Gå til indhold
Klima-og bæredygtighedsdirektør, Elnaz Ehsani
Klima-og bæredygtighedsdirektør, Elnaz Ehsani

Pressemeddelelse -

Bygma gør det let for kunderne at få adgang til ESG-data

Bygma udvider sin dokumentationsplatform ProffDok, så kunderne nu kan hente deres ESG-data både på projekt- og virksomhedsniveau. Det gør det let og effektivt for kunderne at hente den nødvendige data, der er præsenteret på en måde, så det er lige til at arbejde videre med.

Dokumentation fylder mere og mere i byggeriet, derfor har Bygma stort fokus på at hjælpe sine kunder, så de let og effektivt kan trække den nødvendige dokumentation via Bygmas dokumentationsplatform, ProffDok. Udover at kunne trække lovpligtig- og bæredygtighedsdokumentation har Bygma pr. den 1. januar 2025 udvidet platformen, så det nu er muligt at trække ESG-data på købte materialer, både på projektniveau og virksomhedsniveau.

– Bygmas kunder har længe kunnet trække ESG-data på projektniveau via ProffDok-platformen, og som noget helt nyt har vi nu også gjort det muligt for kunderne at trække ESG-data på virksomhedsniveau. Det betyder, at de med ét simpelt klik selv kan vælge den ønskede periode og får det leveret på en nem og overskuelig måde, så det er let at arbejde videre med, fortæller Elnaz Ehsani, klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma Gruppen A/S.

Data både til LCA og ESG-regnskab

Grunden til at Bygma ønsker at levere ESG-data på både virksomheds- og projektniveau er, at data skal bruges i forskellige sammenhænge. ESG-data på projektniveau skal bruges i forbindelse med udarbejdelse af LCA, som bliver endnu mere omfattende med de skærpede klimakrav, der træder i kraft den 1. juli 2025. ESG-data på virksomhedsniveau skal virksomhederne benytte i deres ESG-regnskab, hvor data på indkøb af materialer indgår i scope 3.

– Bygmas unikke setup med dygtige, faguddannede bæredygtighedskonsulenter betyder, at vi har en stor indsigt i hvilke data, der er påkrævet, og hvordan de skal leveres, så vores kunders rådgivere let kan få et overblik og arbejde videre med dem. Det sparer både os, kunderne og rådgiverne en masse tid og ikke mindst penge, lyder det fra Emil H. Pelsen, bæredygtighedskonsulent i Bygma A/S, Region Midt.

Rådgiveradgang og læsevejledning

ESG-dataen leveres med en udførlig læsevejledning, så Bygmas kunder nemt kan skabe sig et overordnet og detaljeret overblik. Yderligere har kunderne mulighed for at give deres rådgivere direkte adgang til at kunne trække data i ProffDok-platformen, så de får præcis den data, de ønsker. Rådgiveradgang giver kun adgang til dokumentationsdata, og kunderne administrerer selv adgangen.

– Det er vigtigt for os, at kunderne nemt kan få det ønskede overblik og let kan sætte sig ind i, hvad ESG-dataen indeholder. Derfor har vi lavet en let og overskuelig levering med tilhørende læsevejledning, så det er nemt at tilgå. Skulle der være behov for yderligere, står vores bæredygtighedskonsulenter i alle vores regioner klar til at hjælpe, afslutter Elnaz Ehsani, klima- og bæredygtighedsdirektør i Bygma Gruppen A/S.

Emner

Kategorier


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S

Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark