Gå til indhold
Canon lancerer to nye kameraer, der sætter nye standarder for ydeevne og kreativitet: flagskibskameraet EOS R1 og det avancerede EOS R5 Mark II

Pressemeddelelse -

Canon lancerer to nye kameraer, der sætter nye standarder for ydeevne og kreativitet: flagskibskameraet EOS R1 og det avancerede EOS R5 Mark II

Canon annoncerer lanceringen af de længe ventede fanebærere for EOS R-systemet – EOS R1 og EOS R5 Mark II, der er designet til at tage professionel fotografering og videoproduktion til nye højder. Med en uovertruffen høj ydeevne byder begge kameraer på intuitiv brugeroplevelse og de mest strømlinede workflow-processer nogensinde, med hjælpeteknologier, der er drevet af en ny Accelerated Capture-billedbehandlingsplatform og deep learning.

EOS R1 kan prale med avancerede funktioner, så nyheds- og sportsfotografer kan fange forsidebilledet hver gang, mens EOS R5 Mark II er udviklet til en lang række hybridfotografer til at tackle et hvilket som helst kreativt projekt.

Morten Nørremølle, Country Director - Nordic & Baltic, Imaging Technologies &; Communications Group (ITCG) siger: "For 35 år siden omdefinerede Canon EOS-1-serien professionel fotografering. I dag kan vi med stolthed præsentere kameraerne Canon EOS R1 og Canon EOS R5 Mark II, der fejrer vores historie med banebrydende teknologi. Det spejlløse EOS R-system blev lanceret i 2018 og er designet til at opfylde alle billedbehov, hvilket gør det til valget for både professionelle og entusiaster. De modeller, der lanceres i dag, introducerer spændende funktioner til den næste generation af kreative historiefortællere. Vores engagement rækker ud over kameraer og fokuserer på fremtidens muligheder."

EOS R1 og EOS R5 Mark II – de meste ventede udgaver af spejlløse kameraer i EOS R-serien

Lanceringen af de spejlløse fullframe-kameraer, EOS R1 og EOS R5 Mark II, markerer en enorm milepæl i Canons historie. EOS R1 er det første kamera i EOS R-serien inden for EOS-1-serien – kendt for dens lange tradition med høj ydeevne og pålidelighed. EOS R5 Mark II afløser det meget anerkendte EOS R5, der samlede høj opløsning, høj hastighed og højt ydende 8K-filoptagelse.

Begge kameraer kommer for første gang med den nye 'Accelerated Capture'-billedbehandlingsplatform, der består af en ny processor – DIGIC Accelerator – samt den velkendte, højt ydende DIGIC X-billedprocessor og nyudviklede, hurtige billedsensorer.

Med tilføjelsen af DIGIC Accelerator – sammen med deep learning-teknologier – understøtter kameraerne behandlingen af store mængder af data. Denne kombination lukker op for højere ydeevne og nye funktioner inden for forskellige områder, herunder autofokus, kontinuerlig optagelse og billedkvalitet.

Takket være denne nye billedbehandlingsplatform er EOS R1 og EOS R5 Mark II nu både forsynet med den seneste version af Dual Pixel CMOS – Dual Pixel Intelligent AF. Denne version inkluderer flere forbedringer, herunder evnen til at spore motiver nøjagtigt ved at identificere spillernes ansigter og overkroppe og ved at undgå andre spillere eller forhindringer. Dette er yderligere forbedret, så brugerne kan registrere specifikke ansigter og spore og prioritere dem løbende frem for andre spillere.

Den nye 'Action Priority'-metode identificerer automatisk almindelige handlinger i basketball, fodbold og volleyball. Metoden detekterer hovedmotivet i hurtige og tempofyldte spillesituationer og fanger øjeblikket, der skaber store overskrifter.

Eye-control AF findes for første gang i EOS R5 Mark II, og sammenlignet med EOS R3 er funktionen blevet endnu bedre i begge modeller. Forbedringerne omfatter en sensor med et højere pixeltal, forbedrede LED'er, et større område, hvor øjet kan blive detekteret, og en opdateret detekteringsalgoritme, hvor brugerne kan vælge at spore et motiv på en unik og instinktiv måde i en kompleks scene.

EOS R1 og EOS R5 Mark II er også udstyret med utroligt hurtige billedsensorer. Dette giver hurtigere optagelseshastigheder og hurtige sensorudlæsning med en 40 % reduktion af rolling shutter i EOS R1 (sammenlignet med EOS R3), hvilket bringer det på samme niveau som den mekaniske lukker på EOS-1D X Mark III. Med en lignende reduktion på 60 % på EOS R5 Mark II er begge modeller utroligt egnede til at fange al form for action, uden tab af billedkvalitet og dynamikområde. Kameraerne har en pre-continuous-optagelsesfunktion, hvor man kan få 20 billeder (EOS R1) og 15 billeder (EOS R5 Mark II) i HEIF/JPEG- eller RAW-format ved en hvilken som helst hastighed, inden udløserknappen bliver trykket ned. Dermed kan fotografer altid fange det afgørende øjeblik. Begge er udrustet med store, lysstærke søgere med høj opløsning uden blackout, hvor EOS R1 har sin højeste opløsning på 9,44 mio. punkter, og EOS R5 Mark II byder på dobbelt så meget lysstyrke end EOS R5.

Takket være den nye billedbehandlingsplatform drager EOS R1 og EOS R5 Mark II fordel af forbedret billedkvalitet med deep learning, indbygget billedopskalering og støjreduktion, hvilket giver fire gange så meget opløsning eller reduceret støj i kameraet, når man bruger JPEG- eller HEIF-formaterne. Brugere kan også beskære og opskalere billeder direkte i kameraet, hvilket gør det meget mere enkelt at sende fotos til kunder uden behov for redigering i separate programmer/apper.

Begge kameraer har op til 8,5-stops billedstabilisering[i]med effektive optagelsesevner, navnlig i svagt lys eller i andre udfordrende miljøer.

Til videografer tilbyder EOS R1 og EOS R5 Mark II intern 12-bit RAW-optagelse til hukommelseskortet, muligheden for at benytte Cinema EOS Movie Recording-formater og Canon Log 2 og 3 med proxy-videooptagelse, der nu understøttes fuldt ud mellem to kort, samt fire-kanalers lyd. Dette løfter professionel videoproduktion til nye højder og leverer enestående kvalitet og kreativ fleksibilitet, uanset scenariet. Kameraerne kan også optage stillbilleder i høj opløsning og Full HD-video samtidig, med muligheden for at optage eksternt via begge kameraers HDMI type A-porte.

Forskellige funktioner hjælper professionelle fotografer i deres workflows og sikrer hurtige og stabile tilslutningsmuligheder, med flere måder at gemme nyhedsmateriale på med support til C2PA-formatet[ii], og de kan også gennemse de første klip af en film. Filnavngivning i branchestandard, separate foto-/videomapper og avanceret tagging i News ML-G2-standard er også understøttet. Begge kameraer understøtter indbygget Wi-Fi6E/11ax 6 GHz, hvilket gør dem til de første EOS-kameraer, der kan tilbyde nye niveauer af overførselshastighed. Derudover understøtter EOS R1 2,5 Gbps Ethernet-forbindelse og dual-band FTP. Når man monterer et greb (tilbehør) på EOS R5 Mark II, kan brugerne også udnytte 2,5 Gbps Ethernet.

Vi præsenterer EOS R1 – Canons nye flagskibskamera

Siden lanceringen af den oprindelige EOS-1 for 35 år siden tager EOS R1 arven videre fra kameraer, der udgør den ideelle løsning for professionelle verden over, takket være deres banebrydende autofokus, hastigheder, pålidelighed og holdbarhed.

EOS R1 er fremstillet til elitesportsfotografer og er udviklet til, at fotografer aldrig vil misse et skud i den dynamiske verden af sports- og nyhedsfotografering. Autofokus og hastighed er nøglen til at opnå de tidligere uopnåelige resultater. EOS R1 er forsynet med et revolutionerende AF-system med AF-punkter af krydstypen. Det betyder, at EOS R1 er eminent til arbejde i udfordrende forhold, for eksempel når man tager et billede gennem et tennisnet, udvælger mindre motiver, eller låser ind på en lodret detalje, hvor den vandrette detalje mangler i motivet under AF-området. Denne seneste teknologi findes for første gang hos Canon, og dette kræver en helt ny Dual Pixel CMOS AF-sensorflade, hvor hver enkelt Gb-pupilopdeling er roteret 90 grader for at kunne give autofokussporingsfølsomhed langs med sensorens lodrette og vandrette akse. Dermed får fotografer hurtige og nøjagtige resultater og muligheden for at fange et billede, som man tidligere kunne have overset.

Kameraet byder på en forbløffende lydløs elektronisk lukker med hastigheder op til 40 billeder/sek. med AF-sporing og pre-continuous-optagelse med 20 billeder, hvilket gør, at brugere kan følge scenen, uden at de behøver give afkald på billedkvalitet. EOS R1's opløsning med 24,2 Megapixel leverer exceptionel og utrolig hurtig ydeevne, og man kan også opskalere til 96 Megapixel i kameraet ved hjælp af deep learning og støjreduktion. Forbedrede flashsynkroniseringshastigheder op til 1/400-del af et sekund samt forbedret hvidbalance og eksponeringsvurdering giver større ensartethed og alsidighed for en række genrer.

EOS R1 er også mester på hybrid multimediafunktionalitet, med 6K-opløsning ved 60 fps eller 4K ved 120 fps, samt Full HD ved 240 fps.

EOS R1 har et nyudviklet, vejrbestandigt hus med en fornyet ydre overflade og et integreret, lodret greb, så det kan modstå de mest hårdføre forhold. En elektronisk søger med høj opløsning og antidug-design og et bredt øjestykke gør det til et komfortabelt kamera, når man skal optage sportsbegivenheder over længere tid. Endnu en ny tilføjelse er totrins AF-ON-knappen, hvilket gør det muligt at aktivere to programmerbare funktioner øjeblikkeligt med én knap, så fotografer hurtigt kan reagere og skifte fokus mellem hurtigt bevægende motiver.

Vi præsenterer EOS R5 Mark II, det højst opnåelige niveau af alsidighed og hybrid kreativitet

EOS R5 Mark II bygger på arven fra EOS R5 og flytter grænserne for, hvad der er muligt i fremtrædende genrer. Kameraet henvender sig til kreative historiefortællere og hybridfotografer, der er klar til at løfte deres håndværk til et højere niveau. Det er det ultimative værktøj til en bred vifte af anvendelsesmuligheder, fra wildlife til bryllupper, events, filmskabelse og nyhedsdækning.

EOS R5 Mark II er designet til at fange hurtigt bevægende motiver uden at gå på kompromis med detaljerne og har en revolutionerende, ny bagbelyst, stablet sensor med en imponerende opløsning på 45 Megapixel. Autofokussporing og en elektronisk lukker, der kan tage 30 billeder/sek. med lav lukkerforvrængning, giver brugere mulighed for virkelig at udmærke sig i hektiske action-scener. Pre-continuous-optagelsesmetoden tager 15 billeder, inden udløserknappen bliver trykket ned, og med avanceret opskalering kan man opnå op til 180 Megapixel med exceptionel støjreduktion, så alle de fineste detaljer bevares.

Problemfri, hybrid multimediefunktionalitet er kernen i EOS R5 Mark II, ligesom det har bedre synergi med Canon Cinema EOS-sortimentet med delte funktioner og formater. EOS R5 Mark II tilbyder 8K 60p-opløsning fra hele sensorens bredde og intern 12-bit RAW-optagelse, sammen med 4K-video i op til 120p med lyd. Det nye håndgreb med køleblæser (tilbehør) er specifikt udviklet til at forlænge optagelsesperioder, når man dækker events, laver interviewer og livestreamer i høj kvalitet.

Muligheden for at optage video proxies, filnavngivning i branchestandard og strukturerede mapper forbedrer post production-workflows. Det er også blevet enklere at optage Virtual Reality med forbedret forhåndsvisning og afspilning.

Et nyt, højt ydende LP-E6P-batteri og et varmeafledende, robust hus i magnesiumlegering sørger for, at EOS R5 Mark II klarer enhver udfordring, selv under uforudsigelige vejrforhold.

EOS R5 Mark II har et kompakt og let design, og med centrale forbedringer som for eksempel en dugfri, dobbelt så lysstærkt søger og en større åbning, gør det til et uundværligt værktøj til hybride, kreative fotografer, der er på udkig efter førsteklasses ydeevne og alsidighed i en af samme pakke.

Bebuder en ny generation af EOS R-produkter

Tilsammen repræsenterer EOS R1 og EOS R5 Mark II et komplet professionelt par med det ultimative inden for pålidelighed og hastighed, kombineret med alsidighed og praktisk anvendelighed. De nye kameraer slutter sig til en lang liste af nylig annoncerede EOS R-kameraer og RF-objektiver, hvilket cementerer Canons engagement i at levere banebrydende teknologier til kreative historiefortællere på tværs af alle genrer inden for fotografering og videoproduktion.

De vejledende priser er:

EOS R1: kr. 59.299 inkl. moms

EOS R5 Mark II: kr. 37.699 inkl. moms

Forventet salgsstart:

EOS R1: november 2024

EOS R5 Mark II: 20. august 2024


[i]Baseret på CIPA 2024-standarden. Drejnings-/hældnings-/rulningsretning med RF 24-105mm F2.8 L IS USM Z ved en brændvidde på 105mm.

[ii]Firmware til EOS R1 og EOS R5 Mark II vil blive frigivet i 2025, hvor der vil blive tilføjet understøttelse af C2PA-formatet.

Vigtigste specifikationer

EOS R1

EOS R5 Mark II

Bagbelyst, stablet fullframe-sensor med 24,2 Megapixel opløsning

Pre-continuous-optagelse op til 20 billeder

Kontinuerlig optagelseshastighed på 40 billeder/sek.

Brugertilpasbar kontinuerlig optagelseshastighed

Elektronisk søger med 9,44 mio. punkter uden blackout

Bagbelyst, stablet fullframe-sensor med 45 Megapixel opløsning

Pre-continuous-optagelse op til 15 billeder

Kontinuerlig optagelseshastighed på 30 billeder/sek.

Brugertilpasbar kontinuerlig optagelseshastighed

Elektronisk søger med 5,76 mio. punkter uden blackout

Ny DIGIC Accelerator-processor & Accelerated Capture

Opskalering i kameraet og Neural Network-støjreduktion

Ny DIGIC Accelerator-processor & Accelerated Capture

Opskalering i kameraet og Neural Network-støjreduktion

Integreret lodret greb

Kompakt & let

Flere greb tilgængelige (tilbehør)

Dual Pixel Intelligent AF

Prioritering af registrerede mennesker

Action Priority

Forbedret Eye-control AF

Fokus ned til -7,5 EV

AF-punkter af krydstypen

2-trins AF-ON-knap

Dual Pixel Intelligent AF

Prioritering af registrerede mennesker

Action Priority

Forbedret Eye-control AF

Fokus ned til -6,5 EV

Op til 8,5-stops billedstabilisering

Op til 8,5-stops billedstabilisering

6K 60p RAW med 4K-video ved op til 120p og 60p oversamplet fra 6K

8K 60p RAW med 4K-video ved op til 120p

Ekstra kompatibilitet med EOS VR-system

Understøttelse af Custom Picture

XF-HEVC S/XF-AVC S

Canon Log 2/Log 3

LPCM/24-bit/4-kanalers lyd

Dual shooting (stillbilleder & video)

Understøttelse af Proxy movie

Understøttelse af Custom Picture

XF-HEVC S/XF-AVC S

Canon Log 2/Log 3

LPCM/24-bit/4-kanalers lyd

Dual shooting (stillbilleder & video)

Understøttelse af Proxy movie

Waveform monitor

Wi-Fi 6E

Indbygget 2,5 Gbps Ethernet

Dual-band FTP-overførsel

Wi-Fi 6E

Emner

Kategorier


Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.

Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.

Kontakt

Martin Elnebo

Martin Elnebo

Product Intelligence Professionel +4570155005
Christina Karageorgou Jurgensen

Christina Karageorgou Jurgensen

Pressekontakt PR & SoMe Specialist 21333348

Canon Danmark

Canon Europa er som den regionale salgs- og marketingorganisation for Canon Inc. repræsenteret i 116 lande og beskæftiger flere end 19.000 personer i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). Canon Danmark A/S tilhører den europæiske organisation og beskæftiger ca. 300 medarbejdere og omsætter for ca. 600 mio. kr. årligt.
Canon blev grundlagt i 1937 med det specifikke formål at fremstille det bedste kvalitetskamera til sine kunder og har gennem sin utrættelige passion for the Power of Image siden udvidet sine teknologier på mange andre markeder og etableret sig som verdensførende leverandør af både consumer- og business-imagingløsninger.  Blandt selskabets løsninger findes produkter, der strækker sig fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer over broadcast-objektiver og bærbare røntgenapparater til multifunktions- og produktionsprintere, som alle er understøttet af et udvalg af værdiskabende løsninger.
Canon investerer kraftigt i forskning og udvikling for at kunne levere de bedste og mest innovative produkter og services til sine kunder. Canon giver dermed enhver kunde – fra hobbyfotografen til professionelle printvirksomheder – muligheden for at realisere deres egen passion for billedet.
Canons virksomhedsfilosofi er Kyosei – ‘at leve og arbejde sammen for det fælles bedste’. I EMEA stræber Canon Europa efter en bæredygtig udvikling af sin forretning, med fokus på at reducere sin egen påvirkning på miljøet og ved at hjælpe sine kunder til at mindske deres, når de bruger Canons produkter, løsninger og services. Canon har opnået en global ISO 14001-godkendelse, hvilket demonstrerer en miljøledelsesstandard i verdensklasse.
Mere information om Canon Europa findes på: www.canon.dk

Canon Danmark

Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg
Denmark

Besøg vores andre nyhedsrum