Skip to content
Mikkel Jensen erobrede IMSA-føring med sejr på Indianapolis

Press release -

Mikkel Jensen erobrede IMSA-føring med sejr på Indianapolis

Suveræn kørsel af Mikkel Jensen og resten af TDS Racing, som med søndagens sejr på Indianapolis Motor Speedway nu har lagt sig i spidsen af IMSA-mesterskabet inden sæsonfinalen.

De havde håbet på en sejr, og dét var præcis, hvad de fik. Mikkel Jensen og Steven Thomas kvalificerede sig til en tredjeplads på startgridden i femte afdeling af det amerikanske IMSA-mesterskab for LMP2-biler, som blev afviklet på den berømte Indianapolis Motor Speedway søndag aften dansk tid. Da det to timer og 40 minutter lange løb fik målflaget, havde Mikkel Jensen kæmpet sig frem til en føring – og sejren betyder, at makkerparret har overtaget føringen i LMP2-mesterskabet.

– Det var et sindssygt løb! Steven (Thomas, red.) kørte en stærk kvalifikation og satte os i anden startrække, men måtte desværre undvige en GTP-bil, som snurrede rundt kort efter starten, hvilket gav os en svær start på løbet. Da jeg overtog bilen, var vi omkring 50 sekunder fra den førende i LMP2-klassen, men farten var så god, at vi hentede ind på hver eneste omgang og endte med at tage føringen med 26 minutter igen. Fantastisk fedt at snuppe sejren, især nu, hvor vi har allermest brug for den. Vi er tilbage i toppen af mesterskabet, hvilket sætter os lige dér, hvor vi gerne ville være, inden sæsonfinalen på Road Atlanta. Stor tak til hele teamet for at give os så hurtig en bil i dag, lyder det fra Mikkel Jensen.

Om Jensen, Thomas og TDS Racing vinder LMP2-mesterskabet, afgøres om fire uger. Sidste afdeling af 2023-udgaven af IMSA WeatherTech SportsCar Championship, det 10 timer lange Petit Le Mans, afvikles nemlig på Road Atlanta i Georgia den 11.-14. oktober.

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark