Skip to content
CMP skal løfte endnu tungere opgaver

News -

CMP skal løfte endnu tungere opgaver

Nu begynder ny etape i CMP’s opgave med håndtering og opbevaring af de kabeltromler, der bruges ved omlægningen af det danske elnet til jordkabler.

Udlægning af nye elkabler er et spændende projekt, ikke kun for elkunderne, men også for CMP. Siden 2016 har terminalen i København modtaget, opbevaret og udleveret kabeltromler med jord- og søkabler for Jumbo Transport, som leverer logistikløsningen fra fabrik til deres endelige destination.

– Vi er i gang med at håndtere det sidste parti på 19 kabeltromler i år, der skal til Helsingør, siger Henrik Poulsen, Logistics Sales Manager, Port & Terminal Operations på CMP i København. Men det er ikke slut af den grund. CMP fortsætter samarbejdet med Jumbo Transport i 2018.

– Endnu en tilføjelse til vores håndtering af kabeltromler er modtagelse af et parti tungere kabeltromler, der vejer 24 tons stykket. Der er her tale om søkabler, der udleveres direkte fra vores terminal til kabellægger over kaj.

– Vi har vist, at CMP og forretningssegmentet P&TO Logistik er i stand til at løse vores kunders logistikbehov, og løfte de udfordringer, de møder i deres projekter, samt bidrage som sparringspartner for optimering af logistikkæden. Det har gjort CMP til en stabil leverandør, der har kapacitet og kompetence til at levere langt mere, end kunderne forventer, siger Henrik Poulsen.

Et andet stort projekt, CMP er sparringspartner for, er byggeriet af den nye ringbane til den københavnske Metro. Her har terminalens medarbejdere løbende modtaget, udpakket og opbevaret rulletrapper for Kone A/S på de mange nye stationer. Det projekt er 60 % udført, og forventes afsluttet i marts 2018.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark

Visit our other newsrooms