Skip to content
Tungløft Hav plov

News -

Tungløft Hav plov

CMP har håndteret første anløb af supplyskibe i samarbejde med J.D. Contractors. Dette blev håndteret som ship-to-ship operation. Blandt løftene var et heavy løft af en havplov med en vægt på 43 tons.

Ploven bruges til at pløje en fuge i havbunden i forbindelse med lægning af kabler på havbunden. Dette sker som en del af projektet med bygning af Kriegers Flak havmøllepark. Dette er en del af de projekter som Energinet.dk afvikler, og som CMP allerede har arbejdet i forbindelse med håndtering af kabeltromler til elnettet.

CMP har en krankapacitet på 70 tons med op til 36 meter udlæg på krog. Det er et billigt alternativ til eventuelt samme løsning med mobilkraner. CMP har mulighed for at udføre ship-to-ship løft og ship-to-shore løft med samme portalkran. Vores mål er at levere samme ydelse op til 70 tons med en, for vores kunder, besparelse på mob/demob ydelsen, da vores kran altid er klar til operation, siger Henrik Poulsen.

Vi supporterer vores kraner på vores terminal i København med håndtering med vores flåde bestående af gaffeltruck fra 28 tons og ned til 3,5 tons samt straddle carriers og tugmasters. Vores logistikterminal er beliggende i forlængelse af vores containerterminal, hvilket gør det muligt at håndtere kundens gods direkte mellem containerskibe og fx Supplyskibe, fortsætter Henrik.

Med en logistikterminal på 80.000 m2 i København er der mulighed for at opbevare og huse kundens projekter og supportere disse med vores maskineri. Ved større projekter har CMP ligeledes mulighed for at højne terminalhåndteringskapacitet til op til 80 tons. Naturligvis håndteres også projekter, der ikke involverer skibshåndtering. Et godt eksempel på dette er håndteringen for Seli af de fire boremaskiner fra metro-cityringsprojektet til opbevaring på logistikterminalen.

CMP byder også på løft, der overstiger 70 tons i samarbejde med vores mobilkransleverandør. Vores kajer er konstrueret til mobilisering af tunge mobilkraner, hvilket gør det muligt, som det eneste sted i København, at håndtere de helt tunge løft over kaj.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark

Visit our other newsrooms