Gå til indhold
Koncernchef for Bygma Gruppen Peter. H. Christiansen
Koncernchef for Bygma Gruppen Peter. H. Christiansen

Pressemeddelelse -

Nyt regnskab fra Bygma Gruppen: Positiv udvikling i et udfordrende marked

Trods et udfordrende marked med lav aktivitet i byggebranchen i første halvdel af året, har Bygma Gruppen A/S, den største danskejede leverandør til byggeriet, formået at øge omsætningen med 6 %. Evnen til at tilpasse sig markedet, en fokuseret salgsindsats og dedikeret personale har skabt grundlag for det tilfredsstillende resultat.

Stigende omsætning trods lav byggeaktivitet

Bygma Gruppen A/S kan i sit årsregnskab for 2024 fremlægge en nettoomsætning på cirka 10,7 milliarder kroner, hvilket er en omsætningsøgning på 6 % sammenlignet med året før. Det er et tilfredsstillende resultat set i lyset af de udfordrende markedsbetingelser. Første halvdel af 2024 var præget af lav aktivitet i byggebranchen, men de faldende renter i løbet af året medførte en øget aktivitet i andet halvår.

- At vi i Bygma Gruppen har haft en positiv udvikling trods et udfordrende marked, afspejler koncernens evne til at tilpasse sig de skiftende markedsforhold og vores medarbejderes vedholdende og dedikerede indsats for at skabe gode resultater, fortæller koncernchef for Bygma Gruppen A/S, Peter H. Christiansen.

Fra ren nordisk til nord- og centraleuropæisk koncern

Med opkøbet af polske AB Bechcicki i august 2024, blev 2024 året hvor Bygma Gruppen gik fra at være en ren nordisk koncern til at kunne kalde sig en nord- og centraleuropæisk koncern.

- I vores polske del af koncernen er vi stadig ved at lære hinanden at kende, og dialogen om forretningens udvikling er i fuld gang. Markedsstrategien og produktudbuddet adskiller sig fra de øvrige Bygma-lande, så vi arbejder på en plan for, hvad vi kan justere nu, og hvad der kræver mere tid. Samtidig er markedet stadig præget af høj inflation og renter, så fokus er på driften. Det er en spændende proces, hvor vi sammen udforsker, hvordan vi kan styrke forretningen, forklarer Peter H. Christiansen.

Flere danske filialer og stærkere digital tilstedeværelse

I Danmark har Bygma A/S åbnet to nye filialer i 2024; et DGNB Guld-certificeret proff- og logistikcenter i Thisted og et proffcenter i Lindø på det gamle Lindø værft på Odense Havn.

-For Bygma A/S betyder de nye filialer en styrket tilstedeværelse og endnu flere muligheder for vores kunder for at have materialerne tæt på byggepladsen. Jeg er meget stolt af, at vi nu kan byde kunderne velkommen i 64 danske filialer fordelt over hele Danmark, så det er nemt og effektivt at handle med os. Fremover kommer vi også til at være endnu stærkere til stede digitalt med vores ProffDok-platform, som letter dokumentationsarbejdet for vores kunder og giver adgang til at bestille byggematerialer døgnet rundt. Dokumentationsplatformen sparer vores kunder for en masse bøvl i en travl hverdag.
Med de stigende krav til dokumentation i byggeriet, er det vigtigt for håndværkerne, at de let kan dokumentere byggematerialernes klimapåvirkning. Og det hjælper vi med i Bygma med vores digitale værktøjer, som med få klik gør det komplicerede helt enkelt, beretter Peter H. Christiansen.

Klar retning i en foranderlig tid

Trods de seneste års globale uro og de aktuelle geopolitiske spændinger, der forstyrrer de internationale markeder, ser Bygma Gruppen med en afbalanceret optimisme på fortsat fremdrift i byggebranchen i 2025.

- Vi er opmærksomme på, at den seneste udvikling i de globale handelsvilkår kan få betydning også for byggebranchen – både internationalt og herhjemme. Vi følger derfor udviklingen nøje.
Det ændrer dog ikke på vores ambitioner eller strategiske retning. I 2025 vil vi fortsat arbejde målrettet på at styrke vores markedsposition – både gennem strategiske opkøb og ved at identificere og udvikle nye forretningsmuligheder, der naturligt understøtter og styrker vores eksisterende forretning, afslutter Peter H. Christiansen.

Langsigtet vækst og ansvarlighed er bærende principper i Bygma Gruppens strategi. Derfor fastholder den danskejede koncern fokus på investeringer i bæredygtige løsninger og øget digitalisering. Det handler om at styrke Bygma Gruppens position og samtidig tilbyde kunderne mere effektive og miljøvenlige løsninger, der matcher både deres behov og den samfundsmæssige udvikling – i en verden i forandring.

For at sikre Bygma Gruppens stærke position og konkurrencekraft investeres der i medarbejderne. Medarbejdere er en central del af koncernens styrke. I en tid med hurtige forandringer bliver kompetenceudvikling og faglig opkvalificering prioriteret løbende – både for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og en arbejdsplads i konstant udvikling.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på ca. DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783
Media Content Panel
Koncernchef_Peter Christiansen_01_Bygma.jpeg
Koncernchef_Peter Christiansen_01_Bygma.jpeg
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
7236 x 4826, 37,1 MB
Download

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en solid koncern med aktiviteter i Nord- og Centraleuropa og er blandt Top100 virksomheder i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for vores virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed, der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på over DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Bygma Gruppen A/S

Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark