Fra historisk efterforskningsbrønd til en af fremtidens klimaløsninger: Project Ruby afslutter vellykket genåbning af Rødby 2 brønden ved Næsbæk
Projekt Ruby, med projektpartnerne CarbonCuts og Nordsøfonden bag, har netop afsluttet en vellykket genåbning af Rødby 2 brønden ved Næsbæk på Lolland. Brønden blev efterladt af oliejægere i 1953 og genåbnes nu for at undersøge om den Lollandske undergrund egner sig til CO2-lagring. Operationen varede 57 dage og havde ingen sikkerheds- eller miljøhændelser.