Gå til indhold

Nyhed -

CISU Mellem Ørerne: Introduktion til faglige netværk (udskrift af podcast)

CISU udgiver podcasten 'CISU Mellem Ørerne'. For at højne tilgængeligheden udgiver vi den også som tekst.

Herunder er teksten til afsnittet med Maria Haahr om faglige netværk.

Bemærk, at det er en direkte og automatisk genereret udskrift af tale-sprog. På tale udtrykker man sig ofte mindre præcist og kortfattet end på skrift, og udskriften er derfor markant anderledes end en skrevet artikel om emnet.

Alle afsnit af 'CISU Mellem Ørerne' kan findes i de fleste podcast-afspillere. Dette afsnit kan også afspilles direkte i linket her


Kim: I dagens afsnit har jeg, Kim Jensen, besøg af Maria Haahr Strandridder, som er rådgiver her i CISU. Maria, velkommen til.

Vi skal jo tale om det her, der hedder netværk. Hvem ved mest om det her i CISU? Det ved Maria mest om. Men det er jo ikke det eneste, du ved noget om. Du er rådgiver her i CISU. Hvad er det nu?

Maria: At være rådgiver er jo, at man har kontakten til en hel masse forskellige medlemsorganisationer. Vi møder dem, når de er ved at lave ansøgninger. Vi møder dem også lidt undervejs i implementeringen af de her forskellige projekter. Og giver også feedback på afslutningsrapporter. Man vil møde mig og mine kolleger i kurser og mange forskellige steder.

Kim: Ja. Og du sidder jo så i den her gruppe, der har skulle arbejde med, at nu skal vi have noget, der hedder fagligt netværk. Og vi har jo haft nogle forskellige netværk her i CISU. Vi har jo haft for lang tid siden et Uganda netværk. Og her med Ukrainekrisen, så kom der også et lille netværk om det. Hvorfor nu også nogle faglige netværk?

Maria: Ja, man kan sige, at CISU er jo i og for sig et kæmpe netværk. Men det vi tænker, at vi gerne vil styrke med de her faglige netværk, som starter op det her forår, det er muligheden for at bringe vores medlemmer og bevillingshavere sammen, der arbejder inden for specifikke faglige områder. F.eks. børne-unge-uddannelse er et af de nye netværk, og der er en række andre, som jeg tror, vi også kommer til at snakke mere om. Og pointen i det, det er ligesom at skabe nogle rammer for erfaringsudveksling, for læring, for det her med at netværke med andre. Hvor man kan sige, at man har lidt mere til fælles, end at man bare er CISU-medlem. Men at her er en faglig tematik, som bringer os sammen, og så kan det godt være, at vi arbejder i forskellige lande, og har forskellige erfaringsniveau og så videre, men her alligevel noget fælles. Og det tror vi, og det er jo også de meldinger, vi får fra vores medlemmer, det der er interesse og brug for.

Kim: Ja, fordi det har I allerede fået at vide fra vores medlemsorganisationer, det kunne det godt tænke sig det her?

Maria: Jamen det har det jo, og de faglige netværk bygger jo videre på mange års stolt tradition med erfa-workshops, altså erfaringsudvekslingsworkshops, som tidligere har været en obligatorisk del i at have en bevilling i CISU-regi, når den kommer over et vist antal måneder. Det er et forum, hvor man har bragt folk sammen og virkelig fået rigtig meget ud af erfaringsudvekslet, men tiden var måske også kommet til, at der skulle ske lidt nyt på den front, og det bliver så det her med at sige, nu bringer vi folk sammen med det faglige område i fokus, i stedet for hvem der kunne hvilken tirsdag, sådan groft sagt. Og så udvider vi også til at sige, jamen erfaringsudveksling er en vigtig del af netværket, men de kan også være andet og mere end det.

Kim: Ja, fordi mit sparsomme kendskab til de her erfaringsudvekslingsworkshops og det jeg har været med til, så har det jo handlet meget om, at nu så siger du, hvem kan nu en tilfældig tirsdag, og så skal man sidde og tale om ofte noget, der har at gøre med en bevilling man har. Vil det også være sådan i de nye netværk, eller hvordan vil du være løsnet op for det, eller hvordan er det?

Maria: Jamen man kan sige, at de nye faglige netværk bliver en kombination. De bliver til en vis grad knødet op på det her med bevillinger. Man vil opleve, at søger man CISU nu, søger man civilsamfundspuljen i CISU, så vil man, når man sender sin ansøgning ind, også skulle indikere, hvilket fagligt netværk man er interesseret i at være del af. Men det bliver ikke eksklusivt, fordi de faglige netværk er et medlemstilbud i CISU-regi, så de er også åbne for medlemsorganisationer, som ikke lige har en i igangværende bevilling. Det kan være, at man generelt får penge til sine aktiviteter andetstedsfra.

Det kan også være, at man er i en mellemperiode, man kan sige, at man har afsluttet en indsats, finansieret af civilsamfundspolitikken, og er i proces med at søge den næste. Men man vil egentlig gerne fortsat være del af et netværk i mellemperioden. Det bliver mere løsnet op, samtidig med, at vi rigtig gerne vil have den her erfaringsudvekslingsdel. Og jeg tænker, at den bliver naturligt knyttet op på i igangværende indsatser.

Kim: Ja, og nu siger du, at det er et tilbud. Det var jo sådan før, at det var obligatorisk. Tænker du, at man skal krydse af, hvilket netværk man gerne vil være med i? Skal man så være med i et netværk, eller hvordan er det?

Maria: Nej, det skal man ikke. Vi har valgt den formulering i vores vejledning, som hedder, at vi kraftigt opfordrer til, at man tager aktiv del i det. Og det gør vi, fordi vi tænker, at det giver rigtig god mening, og fordi vi har oplevet, at folk gerne vil have for meget ud af det. Men vi har fjernet det obligatoriske element, også fordi det fjerner noget bureaukrati omkring det. Vi skal ikke ind og registrere, var man med, var man ikke med, har man levet op til forpligtelser. Sådan også i forenklingsnavn har vi sagt, at det her er et tilbud, og vi mener faktisk, at det er et så godt tilbud, så vi tror, at det er noget, folk vil gøre brug af, også selvom det ikke er noget, man skal.

Kim: Så du mener heller ikke, at vi taber noget ved, at det ikke er obligatorisk længere?

Maria: Nej, man kan selvfølgelig sige, og det tror jeg, vi alle har prøvet indimellem, at der var noget, man måske ikke lige syntes var det, der var øverst på ens dagsorden, men så skulle man afsted, og så blev det faktisk meget godt alligevel. Der kan jo være nogen, som ikke prioriterer det, men hvis vi havde tvunget dem afsted, ville vi egentlig have fundet ud af det. Men der har vi alligevel valgt at gå den anden vej og sige, det håber vi virkelig, at folk vil gøre brug af, og give det et skud at være med til at forme nogle netværk, der giver mening.

Kim Ja, godt. Nu skal vi så lige tale lidt om de her netværk, hvor du også siger, at det er tilbud til medlemsorganisationer, så man skal bare være medlem af CISU?

Maria: Det skal man være medlem af CISU eller være bevillingshaver i Civilsamfundspuljen. Der er ikke så mange bevillingshaver, som ikke er medlem, men dem, der er, de er også velkomne, mens de har en bevilling.

Kim: Så langt, så godt. Og hvor meget vil det så komme til at handle om bevillinger i forhold til andre ting?

Maria: Vores tanke med netværkene nu, det er noget, der også formes hen ad vejen, og også rigtig meget kommer an på den respons, vi får fra deltagerne i netværkene, når vi kommer i gang. Men vores tanke nu er, at der i hvert fald en, måske to gange om året, vil være et erfaringsudvekslingsarrangement. Og der vil der være et fagligt input, og så vil der være nogle processer, hvor man giver tilbagemeldinger på hinandens udfordringer, succeser, deler og læring med hinanden. Og det vil de jo tage udgangspunkt i igangværende aktiviteter. Så der kan vi sige, for nogle deltagere sidder de måske med tre bevillinger, som vi vil tænke om, at slå lidt sammen og sige, at vores tilgang, vores arbejde viser det her. For andre vil man ikke have en aktuel bevilling, men forhåbentlig jo nogle andre aktiviteter af en eller anden karakter, man enten er i gang med eller planlægger at gøre, eller har gjort, som man så kan dele erfaringer med.

Kim: Og hvad, hvis man så skulle til at lave en lille salgstale for det, vil du sige, at man dels kan bidrage med, og dels kan få ud af at være med i de her netværk?

Maria: Jamen altså, man kan sige, at det er jo sådan lidt det samme, fordi man kan bidrage med villighed til at dele med andre, at dele sin succes og sine gode materiale, man har lavet. Sine kontakter kan der måske også være i nogle tilfælde relevant, og så kan man jo få det samme for andre. Så jeg tænker, at det er det her med at bidrage ind, CISU stiller rammerne for det. Vi sørger for, at der er et sted at mødes, vi sørger for kommunikationen, vi sørger for, at der er noget skarp fagligt input også. Men netværk med læring, erfaringsudveksling, og ja, selve networking-delen i det, det bliver jo ikke bedre, end det folk har lyst til at spytte i de. Det må vi jo sige, så det håber og tror vi, at folk gerne vil, og det er jo også lidt af vores erfaring med de forskellige netværk, som der har været tidligere, at folk vil det rigtig gerne. En erfaring, vi tager med os, det er, at tidligere har vi startet nogle netværk op, hvad CISUssen har været torvholder i starten, og så sluppet det lidt, og der kan vi jo godt se, forståeligt nok, så kan det være en udfordring at drifte sådan alt praktikken omkring netværk fremadrettet. Så det der, vi siger, jamen den ligger hos os, der går vi ind og bruger de muligheder, vi også har som sekretariat, og som et lidt større set-up, kan man sige, at vi går ind og siger, vi har koordineringen af det.

Kim: Og så lige en sidste ting, inden vi skal lige gå de her netværk igennem, så er det i hvert fald en observation, jeg har med CISUs medlemsorganisationer, når vi mødes og der netværkes, så er det jo, på trods af, at der nogle gange er lidt kamp om midler, og det er svært at få frivillig, så er det jo ikke organisationer, der er i konkurrence med hinanden. De er gode til at dele fif og hjælp osv. Er det noget, I er opmærksomme på, når I nu også skal stable de her netværk på benene?

Maria: Ja, men bestemt, og det er nemlig også min erfaring, og det er jo også det, man jo også sagtens kan forestille sig, at de her netværk også kan være en måde, hvor man måske også finder ligesindet at gå sammen om, og kan man sige, kæmpe sammen om ressourcerne, også fra andre steder end CISU, men der kan jo ske alt muligt i de her netværk, men det er helt klart vores erfaring, at CISU medlemmer gerne vil dele med hinanden, og fordi man jo også ser, at vi har en masse af fælles interesser, både små og mellem store civilsamfundsorganisationer, med at hjælpe hinanden.

Kim: Når vi nu ser på denne her liste af netværker, og nu kommer vi til at gå dem igennem, så kommer jeg jo til at tænke på, at der er jo mange organisationer, der vil kunne se sig selv i mere end ét, og mere end to, og mere end tre netværk. Hvordan er det sættet op? Hvor mange må man være med i?

Maria: Jamen altså, som udgangspunkt må man egentlig være med i så mange, man overgår, men samtidig er det selvfølgelig også noget med at se realistisk på det, og vi tænker, at det er federe, at man prioterer et netværk, og siger, at her vil jeg faktisk gerne prøve at komme til de her par arrangementer om året, og også være med på at følge med i, hvad der bliver delt af materialet, og ligesom være aktiv ind i det, men man må meget gerne være med i flere netværk, og det vil for nogle organisationer være meget oplagt, og man kan jo sagtens have et sæt op, hvor man jo er én eller to fra organisationen i ét netværk, og et par stykker med et andet.

Kim: Og så skal vi til listen her, og nummer ét, der står børn, unge og uddannelse. Prøv at fortælle lidt om det, Maria.

Maria: Jamen det er jo et område, som vi ser, at vi har rigtig mange CISU-medlemmer, der arbejder med forskellige ting, hvor man samarbejder med skoler om uddannelsesaktiviteter, ved siden af den helt klassiske uddannelse om forskellige ting, og bringe uformel uddannelse for børn og unge. Der er masser af tiltag her, som man kan bringe sammen.

Kim: Jeg skulle lige til at sige, at der er vel nærmest ikke nogen, der har på en eller anden måde at gøre med, altså unge er i hvert fald et temmelig bredt begreb.

Maria: Det er det. Så det er også, nu kan vi se, vi har jo spurgt nu de bevilingshavere, der er i gang, hvad for nogle netværk, de kunne tænke sig at være del af. Der kan vi se, at det her er en af dem, som der er rigtig mange, der kan se sig selv i. Vil det måske endda være sådan, at et netværk kan blive for stort, eller vil det så bare blive delt op i to halve?

Maria: Jeg tænker, vi vil dele det op, men det er også noget af det, vi ser hen ad vejen, fordi netværkene bliver jo sådan, at der bliver nogle arrangementer, og så bliver der en mailingliste og en side på det her FABO, som er sådan en læringsplatform, som CISU bruger. Der bliver også en ting, hvem der har lyst til at følge netværkene i de elektroniske ting, og hvor mange, der har lyst til at deltage i arrangementerne. Så det bliver noget af det, vi kommer til at følge og tilpasse hen ad vejen. Men man kunne sagtens forestille sig, at de netværk, som er store, kan blive delt op. Det kan også være, at der skal være en Jysk og en Sjællandskgren. Man kan forestille sig meget. Nu skal vi lige i gang, og så må vi se, hvordan de udvikler sig.

Kim: Nummer to er også en klassiker inden for, når man tænker traditionelt udviklingssamarbejde, sundhed. Det er jo nok det, der er mange mennesker, der ikke er engageret, der tænker. Det må have noget med sundhed at gøre, når man har med udvikling at gøre.

Maria: Og det er der jo også en del, der har. Det er også i forhold til sundhed, udover de klassiske sundhedsindsatser, som popper op i hovedet på mange af os. Det her med sundhed handler jo også om mentalsundhed. Det handler også om forebyggelse. Vi har en medlemsorganisation, der arbejder med tandsundhed med forebyggelse af trafikulykker. Så det er, at sundhed forstås bredere end den klassiske sundhedsklinik og vaccinationsprogrammet. Det er et netværk, som bredt set arbejder med sundhedsindsatser.

Kim: Og hvor du også har en formodning om, at man kan sagtens få noget ud af at netværke, uanset om man har at gøre med trafiksikkerhed eller vaccinationer.

Maria: Det kan man. Man kan sige, at CISU ikke bliver den helt fagtekniske sparring omkring et eller andet tematik. Det er jo ikke det, vores regi er. Men vores formodning og forventning er, at du kan få mere ud af at netværke inden for sundhedsområdet, selvom det er forskellige vinkler på det, end du kan med at mødes med nogen, som arbejder med noget helt andet. Det kan give nogle andre ting. Men i forhold til den faglige sparring, der er alligevel det med at have noget til fælles her.

Kim: Godt. Nummer tre, det er så også en af dem, der er på godt og ondt meget oppe i tiden. Det her at gøre med klima, det er klima, natur og miljø.

Maria: Jamen, det er jo et område, som fylder mere og mere, og som jo også er noget, der i CISU-regi fylder. Og det gør det jo både i den almindelige civilsamfundspulje, kan man sige. Hvor vi lige i de nye retningslinjer også bliver lidt skarpere på, hvordan man skal arbejde med det. Men jo også i, at vi har fået den her nye CCAM, klimatilpasningsstøtteform. Så det vil jo være et netværk, som både kommer til at rumme indsatser, som er meget på det mere tekniske, klimamæssige klimatilpasningstiltag, men også indsatser, som arbejder med klima ind i civilsamfundet, lidt mere bredt, forstået. Og med forskellige, meget forskellige størrelse indsatser, tror jeg også, vi vil få i det netværk.

Kim: Ja, jeg tænker både i kron- og øremæssigt, men jeg tænker også, at der må være nogle, der er nogle meget, meget, meget store eksperter. Og så er der nogle, som man måske kan kalde de let øvet, der ville kunne komme til at sidde sammen i det her netværk, hvor de skal få noget ud af hinanden, på trods af vidt forskellige udgangspunkter.

Maria: Jamen, det vil det være. Og der kan man sige, at der er sådan erfaringer jo også ofte det her med, at de mindre, lidt mere uerfarne organisationer måske har nogle andre erfaringer i, hvordan er det så, at vi har græsrødderne med, og der fra den danske side, nogle gange jo er en lidt mere direkte kontakt, hvor man kan sige, at de lidt mere fagtekniske ekspertfolk, som typisk vil være siger til sekretariatsansatte, de er jo i hvert fald også måske nogle gange et skridt længere væk fra græsrødderne rundt omkring i verden. Så der tænker jeg, at man vil kunne have nogle gode perspektiver at dele med hinanden på tværs alligevel.

Kim: Ja, og så kommer vi for første gang til noget, hvor det også lige bliver på engelsk her. Livelihoods, job og marked. Ja, og det er jo fordi vi, lige det med engelsk, det er jo, vi bliver jo en sjov blandet sproglig branche, som mange andre. Men det handler jo simpelthen om de her forskellige indsatser, relateret til, hvordan er det, at folk egentlig tjener nogle penge. Hvordan er det, at vi kan støtte uddannelsestiltag af forskellig slags, hvordan er det, at vi egentlig kan hjælpe jobskabelsen på vej, hvordan er det, at vi simpelthen kan fremme forskellige aspekter der. Det her er noget, man arbejder rigtig meget med i forskellige sektorer, og så i Landbrug, dem i Landbrug, de har deres eget netværk, så det kan man sige, det er forskellige andre måder at arbejde med jobs, som vi ser her.

Kim: Okay, ja. Så måske også en af de traditionelle type udvikling, det her med at skabe jobskabelse og uddanne, ikke skoleuddannelse, men uddannelse til arbejdsmarked og sådan noget, men måske ikke det allerstørste netværk, vi har med at gøre her.

Maria: Ikke som det ser ud lige nu, men det kan jo udvikle sig hen ad vejen. Men vores take på det her har egentlig også været, at målet ikke er nødvendigvis, at vi skal ramme lige samme deltagerantal i alle netværk, men mere at sige, hvor er det egentlig, vi ser, vi har nogle medlemsorganisationer omkring en tematik, og det ser vi også her.

Kim: Ja. Den næste, den hedder Infrastruktur, By og så Communityudvikling.

Maria: Ja, og det er jo et netværk, hvor by og land mødes, hvis man sådan ser ud over de igangværende bevillinger, og det er vores medlemsorganisationer arbejder med, så har vi en del organisationer, som arbejder med slumområder, med at sige, hvordan er det egentlig, vi skaber gode liv i byen, hvor man bor tæt, og typisk under rigtig dårligt, ikke planlagte forhold. Hvordan er det, vi skaber nogle gode lokale communities der, og så har vi jo også mange, som arbejder på landet, som arbejder med de små lokalsamfund, men her kan man sige, her er det det her med at arbejde med et lokalsamfund, hvordan gør man det, som vil være fællesnævneren.

Kim: Okay, så det her, det er måske der, hvor vi, de mødes, dem der helt tilbage engang har været u-landsfrivillige, og oprettet de her kvindegrupper ude i landsby, og de møder nogle af de her nyere organisationer, vi har, som arbejder i, og nogle gange så bliver jeg lidt forvirret over, hvad det nu er for ord, vi bruger for tiden, men vi siger jo ikke slumområder, men vi siger, hvad var det du sagde, ikke planlagt.

Maria: Jeg sagde vist også slum, og det er jo det der med, hvordan er det, man får beskrevet tingene på en ordentlig måde, men der bor der også sådan, men i hvert fald i de her, som du siger, byområder, der skyder op, hvor folk bor tæt, og ikke har meget plads til at mødes, altså det er jo også noget af det, vi simpelthen ser en del af organisationen arbejde med, simpelthen at der er et fysisk sted at mødes, at de byrum, der så er, også føles sikre, at det føles sikkert at være på markedet, at være i det offentlige rum, hvordan er det, man gør det.

Kim: Men det var egentlig også fordi, at min tanke var, at det her, det er i hvert fald også et netværk, hvor nogen med en traditionel og lang historik mødes med nogen, der også har en nyere tilgang til tingene, og kan mødes på tværs af det.

Maria: Ja, det tror jeg også, og det tror jeg, der kan komme meget spændende ud af.

Kim: Ja, og noget, der også er spændende, i hvert fald for mig, der er tosset med sport, det er, at der er et netværk, der hedder Sport, Kunst og Kultur for Udvikling. Prøv lige at forklare, hvad det går ud på.

Maria: Jamen, det er jo et netværk, som kommer til at arbejde med de her ting, du lige sagde, og det er jo her, vi ser organisationer, som bruger de her forskellige ting som et middel til at skabe den forandring, man gerne vil. Man kan sige, at i CISU-regi, så er det allervigtigste ikke, hvor teknisk dygtig man bliver til fodbold, eller hvor smuk kunst man kan producere, men det er der med at sige, her tror vi faktisk, at nogle af de her kulturelle ting kan være en vej til at nå folk, og nå folk på en anden måde, end skoleundervisningen kan, f.eks. Så det vil være der, hvor vi bringer organisationer som arbejde, og det er jo også ret forskelligt, om man har sådan en tilgang til at arbejde med kunst, med poesi, eller om man har sådan en, vi etablerer sportsklubber, men vi tror alligevel, at der også er meget, der vil samle de her organisationer.

Kim: Så her tænker vi mere organisationstanken frem for noget elitefodboldskoler osv.? Godt. Ligestilling og rettigheder hedder det 8.

Maria: Ja, og det er jo organisationer, der arbejder med det. Man kan sige, at rettigheder er jo noget, som ligger og simrer under det hele. Det er jo også noget, vi siger, hvis man skal have penge fra CISU i hvert fald, så skal man have det her med den menneskerettighedsbaserede tilgang i baghovedet. Men det her netværk er så funktioner, som mere eksplicit har det fokus, som siger, det er det her, vi kører kampagner for, det er her, vi virkelig er inde og lægge vores hovedfokus.

Kim: Godt. Og det sidste netværk hedder Civilsamfundets Råderum og Frihedsrettigheder.

Maria: Ja, og her vil vi jo igen gøre med et netværk, som jo på sin vis relaterer til rigtig mange af CISU's medlemmer og bevillingshaver. Det er jo det her med, at vi arbejder i civilsamfundet, og vi vil gerne have lov til at være der i civilsamfundet. Men det er jo nogle steder mere under pres end andre steder, og det her netværk er for organisationer, som igen er inde og arbejde specifikt med det her. CISU har jo tidligere haft flere bevillinger til at arbejde med civilsamfundets råderum, også under corona, hvor det jo var ekstra under pres, så der er vel været nogle organisationer, som har fået penge den vej igennem i det her netværk. Men også, det er bestemt åbent for andre organisationer også, som siger, det er det her, vi gerne vil netværke og blive klogere på. Og det tænker jeg også er en pointe, der gælder alle netværkene, at jeg vil jo opfordre til, at man vælger de netværk, som man oplever som mest relevant, og det vil jo typisk være, at det er det her, vi mest arbejder med. Men det kan jo også være, hvis man som organisation har arbejdet med et af områderne længe, og føler sig godt på hjemmebane der, og siger, ej, men nu vil vi faktisk også gerne over i også inddrage sport, eller vi vil gerne også blive stærkere på det her med råderummet ind i vores arbejde, som egentlig handler om landbrug, eller hvad ved jeg. Så kan man jo også vælge at indgå i et netværk, der hvor man siger, vi gør noget, det vil gerne bidrage med vores egen erfaring, men vi kommer også rigtig meget for at lære af nogen, der ved mere end os.

Kim: Ja, og lytte på den måde. Og nu hvor du også siger, at man kan blive klogere, det her er vel også noget, hvor CISU kan blive klogere. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at så fornyeligt så hørte vi, at der var 26 organisationer i Uganda, der er udsat for en form for chikane. Der kan vi vel også bruge det som en ressourcebank, at så kan vi kigge ind i det her netværk og gøre os lige klogere på, er der nogen af jer, der ved, hvad der foregår herhenne, eller klimaspørgsmål og alt muligt andet. Så er det en ressource for CISU at få viden til sig.

Maria: Absolut. Det er bestemt også et af målene, kan man sige. Vi vil gerne være en lidt stærkere faglig platform, have en lidt tættere kanal til vores medlemmer og bevillingshavere, ikke kun når de søger penge, men også når de er i gang. Og det tænker vi, at det her netværk kan være. Og jo også en mulighed for os til, ja, indimellem får vi jo forespørgsel om det ene eller det andet. Kender I nogen, der arbejder med det her eller andet, der kunne være relevant for nogen? Og der vil vi så igennem netværket have en lidt mere målrettet kommunikationskanal, end vi har igennem vores brede nyhedsbrev, som jo går ud til alle på en gang.

Kim: Ja. Jamen ved du hvad, Maria, tak for den introduktion. Jeg skal bare lige høre, hvornår er det, det går i gang, det her?

Maria: Jamen, det går i gang, man siger, de første arrangementer bliver her hen over foråret. I april, maj og juni ligger de første fysiske møder i de her netværk. Allerede nu så har vi, henvendt os til at i gang være i bevillingshaver, hvor vi gerne vil være med. Der er mange, der har meldt tilbage. Ligger der en mail i mailboksen, så skynd jer at få svaret på den, hvor I gerne vil være med. Fra alle, der har søgt efter jul, er blevet spurgt om det her, da de sendte deres ansøgning ind. Tænker man, at man gerne vil være med i de her netværk og ikke har en bevilling nu, så er man velkommen til at skrive til os, bare på CISUs hovedmail, men også velkommen til at melde sig til de konkrete arrangementer, og så vil man den vej igennem også blive kontaktet og være med her omkring det første møde, og så efterfølgende kunne melde sig mere fast på en melding, hvis det er.

Kim: Jamen ved du hvad, Maria, tak for den opfordring hermed givet videre. Tak fordi du ville komme og gøre os lidt klogere på det.

Maria: Selv tak, det vil jeg gerne. Det bliver så spændende at få det her startet i gang.




Emner

Kategorier

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU

Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark