Gå til indhold
Canon udvider sit professionelle sortiment af cinema-kameraer med EOS C80: et kompakt kraftcenter, der vil løfte kreativiteten

Pressemeddelelse -

Canon udvider sit professionelle sortiment af cinema-kameraer med EOS C80: et kompakt kraftcenter, der vil løfte kreativiteten

Søborg, den 9. september 2024 – Canon annoncerer i dag det længe ventede EOS C80 – et banebrydende cinema-kamera med RF-fatning, der vil revolutionere filmskabelse og live-produktioner. EOS C80 bygger videre på arven af de anerkendte EOS R5 C og EOS C70. Det kombinerer avancerede teknologier med et kompakt og ergonomisk design, der giver professionelle evnen til at fange filmiske billeder på en enkel måde.

Morten Nørremølle, Country Director - Nordic & Baltic, Imaging Technologies &; Communications Group (ITCG) fortæller: ”Canon EOS C80 bygger videre på succesen af Canon EOS C70 ved at styrke dets egenskaber for at imødekomme de nye behov hos professionelle i branchen. Det indeholder mange avancerede funktioner fra det nyligt lancerede Canon EOS C400, hvilket gør det til et ideelt valg til video- og liveproduktion. Med sit kompakte og lette design og forbedrede brugervenlighed viser det nye kamera vores engagement i fremtidens billedbehandling.”

Denne seneste tilføjelse til Canons ansete EOS R-system byder på en række avancerede funktioner, der er omhyggeligt udformet til at opfylde de skiftende krav af dagens visuelle historiefortællere.

Implementerer den seneste højtavancerede, fullframe, stablede BSI-sensor

EOS C80 er Canons andet cinema EOS-kamera, der er udstyret med den revolutionerende bagbelyste (BSI,) stablede CMOS-sensor, der blev introduceret i EOS C400-kameraet tidligere i år. Denne sidste nye sensor frigør mulighederne for at optage imponerende fullframe 6K-film med 16 stops dynamikområde, og den leverer exceptionel følsomhed med et minimum af støj for at skabe virkelig betagende billedmateriale.

Filmskabere kan tilpasse sig varierende lysforhold uden besvær med EOS C80's innovative triple base ISO på 800 / 3200 / 12800*, så de kan være sikre på at få den optimale billedkvalitet i ethvert optagelsesmiljø. En intelligent automatisk skiftefunktion giver ultimativ fleksibilitet og skifter enkelt mellem disse base ISO-niveauer for at holde trit med dynamiske scener, som for eksempel nyhedsindslag og live sportsevents.

EOS C80 integrerer Canons anerkendte Dual Pixel CMOS AF II-teknologi, der nu er blevet forbedret med avancerede autofokusfunktioner for at levere uforlignelig præcision og reaktionsevne. Med knivskarp sporing af ansigter, øjne og hoveder, samt den nyudviklede sporing af kroppe og dyr, sørger kameraet for, at motivet forbliver i fokus, uanset hvor komplekst optagelsen er.

Velkendt, men forbedret design og professionelle tilslutningsmuligheder

EOS C80 afspejler EOS C70's kompakte og velkendte form og løfter brugeroplevelsen med forfinet ergonomi, hvilket gør det især gavnligt, når man optager håndholdt, og når man monterer kameraet på gimbals og droner. Et nydesignet og aftageligt greb oven på kameraet giver bedre komfort, mens en ny multifunktionssko udvider valgmuligheder af kompatibelt lydtilbehør. Derudover er kameraet udstyret med en klarere LCD-skærm, hvilket giver bedre synlighed, når man optager udendørs. Og et forbedret joystickdesign, der er tættere ved tommelfingeren, giver endnu bedre brugervenlighed.

EOS C80 er det seneste kamera i Cinema EOS-systemet, der understøtter Canons PL-til-RF-objektivadapter. Denne innovation åbner for en verden af kreative muligheder og giver filmskabere adgang til et omfattende sortiment af branchestandard cinema-objektiver med PL-fatning, inklusive support for Cooke-/i TechnologyTM-metadata.

Canon forstår den afgørende betydning af problemfri workflows i dagens hektiske produktionsmiljøer. EOS C80 udmærker sig på dette område og tilbyder robust indbygget Wi-Fi- og Ethernet-forbindelse for ukompliceret filoverførsel, fjernbetjening af kameraet, IP-streaming og strømlinet samarbejde på settet.

Objektiv-metadata og oplysninger om forvrængninger i realtid åbner op for en hidtil uset workflow-effektivitet og kreativ kontrol for VFX- og virtuelle produktioner. Medrivende historiefortælling er nu også mulig, takket være integrerede VR-funktioner, der er optimeret for brug med Canons revolutionerende RF 5.2mm F2.8L Dual Fisheye-objektiv.

Optagelsesformater i bedre kvalitet

EOS C80 sætter filmskabere i stand til at fange deres vision med enestående kvalitet og fleksibilitet og byder på en række af professionelle optagelsesformater og høje billedhastigheder til at imødekomme kravene i enhver produktion.

Canons seneste cinema-kamera understøtter 12-bit Cinema RAW Light op til 6K 30p og har også nye MP4-videoformater, som for eksempel XF-AVC S og XF-HEVC S. Dette leverer exceptionel oversampled 4K 4:2:2 10-bit billedkvalitet med håndterbare filformater og strømliner arbejdsprocessen – fra produktionen til efterproduktionen. Alle optagelsesformater får fordel af detaljeret metadata og strukturerede filnavne, hvilket sikrer enkel organisation og effektiv redigering.

En ny æra for Canons Cinema EOS-serie

Dette banebrydende kamera er designet til dagens og morgendagens filmskabere og kombinerer det bedste fra sine forgængere med et væld af avancerede funktioner. EOS C80 er mere end bare et kamera – det er en vej ind til ubegrænsede muligheder og vil øge kreativiteten i enhver produktion.

Besøgende på IBC (d. 13-16. september 2024 i Amsterdam) vil have muligheden for at prøve EOS C80. Mere information om EOS C80 C findes på:

https://canon.sm/3XA7iyl

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005
Christina Karageorgou Jurgensen

Christina Karageorgou Jurgensen

Pressekontakt PR & SoMe Specialist 21333348

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark

Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum