Pressemeddelelse -

BILLE AUGUSTS DATTER SPILLER HOVEDROLLEN I NY SERIE PÅ C MORE

Alba August spiller barnepigen, der slog en præstefrue ihjel, i C Mores nye dramaserie Knutby, som får premiere den 1. november. Knutby er baseret på Jonas Bonniers bog af samme navn, og en mordsag med religiøse undertoner som rystede Sverige i 2004.

- Det univers vi har skabt, ligner ikke noget, jeg har set før på skandinavisk tv. Vi har forsøgt at skabe noget, der er smukt, grimt og ulækkert på samme tid. Jeg er sikker på, at man får brug for at tale om det, efter at have set det, siger dansk-svenske Alba August, som vandt den svenske filmpris Guldbaggen for sin hovedrolle som unge Astrid Lindgren i filmen Unge Astrid, og som desuden er datter af Oscar-instruktøren Bille August.

Dramaserien Knutby er en tragisk historie, som indeholder alt, hvad et tabloidhjerte begærer af sex, utroskab, intriger, religiøs galskab og sågar mord. I 2004 blev præstefruen Alexandra Fossmo skudt i hovedet, da hun lå og sov i sit hjem. Morderen var barnepigen, som samtidig var præsten Helge Fossmos elskerinde, og som tidligere også havde angrebet præstefruen med en hammer.

En mandlig nabo blev også skudt. Han overlevede, og efterforskningen viste siden, at præsten i det lille samfund i Knutby også havde et seksuelt forhold til nabokonen, og havde manipuleret sin barnepige til at udføre sine grufulde handlinger i Guds navn.

- Det har været en drømmekarakter at få lov at spille, fordi hun er en ren sjæl og et offer, der samtidig besidder en meget mørk side og er utrolig handlekraftig. Det har været krævende at sætte sig ind i hendes situation, og hvor udsat hun har været, men det er jo det spændende ved dette job, siger Alba August og fortsætter:

- Det var også interessant at opleve, hvordan vores hold tog på en religiøs rejse. Der var tidspunkter, hvor det føltes som om, vi var en rigtig sekt. Der var en spirituel stemning under optagelserne.

Dramaserien Knutby fokuserer på sekten og de psykologiske mekanismer, som førte frem til mordet og mordforsøget. Instruktør er Goran Kapetanović, som også beskæftigede sig med radikalisering i sit arbejde med serien Kalifat.

- Jeg vil fortælle en historie om usandheder, magtspil og radikalisering. Samt hvordan behovet for at passe ind og kærlighed kan udnyttes. Jeg håber at åbne et vindue ind til det mørke, som fandtes i Knutby og gøre det ubegribelige lidt mere begribeligt – og sige noget om den tid vi lever i i dag, siger Goran Kapetanović, som vandt Guldbaggen for bedste film i 2016 med Min faster i Sarajevo.

Knutby er en dramaserie baseret på virkelige hændelser. Af respekt for de indblandede er samtlige navne ændret. Enkelte situationer er lagt til eller taget bort. Eventuelle ligheder med virkeligheden er i disse tilfælde utilsigtede. I andre tilfælde er lighederne med virkeligheden tilsigtet.

Alba August (Unge Astrid, The Rain) spiller rollen som barnepigen Anna Andersson. Aliette Opheim (Kalifat, Tykkere end vand) og Einar Bredefeldt (Den røde enke 5 (Gåsmamman), Dystopia) spiller de øvrige hovedroller, som henholdsvis den åndelige leder Eva Skoog og præsten Sindre Forsman i den religiøse sekt, som er omdrejningspunktet for serien Knutby.

Knutby er udviklet af TV4, C More og B-Reel Films og hovedforfatteren til serien er Fredrik Agetoft, mens Jonas Bonnier og Anna Platt har hjulpet til som forfattere på de enkelte afsnit. Knutby produceres af Johannes Åhlund fra B Reel Films, mens Petra Ahlin er eksekutiv producent for TV4 og C More.

Knutby får premiere på C More den 1. november. Dramaserien består af seks afsnit – du får et nyt afsnit hver mandag.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • aliette opheim
  • knutby
  • alba august
  • goran kapetanovic
  • einar bredefeldt
  • c more
  • serier
  • streaming
  • drama

Forestil dig at du kan vælge frit mellem utallige film og serier, børneunderholdning samt dokumentarer og se det præcis, hvornår du ønsker. C More har aftaler med en lang række film- og serieproducenter, som sikrer C Mores kunder adgang til de største blockbustere og nyeste serier.

Hvis du ønsker at se C More på din computer, iPad/iPhone, Android tablet/smartphone kan du købe adgang direkte på C Mores hjemmeside.

C MORE

Kontakt

Jacob Panum

Pressekontakt PR- og SoMe-ansvarlig Film og serier +45 25 37 04 55
Media Content Panel
Knutby - Alba August
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Einar Bredefeldt
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Einar Bredefeldt, Alba August og Aliette Opheim
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Alba August
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Aliette Opheim
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Einar Bredefeldt
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Aliette Opheim
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Aliette Opheim
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Aliette Opheim og Alba August
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Alba August
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Alba August
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download
Media Content Panel
Knutby - Alba August
Licens:
Brug i medier
Copyright:
C More
Download

Relateret materiale

DRÆBERDUKKEN CHUCKY VENDER TILBAGE I NY SERIE TIL HALLOWEEN

Dræberdukken Chucky er tilbage i en helt ny gyserserie, som får premiere på C More til halloween, søndag den 31. oktober. Der er tale om en fortsættelse af de syv film om Chucky, men også en ny historie, da en teenager får fingrene i dukken, der er besat af en seriemorder.

STJERNEBESAT KRIMISERIE OM DR. DEATH FÅR DANSK PREMIERE

Den nye krimiserie Dr. Death med Joshua Jackson, Alec Baldwin og Christian Slater får eksklusiv dansk premiere på C More den 5. oktober. Den er baseret på den populære true crime-podcast af samme navn, og fortæller den uhyggelige historie om en karismatisk ung amerikansk læge, der med sine fejlbehandlinger invaliderede over 30 patienter og kostede to mennesker livet.

FRASKILT SØGER KÆRLIGHEDEN I NY SÆSON AF LOVE LIFE

Den romantiske komedieserie Love Life 2 får premiere på C More den 10. november. Efter at have fulgt Darby (Anna Kendrick) i 1. sæson skal vi i 2. sæson følge hendes gode ven Marcus og hans søgen efter den eneste ene.

C MORE BLIVER EN SIKKER DESTINATION FOR DET BEDSTE INDHOLD FRA EUROPA

C Mores brugere får efter nytår udvidet indholdet i deres abonnement med et bredt udvalg af europæiske blockbuster-serier. En ny toårig samarbejdsaftale med streamingtjenesten Walter Presents tilfører C More et væld af ikke-engelsksprogede serier, der har været store seerhit i deres hjemlande og derefter udvalgt af tv-produceren Walter Iuzzolino.

EMINEM OG SNOOP DOGG RAPPER OG PRÆDIKER I 50 CENTS GANGSTERSERIE

Curtis ”50 Cent” Jackson er tilbage i klubben med BMF, som får dansk premiere på C More den 11. november. Den virkelighedsbaserede gangsterserie tager seerne med tilbage til det rå gadeliv i 80’ernes Detroit. En tidsrejse med kassettebånd, kontanter og klodsede mobiler – og hvor Eminem og Snoop Dogg er med ombord.

LIZZIE ER LOKKEMAD FOR MORDMISTÆNKT I NY TRUE CRIME-SERIE

En ung kvinde bliver brutalt myrdet og seksuelt misbrugt foran sin toårige søn på en gåtur ved højlys dag i London. Alligevel står politiet på bar bund i sagen, som har stor national bevågenhed. True crime-serien Deceit får premiere på C More den 22. november, og fortæller historien om en af de mest kontroversielle politiefterforskninger i England.