Skip to content
Fremgang i samarbejdet med SCA Logistics

News -

Fremgang i samarbejdet med SCA Logistics

Stigende volumener og nye typer af gods. Det er det hidtidige resultat af CMP's samarbejde med SCA Logistics. Malmø er omdrejningspunkt for en miljøvenlig nærskibsfart, som transporterer alt fra papirprodukter og nye biler til store maskiner og returfiber.

Startskuddet gik i foråret 2016. Her begyndte SCA Logistics at udskibe papirprodukter med egne RoRo-skibe fra det nordlige Sverige til CMP – især avispapir til kunder i Danmark.

– Siden da er trafikken vokset, og i dag leverer vi også avispapir til kunder i Østeuropa via Malmø. Erfaringerne er positive. Der findes en vilje til at udvikle samarbejdet og servicen hos både os og CMP, fortæller Lotta Åkre, chartering manager i SCA Logistics AB.

I år udgør transporterne af avispapir omkring 40 000 ton. Det drejer sig om miljøvenlig nærskibsfart, hvor SCA's skibe anløber CMP hver uge på vej videre sydpå i Europa. Ud over skibsanløb drejer samarbejdet sig også om oplagring og håndtering af papirprodukter hos CMP. Senere på året i 2016 tog også arbejdet med returlaster fart. Det var dansk returpapir, som blev samlet i Malmø med henblik på videretransport til SCA's papirfabrik.

– I dag er CMP et af fire centre for denne håndtering i det sydlige Sverige. Volumenerne er steget, og i dag henter man også returfiber fra forskellige steder i det sydlige Sverige, fortæller Patrik Lilja, indkøbschef for returfiber hos SCA Logistics.

Nu udskibes der omkring 1 000 ton returfiber om ugen fra CMP. Patrik Lilja understreger, at havnens strategiske placering gør den velegnet til returfiberhåndtering. CMP's terminaler ligger tæt på to storbyregioner, hvor papirforbruget er betydeligt. Det skaber muligheder for SCA.

– Ved den praktiske håndering fungerer CMP som vores forlængede arm. De støtter os også i den administrative håndtering, er fleksible og kan klare den store arbejdsbelastning, der opstår i perioder, konstaterer Patrik Lilja.

Med tiden er returlasterne vokset, og returfiber har fået selskab af nye biler, som transporteres fra Malmø til slutkunder i Nordsverige.

– Mellem 60 og 80 biler pr. unge sendes afsted med SCA's RoRo-skib. Håndteringen er helt integreret med vores bilterminal, som er den største i Skandinavien, siger Ann-Charlotte Halldén-Åkeson, Key Account Manager hos CMP.

– SCA er dygtige til at finde og virkeliggøre nye forretningsmuligheder, fortsætter hun. Vi bidrager ved at bane vej for nye initiativer og udvikle samarbejdet, bl.a. ved at tilpasse servicen og teknikken i vores maskinpark.

Denne tilpasning lettes ved, at CMP i dag leaser mange arbejdskøretøjer, og derved har nemmere ved – i dialog med kunden – at hente ny teknik ind, hvis og når det er nødvendigt.

På deres vej sydover passerer SCA's RoRo-skibe CMP og går videre til Kiel, hvor de vender. I næste fase ser SCA og CMP muligheder med, at godsvolumenerne mellem Kiel og Malmø også kan stige.

– Her ligger der et potentiale, som vi er i gang med at kigge på lige nu, f.eks. vedrørende trailere og rullende gods, siger Lotta Åkre. En anden mulighed er at øge trafikken mellem Nordsverige og Malmø. Vores skibe er fleksible og velegnede til transporter af større maskiner og andre typer af projektlaster. Her er diskussionerne i gang, og vi regner med at komme i gang med det nye samarbejde allerede før årsskiftet.

Contacts

Ulrika Prytz Rugfelt

Ulrika Prytz Rugfelt

Press contact Chief Communications & Sustainability Officer +46 (0) 70 252 00 98

Vi forbinder vand med land og skaber vækst og velstand til fælles gavn

Copenhagen Malmö Port (CMP) er en af Skandinaviens største havneoperatører og en full-service havn i Øresundsregionen. Vi modtager en lang række varer og har en infrastruktur, som er tilpasset alle typer skibe.

Copenhagen Malmö Port (CMP)

Containervej 9
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Danmark

Visit our other newsrooms