Skip to content
Gotland lader op til stigende krydstogtturisme

News -

Gotland lader op til stigende krydstogtturisme

Visby er en klassisk krydstogtdestination, hvor en ny terminal øger turiststrømmene i 2018. Nu lader øens turisterhverv op til at tage imod krydstogtturisterne på bedste vis.

Arbejdet med krydstogtturismen varetages blandt andet via Gotland Cruise Network, hvor forskellige aktører er gået sammen om at udvikle Gotland til en endnu mere attraktiv krydstogtdestination.

– Dette er ikke noget nyt for Gotland. Vi har haft krydstogttrafik i mere end 30 år. Forskellen er, at vi vil kunne tage imod større skibe, og det øger antallet af turister, siger Monika Frisk, driftschef for Gotlands forenede turisterhverv.

Stigningen sker inden for udenlandske dagsturister, og det stiller krav til alt fra transporter og infrastruktur til sprogkyndige guider, wi-fi-tjenester, taxfree-service og butikker, der håndterer udenlandske valutaer smidigt og fleksibelt.

– Mange bliver tilsyneladende i Visby for at shoppe og gå på byvandring, men vi vil også tilbyde udflugtsprogrammer til dem, der gerne vil se mere af Gotland, fortæller Monika Frisk.

Digitale løsninger spiller en større rolle for turisterhvervet. Allerede i dag findes der et websted til krydstogtturisterne, hvor de kan læse mere om verdenskulturarven i Visby. Monika Frisk ser også muligheder med apps, som gæsterne kan downloade, men også med andre løsninger.

– Erfaringerne viser, at temmelig mange krydstogtturister vælger at vende tilbage til en destination som "almindelige" turister, siger hun. Derfor er det interessant at forsøge at skabe relationer til de besøgene, hvorfor ikke via et Visby-community på Instagram?

Gotland påvirkes
Også ved krydstogtkajen har man travle dage. Tove Turesson er projektkommunikationsmedarbejder og holder styr på kommunikationen til både gotlændingene og de ansvarlige i byggeprojektet.

– Til offentligheden har vi en side på Region Gotlands hjemmeside. Her præsenterer vi arbejdet med krydstogtkajen, modtagelsen af turister og udviklingen af infrastrukturen, siger hun. Målet er at komme med aktuel information og påvirke holdningerne til en satsning, som er god for hele Gotland, f.eks. fordi krydstogtturismen forlænger sæsonen for turisterhvervet.

– Og så planlægger vi naturligvis også indvielsen, der finder sted den 29. april.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark

Visit our other newsrooms