Skip to content
Sebastian Øgaard tæt på GT3-podie på Nürburgring

Press release -

Sebastian Øgaard tæt på GT3-podie på Nürburgring

Danskeren kæmpede med om podiepladserne i tredje afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup, før en punktering sendte holdet ned i rækkerne.

Karrierens første GT3-podie var inden for rækkevidde, men Sebastian Øgaard og resten af holdet bag Comtoyou Racing måtte tage til takke med en femteplads i Silver Cup-klassen i tredje afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup. I løbets sidste time måtte holdets Aston Martin Vantage GT3 opgive kampen om et topresultat og fortrække til pitlane med et punkteret dæk, hvilket sendte Øgaard og teamkammeraterne ned i rækkerne.

– Det er ærgerligt, at vi nu for tredje weekend i træk ikke opnår vores potentiale. Min teamkammerat, Nicolas (Baers, red.), kæmpede i tredje og sidste stint med en anden Silver Cup-bil om en podieplads, og da de får kontakt, må vi køre i pit med en punktering, lyder det fra Sebastian Øgaard.

– På den positive side var vi i stand til at kæmpe med om et podie, og selvom vi ikke havde farten til at følge med de hurtigste, så var det fedt at være med i kampen om et topresultat. Jeg er godt tilfreds med min egen præstation; jeg lavede en god start og afleverede bilen på en tredjeplads, hvorefter Esteban (Muth, red.) kører os op på en andenplads, inden vi ryger ind i tredje stint, hvor det så desværre går galt.

– Generelt føler jeg, at vi løbende har udviklet os med hensyn til bil og setup, og selvom vi stadig ikke præsterer optimalt, så bevæger vi os bestemt i den rigtige retning. Nu er opgaven at fortsætte det gode arbejde, inden det igen går løs på Monza, slutter Sebastian Øgaard.

Fjerde afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup løber af stablen den 20.-22. september på den italienske Formel 1-bane Monza.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark