Skip to content
Gotland satser stort på guideuddannelse

News -

Gotland satser stort på guideuddannelse

Krydstogtsæsonen 2018 gav Gotland et kraftigt løft. Antallet af anløb steg med 80 procent sammenlignet med året før. Frem mod 2019-sæsonen gør man en kraftanstrengelse for at dække behovet for guider til hele turisterhvervet på øen.

Det er avisen Gotlands Allehanda, der fortæller om den nystartede guideuddannelse, der har tiltrukket godt 40 personer.

- Der er et kæmpestort behov. Turisterhvervet oplever fremgang, og betydeligt flere krydstogtskibe lægger til her, så der er et kolossalt behov for guider – især med sprogkundskaber, sider Maria Annerud fra Gotlands museum, der er projektleder på guideuddannelsen.

Styrke turisterhvervet

Bag satsningen står også Region Gotland og Tillväxtverket (vækststyrelsen), og det fælles mål er at styrke Gotlands turisterhverv. På skemaet står alt fra forelæsninger om værtskab og modtagelse til undervisning om Gotlands erhvervsliv, kultur, fritid samt historie og geografi.

- Der bliver meget guideteknik, men også historiefortælling samt hjerte- og lungeredning. Derefter afslutter vi med, at de skal udarbejde deres egen guidning i juni, siger Maria Annerud

I artiklen i Gotlands Allehanda fortæller man, at mere end 60 personer søgte ind på uddannelsen. De 40, der blev optaget, er nøje udvalgt. For Hanna Alvin var det historieinteressen, der lokkede hende ind på uddannelsen

- Jeg er meget historisk interesseret og læser historie, men er dårlig til gotlandsk historie, fortæller hun.

Uddannelsen består af omkring 100 uddannelsestimer, der afvikles inden sommer. Så kan deltagerne kalde sig autoriserede Gotlandsguider og tage imod de omkring 125 000 krydstogtpassagerer, der ventes til Visby.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark

Visit our other newsrooms