Gå til indhold
CISU er klar til den nye databeskyttelseslov

Nyhed -

CISU er klar til den nye databeskyttelseslov


Formålet med forordningen er at beskytte alle borgere mod misbrug af deres personoplysninger. Loven gælder for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder, som behandler personoplysninger.

- For CISU er det vitalt at alle trygt kan betro os deres personoplysninger i tillid til, at vi behandler dem i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, siger sekretariatsleder Erik Vithner.

- Derfor har vi brugt megen tid og mange ressourcer på at blive klar til at efterleve de nye krav og regler, siger han.

CISU har kortlagt data, udarbejdet politikker og procedurer, sikret tilstrækkelig teknisk og organisatorisk sikkerhed, ryddet op i data, indgået databehandleraftaler og uddannet medarbejdere i korrekt behandling af personoplysninger.

Med persondataforordningen følger en række rettigheder for de personer, som CISU behandler oplysninger omkring. Det gælder f.eks. CISUs medlemsorganisationer, bevillingshavere med videre.

På CISUs hjemmeside kan man læse mere om CISUs behandling af personoplysninger. I CISUs persondatapolitik, kan man blandt andet finde information om de personoplysninger vi behandler, formålet med behandlingen, det retlige grundlag for behandlingen samt de registreredes rettigheder.

Spørgsmål vedr. CISUs behandling af personoplysninger kan rettes til CISUs sekretariatsleder, Erik Vithner på mail ev@cisu.dk eller på tlf: 6915 1974.

Emner

Kategorier

Kontakt

Kim Jensen

Kim Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent/Pressekontakt Ekstern kommunikation 30224511

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske udviklingsorganisationer.

CISU er en sammenslutning af næsten 300 danske, folkelige organisationer, der sammen med partnere i udlandet arbejder for en mere retfærdig verden.
På vegne af Danida forvalter CISU blandt andet
Civilsamfundspuljen og Puljen for Klima og Miljø.

Nyheder fra CISU

Klosterport 4X, 3. sal
8000 Aarhus
Danmark