Gå til indhold

Nyhed -

Lær at monitorere med belgisk ekspert

Den 16. maj holder CISU kursus med monitorerings- og evalueringseksperten Jan Van Ongevalle fra Belgien.

Kurset er for personer og organisationer som er interesseret i at styrke deres fokus på resultatniveauet i deres monitorering. Kurset kommer til at give kursisterne praktisk erfaring med simple redskaber og metoder, de vil kunne bruge i deres eget monitoreringsarbejde.

Jan Ongevalle afholdt i efteråret et monitorerings- og evalueringskursus for organisationer med en bevilling fra Frame, Voice, Report!-puljen. En af kursisterne Anna Lund Nielsen, projektleder i IDA, fortalte efterfølgende om sin om sin læring:

- Efter workshoppen med Jan har jeg brugt flere af de redskaber, han præsenterede os for til at få overblik over vores indsatsområder og til at følge processerne i vores projekt. Jan formåede at få monitorering og evaluering ned på et konkret niveau, sådan at metoderne var nemme at gå til og kunne bruges med det samme. Det har givet vores projekt et godt overblik over, hvor vores faldgruber og især vores succeser ligger!

Kurset How to capture change in development interventions vil foregå på engelsk d. 16. maj fra 15.30 – 19.30 på Vartov i København. CISU refunderer transportudgifter over 100 kr. hvis medlemsorganisationen ikke har mulighed for at dække omkostningerne selv. Læs mere om kurset og Jan Van Ongevalle og tilmeld jer her.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU

Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark