Gå til indhold
RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM
RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM

Pressemeddelelse -

Se verden i et større perspektiv med Canons nye, kompakte RF-vidvinkelobjektiver

Canons nye, bærbare og alsidige RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM fanger ekstraordinære detaljer, uanset om man tager makrobilleder eller fotograferer vidstrakte landskaber.

Canon annoncerer i dag lanceringen af to nye, prismæssigt overkommelige fullframe RF-objektiver: RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM. RF 24mm F1.8 MACRO IS STM er et let og lysstærkt fast objektiv med en f/1.8-blænde og 24mm-brændvidde, og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM er et ultravidvinkel-zoomobjektiv med en brændvidde på 15-30mm. Med lanceringen af RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM fortsætter Canon udvidelsen af serien af RF-objektiver, og brugerne får samme avancerede optiske teknologier og overlegne håndtering som de øvrige objektiver i serien til at fremstille skarpe billeder af høj kvalitet, selv mens de er på farten. RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM er alsidige objektiver, der er velegnede til en række forskellige fotograferings- og vlogging-genrer, og de giver brugerne mulighed for at udfolde deres kreativitet og fange ethvert skud på en instinktiv måde.

Vi præsenterer RF 24mm F1.8 MACRO IS STM: Skarpt, let og god vidvinkel

RF 24mm F1.8 MACRO IS STM er et kompakt og alsidigt 24mm-vidvinkelobjektiv med fast brændvidde, der benytter det intelligente design i Canons RF-fatning. Som et fast, lysstærkt objektiv med billedstabilisering er RF 24mm F1.8 MACRO IS STM særdeles velegnet til brug i miljøer med svagt lys, takket være dets maksimale f/1.8-blænde og blændens cirkulære design med 9 lameller. Dette nye objektiv fremstiller også en smuk, blød baggrund, så motivet fremstår skarpt i billedet. Når det bruges sammen med et kamera med en APS-C-sensor giver dette objektiv en effektiv brændvidde, der modsvarer 35mm.

Med en vægt på blot 270 g og en STM-motor af gear-typen får man hurtige og lydsvage fokuseringsevner i et kompakt format. Det gør RF 24mm F1.8 MACRO IS STM perfekt til rejse- og landskabsfotografer, der er på farten. Objektivet har med en mindste fokuseringsafstand på 14 cm (0,5x forstørrelse) et stort kreativt potentiale, og det giver fotografer og vloggere mulighed for at fokusere på deres motiv på meget tæt hold, samtidig med at de kan fotografere miljøet omkring det.

RF 24mm F1.8 MACRO IS STM byder på en fremragende optisk ydeevne og forbedret betjening. Det er udstyret med en objektivkontrolring, der kan tilpasses af brugeren, så fotografer enkelt kan finjustere ISO, blænde og skifte mellem AF-metoder. Objektivets dedikerede fokusring giver også større kontrol under manuel fokusering. Når RF 24mm F1.8 MACRO IS STM bruges sammen med kompatible kameraer vises objektivinformation, hvilket giver endnu bedre hjælp til fokusindstillingerne. RF 24mm F1.8 MACRO IS STM er opbygget af 11 linseelementer i 9 grupper og benytter Super Spectra Coating for at modvirke ghosting og flare, så brugerne kan være sikre på at få højkvalitetsbilleder hver gang. Og man kan være tryg ved, at man altid får skarpe stillbilleder og helt jævne videoer, eftersom RF 24mm F1.8 MACRO IS STM har en 5-stops optisk billedstabilisator, som kan udvides til 6,5 stop, når det bruges sammen med et EOS R-kamera med In-Body Image Stabilizer (IBIS – indbygget billedstabilisator).

Udvid din synsvinkel med det ultravide RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM

RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM tilbyder et utroligt 15-30mm-zoomområde, hvilket er perfekt til rejse- og landskabsfotografering og vlogging. Med dette ultravidvinkelobjektiv kan fotografer og vloggere få endnu mere ud af hvert billede og fange motiverne i detaljer og omgivelserne omkring dem som for eksempel bygninger og betagende naturlandskaber. RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM har en 5,5-stops optisk billedstabilisator, så man kan fotografere ved længere lukkertider og optage håndholdte og jævne videoer. Når man bruger dette objektiv sammen med et EOS R-kamera med In-Body Image Stabilizer, kan man opnå op til utrolige 7 stop for rystefri og skarpe stillbilleder og videoer. Med en vægt på blot 390 g tilbyder RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM et kompakt og robust design, ideelt til optagelser på farten. RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM har en steppermotor med ledeskrue, så man hurtigt kan fokusere på hurtigt bevægende motiver. Denne exceptionelt støjsvage STM-motor er også velegnet til at optage videoer og giver vloggere og content creators det rette værktøj til at lave film som en professionel.

Derudover har det alsidige RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM fantastiske makroegenskaber. Takket være objektivets 0,52x forstørrelse[i]kan fotografer eksperimentere med det manuelle fokus for at opdage verden i close-up og i de fineste detaljer. RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM's nye optiske design har asfæriske og præcisionsstøbte linseelementer og objektivbelægninger, så man kan fange alle detaljer. Med den kombinerede fokus- og objektivkontrolring kan brugere ændre indstillinger, uden at de behøver tage øjet væk fra scenen eller motivet.

Avanceret teknologi, som giver større kreativ frihed

RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM bygger videre på RF-seriens sofistikerede design og har avanceret objektivteknologi i et let og bærbart format, så man kan fange exceptionelt skarpe billeder, uanset hvor man befinder sig. Med dets vidvinkel og hurtige blænde – der giver fotografer mulighed for at optage højkvalitets-stillbilleder og -videoer – er RF 24mm F1.8 MACRO IS STM det perfekte valg til dem, der ønsker at udforske verden omkring dem gennem et fast objektiv af høj kvalitet. Fotografer, der ønsker større kreativ frihed, kan ved hjælp af RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM's ultravidvinkel-zoomområde og tætte fokuseringsafstand fange alt fra vidtstrakte landskaber til de mindste detaljer.

Følg linket for at læse mere om RF 24mm F1.8 MACRO IS STM og RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM: https://www.canon.dk/lenses/wi...


RF 24mm F1.8 MACRO IS STM – Vigtigste egenskaber:

  • Kompakt, fast 24mm-objektiv
  • Stor f/1.8-blænde med 9 lameller
  • 5-stops optisk billedstabilisator (CIPA-standarder)
  • 6,5-stops kombineret billedstabilisator med udvalgte EOS R-kameraer (CIPA-standarder)
  • Kompakt og let – vejer kun 270 g
  • STM-motor af gear-typen
  • Mindste fokuseringsafstand på 14 cm med 0,5x forstørrelse

RF 15-30mm F4.5-6.3 IS STM – Vigtigste egenskaber:

  • Ultravidvinkel-zoomobjektiv med en brændvidde på 15-30mm
  • 5,5-stops optisk billedstabilisator (CIPA-standarder)
  • 7-stops kombineret billedstabilisator med udvalgte EOS R-kameraer (CIPA-standarder)
  • Let objektiv, vejer kun 390 g
  • STM-motor med ledeskrue
  • Maksimal forstørrelse på 0,52xi

[i] Ved en 15mm-brændvidde i MF-mode.

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark

Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum