Pressemeddelelse -
Tyverierne eskalerer: Få gratis forsikring til din el-ladcykel
Stigende problemer med tyverier af ladcykler får nu landsdækkende forhandler til at tage konsekvensen. El-ladcykler.dk tilbyder gratis basisforsikring fra Tryg ved køb af ny el-ladcykel.
Alarmer, gps-sporingsenheder, kraftige kædelåse. Der sættes mange forhindringer op for cykeltyvene, og der er blevet udviklet rigtigt mange forskellige gadgets for at forhindre cykeltyveri gennem de seneste år. Desværre kan det ikke aflæses i statistikkerne, hvor cykeltyverier kun har været stigende. Der findes ikke specifikke tal for tyverier af ladcykler, da disse indgår i den overordnede statistik, men tendensen synes at være voldsom. For at skabe lidt mere tryghed for forbrugerne, har en af landets største forhandlere af el-ladcykler lanceret et helt nyt tiltag i samarbejde med Tryg Forsikring Danmark:
- Vi er kede af, hvis det skulle afholde familier fra at købe en ladcykel. Vi synes jo, det er synd, hvis folk skulle vælge cyklen fra og bilen til, hvis det er af frygt for tyveri. Derfor har vi taget dette initiativ, hvor vi giver en gratis selvrisikoeliminering og mobilitetsforsikring med, hvis man køber en elektrisk ladcykel hos os, siger Kim Madsen, CEO, Dansk Cykelsalg, som står bag El-ladcykler.dk
Den gratis forsikring gælder et halvt år fra købsdato, og eliminerer kort sagt den selvrisiko, man har hos sit eget forsikringsselskab. Under begrebet ”mobilitetsforsikring” gemmer der sig en mulighed for at tage en taxa videre, hvis ens el-ladcykel går i stå under cykelturen.
Mulighed for fuld dækning
Hvis man ønsker at få sin el-ladcykel fuldt forsikret, så har man ved køb mulighed for at tilkøbe den fulde pakke, hvor der udover ovennævnte to ting også er dækning ved hærværk, tyveri, skade og aldersafskrivning.
Du får altså en fuld dækning af skader, tyveri og hærværk til en fast pris – uden selvrisiko! Selvom du har en cykelforsikring med i din indboforsikring, er det nemlig ikke sikkert, den dækker, hvis din ladcykel ikke holder parkeret ved dit eget hjem, eller ved hærværk. Det er også meget muligt, at den kun dækker op til et vist beløb, og muligvis er der en stor selvrisiko på.
Alt afhængigt af din fritids- og ulykkesforsikring er du måske heller ikke dækket ind, hvis du skulle køre galt eller komme til at få en skade under kørsel med din ladcykel.
- Hos El-ladcykler.dk har vi en ambition om at være Danmarks førende forhandler af el-ladcykler i alle prisklasser. Derfor forsøger vi hver dag at gå et ekstra skridt i forhold til vores konkurrenter og til fordel for vores mange kunder. Et af de tiltag er samarbejdet med Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, hvor vi med en attraktiv forsikring forhåbentligt eliminerer den værste frygt, man kan have som kommende ladcykel-ejer, siger Kim Madsen.
Hos El-ladcykler.dk forhandles et af Danmarks største udvalg af el-ladcykler af forskellige mærker i alle prisklasser. Blandt andet Cargobike of Sweden, Wildenburg og Johnny Loco. Man kan også få et bredt udvalg af barnesæder, låse og andet udstyr.
Tryg Basis-modul dækker:
Mobilitetsforsikring: Hvis du fx punkterer, når du er ude at køre på din ladcykel, kan du få en gratis taxa til din destination. Ret praktisk, når det regner ad h til, og børnene skal være i skole klokken otte!
Selvrisikoeliminering: Selvom man har en indboforsikring hos et andet selskab, som ens ladcykel umiddelbart går ind under, så er der alt afhængigt af dine betingelser en selvrisiko på tyveri. Den dækker vi!
Det er en forudsætning, at man køber en godkendt fastlås fra CSI, Axa, Basta eller Abus, hvis man vil gøre brug af muligheden for at få forsikret sin el-ladcykel.
Tryg Plus-modulet dækker:
Hærværk: Hvis din ladcykel udsat for hærværk, hvad enten den står parkeret foran dit hjem, i en baggård eller ude i byen et sted.
Tyveri: Bliver din ladcykel stjålet, dækker forsikringen, så du kan købe en ny, tilsvarende ladcykel.
Dækning af aldersafskrivning: En cykel taber procentvis værdi for hvert år, man har haft den. Denne forsikring eliminerer denne nedskrivning af værdien. Du får således udbetalt det fulde købsbeløb, selvom cyklen er ældre end et år.
All Risk / Pludselige skader: Skulle ladcyklen pludseligt gå i stykker, kan du få dækket det, hvis du har tilkøbt forsikringen.
Prisen på Plus-modulet afhænger af prisen på el-ladcyklen, men fås fra 24 kroner om måneden ved betaling for to år. Se alle detaljer på el-ladcykler.dk
Related links
Kategorier
- ladcykel
Besøg Firmaindustri og få friske nyheder direkte fra den danske erhvervsliv