svarende til 31 % flere end sidste år.

Nordjylland skiller sig positivt ud

Region Sjælland og Region Nordjylland skiller sig positivt ud i månedens tal med status quo i forhold til samme måned sidste år.

Emner


Creditsafe er verdens mest brugte kreditoplysningsbureau. Kreditvurdering af 365 millioner virksomheder i 160 lande via API og web. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.

Kontakt

Morten Kofoed-Larsen

Morten Kofoed-Larsen

Pressekontakt Country Manager +45 2389 5544
Camilla Emring

Camilla Emring

Pressekontakt PR Manager Denmark +46(0)761381142

Verdens mest brugte kreditoplysningsbureau

Kreditvurdering af 430 millioner virksomheder i 200 lande. Creditsafe er et internationalt kreditoplysningsbureau med 25 kontorer i 14 lande og over 110.000 kunder. Vi har ændret den måde, som virksomhedsoplysninger benyttes på verden over gennem vores passion for, og vilje til at levere god virksomhedsdata. Vi hjælper jer med at kunne tage bedre og sikre forretningsbeslutninger og reducere kreditrisici.