Gå til indhold

Nyhed -

Justerede retningslinjer for den Danida-støttede Engagementspulje er i høring

Danida har – under forbehold for finansiering - forlænget Engagementspuljen, som forvaltes af CISU. Det betyder, at puljen fortsætter i 2021. I den forbindelse inviterer CISU alle potentielle ansøgere til at deltage i en skriftlig høring om de justerede retningslinjer for puljen.

Retningslinjer for Engagementspuljen i 2021 bygger på retningslinjerne for 2020 men med justeringer. Disse justeringer er i høring fra d. 6. – 13. april.

Puljen er fortsat åben for ansøgninger for alle organisationer, der lever op til puljens krav. Det vil sige også dem, der allerede har en anden aftale med Udenrigsministeriet.

Justeringerne, der er i høring, omhandler bæredygtighed af indsatserne, partnerskaber og engagementspyramiden.

- Vi håber, mange tidligere og nye potentielle ansøgere til Engagementspuljen har lyst til at bidrage til debatten med konstruktive input, siger rådgiver Maria Strandridder Haahr.

Høringsmaterialet findes på cisu.dk/høringsengagementspulje.

Læs mere i de nuværende retningslinjer for yderligere baggrund. Disse kan findes på cisu.dk/engagementspuljen. 

Formelt er Engagementspuljen en støtteform under Civilsamfundspuljen, som finansieres af Udenrigsministeriet, og forvaltes af CISU.

Beløbsgrænser og ansøgningsfrister
Engagementspuljen får ansøgningsfrister for større ansøgninger fra 200.000-1.000.000 kroner den 19. maj og 29. september 2021. Ansøgninger op til 200.000 kroner har løbende ansøgningsfrist og kan søges fra 19. maj 2021 og indtil 19. november 2021.

Løber puljen tør inden da, kan det blive nødvendigt at lukke for indsendelse af ansøgninger før denne dato. Dette vil i givet fald blive meldt ud på www.cisu.dk/engagementspuljen.

Efter aftale med Udenrigsministeriet bliver COVID-19-tilføjelsen til Engagementspuljen for allerede planlagte indsatser ramt af COVID19-situationen desuden genindført.

Ansøgningsfristerne, beløbsgrænser og COVID-19-tilføjelsen ligger fast og er dermed ikke i høring.

De reviderede retningslinjer lanceres på cisu.dk den 21. april sammen med reviderede formater og vejledninger.

Spørgsmål om revisionen af retningslinjerne kan stilles til rådgiver Maria Strandridder Haahr på mha@cisu.dk eller forvalter Helene Kannegaard på hhk@cisu.dk.

Emner

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU

Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark