Skip to content
GT World Challenge: Nicklas Nielsen håber på revanche på Nürburgring

Press release -

GT World Challenge: Nicklas Nielsen håber på revanche på Nürburgring

Efter et skuffende 24-timersløb på Spa-Francorchamps håber den danske Ferrari-fabrikskører på revanche, når fjerde afdeling af GT World Challenge Endurance Cup afvikles på Nüburgring.

Nicklas Nielsen er tilbage i GT World Challenge Europe, når fjerde afdeling af Endurance Cup-mesterskabet afvikles på Nürburgring denne weekend. Her skal danskeren sammen med teamkammeraterne, italienske Alessio Rovera og israelske Robert Shwartzman, forsøge at indhente noget af det, som Ferrari-trekløveret tabte for fire uger siden i 24-timersløbet på Spa-Francorchamps. Her blev holdet sat voldsomt tilbage af en punktering og senere tekniske problemer, hvilket betød en slutplacering langt nede i feltet.

Det har i det hele taget været en udfordrende GT World Challenge-sæson for Nielsen, Rovera og Schwartzman, som sikrede to syvendepladser i sæsonens to første løb på Paul Ricard og Monza og nu holder en foreløbig 15. plads i mesterskabet. Men danskeren stiller op til weekendens ræs med sædvanlig optimisme.

– Vores Ferrari 296 GT3 er helt ny i feltet i år, så hvert løb er debut for bilen. Vi udvikler hele tiden og bliver konstant klogere på vores nye racerbil, og selvom for eksempel 24-timersløbet på Spa-Francorchamps slet ikke gav os det resultat, som vi drømte om, kom vi alligevel hjem med en masse nye data. Nürburgring bliver spændende. Umiddelbart virker GP-banen til at passe bedre til nogle af vores konkurrenter end til os, men nu må vi se. Vejrudsigten lover en våd weekend, og det kan måske vise sig at komme os til gode, lyder det fra Nicklas Nielsen.

Fjerde afdeling af GT World Challenge Europe Endurance Cup bliver skudt i gang med officiel træning og prækvalifikation lørdag den 29. juli, mens kvalifikationen – én session for hver kører, hvor summen af de bedste tider bestemmer bilens startposition – afvikles søndag den 30. juli. Det tre timer lange GT3-løb, som har deltagelse af hele 54 biler, flages grønt søndag klokken 14.45.

___

GT WORLD CHALLENGE EUROPE
TIME SCHEDULE – NÜBURGRING

Saturday 29 July
08.30 – Practice (90 min)
12.25 – Pre-Qualifying (90 min)

Sunday 30 July
08.45 – Qualifying (3 x 15 min)
14.45 – RACE (3 hours)

WATCH LIVE

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark