Skip to content
Bastian Buus indleder kampen om Porsche Supercup-trofæet i Monaco

Press release -

Bastian Buus indleder kampen om Porsche Supercup-trofæet i Monaco

Et mesterskab er målet for den danske Porsche Junior, som stiller op til premieren på 2023-udgaven af Porsche Mobil 1 Supercup i Monaco i pinseferien.

Der er lagt i ovnen til et brag af en premiere, når årets første afdeling af Porsche Mobil 1 Supercup finder sted i forbindelse med Formel 1-løbet i Monaco i pinsen. Sæsonåbneren på det prestigefyldte Porsche-mesterskab skulle ellers have været afviklet på italienske Imola i sidste weekend, men aflysningen grundet de massive oversvømmelser i regionen flyttede altså løbet til det berømte fyrstedømme.

For den danske Porsche Junior, Bastian Buus, bliver Monaco-løbet første udfordring i et mesterskab, som den 19-årige racerkører har som ambition at vinde. Buus sikrede sidste år rookietitlen i den benhårde Supercup-serie, og danskeren ser frem til at begynde året i de berygtede gader.

– Jeg glæder mig til at komme tilbage til Monaco, hvor kombinationen af fantastisk stemning og fedt ræs gør banen til højdepunktet på min sæson. Jeg havde debut i Monaco sidste år, og jeg fandt mig ret hurtigt tilpas i gaderne, men formåede desværre ikke at udnytte min gode fart efter en uheldig kvalifikation. Det er en snæver bane, som er svær at overhale på, og derfor er en god kvalifikation enormt afgørende for løbsresultatet. I år er jeg ikke længere debutant og kan tage hul på weekenden med erfaring fra sidste år og dermed lægge alt fokus på en optimal kvalifikation, lyder det fra Bastian Buus.

– Derudover er jeg glad for at være tilbage i kampen sammen med BWT Lechner Racing, som hjalp mig til at nå mit mål sidste år. Ambitionen for denne sæson er naturligvis at sikre det generelle mesterskab.

Kvalifikationen til første afdeling af 2023-udgaven af Porsche Mobil Supercup finder sted fredag den 26. maj, mens det 17 omgange lange sprintræs flages grønt søndag den 28. maj. Porsche Mobil 1 Supercup bliver sendt på TV 3 SPORT og Viaplay samt på F1 TV og Eurosport, mens livetiming kan følges direkte på seriens website.

___

PORSCHE MOBIL 1 SUPERCUP
TIME SCHEDULE – MONACO

Friday 26 May
18.45 – Qualifying (30 min)

Sunday 28 May
18.55 – RACE (17 laps)

Watch live: TV3 SPORT, Viaplay, F1 TV, Eurosport

Topics

Categories

Contacts

Nikolaj Karlshøj

Nikolaj Karlshøj

Press contact Creative Director

Related content

CARLOS COMMUNICATION

Kongens Nytorv 24
1050 København K
Denmark