Nyhed -

Fire ud af ti privatansatte er aldrig syge

Det private arbejdsmarked har flest ansatte uden sygedage. Næsten hver anden ansatte i den private sektor undgik helt at have en sygedag i 2015, viser ny beregning.

Der er stor forskel på, hvor mange sygedage ansatte har, alt efter om de er ansat privat, af staten, i regioner eller kommuner. 42 procent af de privatansatte havde ikke noget sygefravær i 2015. For de ansatte i regionerne var samme tal kun 24 procent. Det viser Agendas nye beregning, der er lavet med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge Lars Andersen, arbejdsmiljøchef ved Lederne, er det lave sygefravær del af en større tendens:

”Vi har et lavt sygefravær i Danmark, hvilket skyldes et fald i sygedage over de seneste mange år. Vi er blevet bedre til at tale om sygdom på arbejdspladserne, hvilket virker forebyggende,” siger Lars Andersen til Agenda. 

Han glæder sig over, at udviklingen på området er gået den rigtige vej de seneste år, og at sygdom er blevet et fokus ude i virksomhederne.

Men at holde sygefraværet nede kræver både noget af medarbejderen og lederen i virksomhederne. Det giver lavere sygefravær, hvis den ansatte føler sig som en vigtig del af et arbejdsfællesskab og opfatter sig selv som mere end bare lønmodtager. Men også lederens tilgang har betydning for medarbejderens sygefravær. 

Læs mere om beregningen her

Cabi har lavet en værktøjskasse med fem trin til et lavere sygefravær. Den finder du her: 

http://www.cabiweb.dk/sygefravaersvaerktoejskasse/

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • arbejdsmarked
  • sygefravær
  • virksomhed

Kontakt

Dorthe Lundh

Pressekontakt Presseansvarlig Kommunikation og Marketing 4016 3101

Ea Nielsen

Pressekontakt Souschef Kommunikation og marketing 4128 4126

Relateret materiale