Gå til indhold
Profile A/S har udgivet ny håndbog om CLT i byggeriet
Profile A/S har udgivet ny håndbog om CLT i byggeriet

Nyhed -

Ny håndbog skal hjælpe med udbredelse af CLT i byggeriet

CLT, som består af krydslamineret træ, anvendes til etagebyggeri mange steder i udlandet, og er så småt ved at vinde indpas i Danmark. Profile A/S har nu udgivet en håndbog, der skal give håndværkere en god start på projekter med CLT.

”For mange arkitekter, entreprenører og bygherrer er bæredygtighed en vigtig parameter i materialevalget, siger direktør René Holde fra Profile A/S. ”CLT er et oplagt valg, da det reducerer klimabelastningen med op til 50% i forhold til stål og beton. CLT kaldes ofte ’træets svar på beton’, fordi det er stærkt i alle retninger. Det er perfekt til at bygge både stort og højt, og det giver en hurtig byggeproces”.

Ny håndbog om CLT i Praksis
”Alligevel halter den danske byggebranche bagefter vores nabolande, når det handler om anvendelsen af CLT i byggeriet” siger René Holde videre. ”Vi vil gerne hjælpe kunder og samarbejdspartnere, og øvrige aktører i branchen, med at komme i gang. Med håndbogen ”CLT i Praksis” ønsker vi at give håndværkerne de rette værktøjer til at bygge med CLT og at sikre professionelle konstruktioner”.

Håndbogen indeholder praktiske råd og vejledning om CLT, bl.a. montage, logistik og opbevaring af CLT-elementer på byggepladsen. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Lasse Weien Svendsen

Lasse Weien Svendsen

Pressekontakt Marketingdirektør Marketing 27885783
Media Content Panel
Direktør René Holde ønsker at inspirere endnu flere til at bygge med CLT
Direktør René Holde ønsker at inspirere endnu flere til at bygge med CLT
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2048 x 2926, 4,16 MB
Download
Media Content Panel
Ny håndbog skal hjælpe med udbredelse af CLT i byggeriet
Licens:
Brug i medier
Filformat:
.docx
Download

Den største danskejede distributør af byggematerialer

Bygma Gruppen er en solid koncern med aktiviteter i Nord- og Centraleuropa og er blandt Top100 virksomheder i Danmark. Godt købmandskab, troværdighed og evnen til at tænke nyt har været omdrejningspunktet for vores virke siden grundlæggelsen. Vi har en ambition om vækst og lønsomhed, men også om at drive en ansvarlig virksomhed, der bidrager positivt til samfundet.

Bygma Gruppen A/S beskæftiger godt 3.000 medarbejdere fordelt på flere end 125 forretningsenheder i Nord- og Centraleuropa. Koncernen er den største danskejede leverandør til byggeriet med aktiviteter inden for salg og distribution af trælastprodukter og bygningsartikler til de professionelle håndværkere og private forbrugere. Med en samlet omsætning på over DKK 10 mia. hører Bygma Gruppen A/S til blandt de største i branchen.

Bygma Gruppen A/S

Transformervej 12
2860 Søborg
Danmark