Gå til indhold
DGNB Guld-certificeringsprocessen sætter en tyk streg under, at Bygma tør at gå forrest inden for alle facetter, der er ved bæredygtigt byggeri
DGNB Guld-certificeringsprocessen sætter en tyk streg under, at Bygma tør at gå forrest inden for alle facetter, der er ved bæredygtigt byggeri

Pressemeddelelse -

Bygma åbner endnu et DGNB-certificeret proff- og logistikcenter

Den største danskejede leverandør til byggeriet kan nu åbne endnu et DGNB Guld-certificeret proff- og logistikcenter, når Bygma Thisted den 18. januar slår dørene op.

For seks måneder siden stod der rejsegilde på menuen hos Bygma Thisted, og nu er det nye DGNB Guld-certificerede proff- og logistikcenter klar til at slå dørene op. Det betyder, at håndværkerne i Thy-Mors regionen nu får adgang til professionel rådgivning og materialer af den højeste kvalitet i en ny og indbydende forretning.

- Vi glæder os til, at vi kan invitere de lokale kunder inden for i Thisted. En fordel ved at starte på et blankt stykke papir er, at den gode kundeoplevelse kan være fundamentet. Det har vi sørget for her, og vi ser i høj grad frem til at betjene nye og nuværende kunder, lyder det fra regionsdirektør Peter Gellert.

I forlængelse af dette peger Peter Gellert på, at koncernen har som mål at være frontløber for det bæredygtige byggeri.

- Vi er meget stolte over, at Bygma Thisted har opnået en DGNB Guld-certificering. Vi har et stort ansvar for at gå forrest, når vi taler bæredygtighed. Det falder os naturligt, og det kan man også se med vores nye proff- og logistikcenter, lyder det fra Peter Gellert, regionsdirektør hos Bygma.

Kommer rundt om alle facetter

Man kan ikke længere komme ind på fremtidens byggeri uden også at nævne bæredygtighed, hvilket med god grund har påvirket Bygmas kunder. Derfor går koncernen all-in på at guide kunderne med tiltag som digitale værktøjer til dokumentation, vidensplatform om ansvarligt byggeri samt klimaseminarer for lokale håndværkere og uddannelse af lokale bæredygtighedsambassadører.

Med DGNB Guld-certificeringen til det nye proff- og logistikcenter sætter Bygma en tyk streg under, at de tør at gå forrest, når kommer til samtlige af de facetter, der er i bæredygtigt byggeri.

- At være en del af et DGNB Guld-certificeret byggeri har været en stor læringsproces for os, når det kommer til fremtidens byggeri og det ansvar, som vi alle skal tage. Sammen med alle vores andre tiltag er vi i høj grad rustet til at være en solid samarbejdspartner for de lokale håndværkere, siger Direktør i Bygma Thisted, Søren Rasmussen, og fortsætter:

- Der er tre forskellige facetter, når man bygger DGNB Guld-certificeret i form af social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. I byggeriets spæde start var der lagt op til, at der skulle laves jordvarme her. Men vi kunne hurtigt se, at fjernvarme var mere miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. På den måde har vi lært at komme hele vejen rundt om et byggeri.

Nedbør eller solskin? Det spiller ingen rolle

For Bygma Thisted har det været vigtigt, at hver gang man kører ind på pladsen eller går ind i forretningen, så er oplevelsen i top.

- Vi har lyttet til vores kunder, når det kommer til indretning af vores haller. Det har blandt andet gjort, at vi har lavet en overdækning mellem vores butik og drive-in-hal samt indrettet vores haller ud fra deres ønsker om nemt og hurtigt at finde materialer, siger Søren Rasmussen.

Udover at være godt klædt på til at vejlede kunderne i fremtidens bæredygtige byggeri, så har Bygma Thisted indtænkt flere løsninger, der sikrer lavere udledning og højere komfort for medarbejderne – ligegyldigt om solen skinner eller regnen falder.

De 700 kvm solceller sørger blandt andet for strøm til de eldrevne trucks og ventilationen. Derudover har forretningen nedgravet en regnvandsopsamler, der kan indeholde 20.000 liter vand. Det skal bruges til at vaske materialer og køretøjer.

Fakta om Bygma Thisted

30.000 m2 grund

8.000 m2 under tag

1.600 m2 overdækket

DGNB Guld-certificeret

Åbner 18. januar

Related links

Emner

Kategorier

Regions


Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en familieejet nordisk koncern placeret blandt Top100 virksomhederne i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for Bygma Gruppens virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen beskæftiger ca. 2.700 ansatte fordelt på mere end 100 forretningsenheder i hele Norden. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af byggematerialer. Bygma Gruppen omsatte i 2022 for 11,6 mia. DKK.

Bygma har et ansvar og en forpligtelse over for det samfund, vi er en del af. Gennem målrettede initiativer og indsatser ønsker vi at påtage os et socialt ansvar, der rækker længere end pålagt ved lov. Bygma Gruppen er desuden blandt de 100 største skattebidragsydere blandt erhvervsvirksomhederne i Danmark.

Bygma Gruppen A/S

Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark