Gå til indhold
BYD Danmark, som Nic. Christiansen Gruppen står bag, overtaget nu også import, salg og service af BYD-varebiler.
BYD Danmark, som Nic. Christiansen Gruppen står bag, overtaget nu også import, salg og service af BYD-varebiler.

Pressemeddelelse -

BYD Danmark overtager salget af BYD-varebiler på det danske marked

Efter knap to år med fuld fart på og en flot entré på det danske marked overtager BYD Danmark fra nu også ansvaret for salget af BYD-varebiler i Danmark. Indtil nu har den norske bilimportør RSA’s danske afdeling varetaget forhandlingen.

Distribution, salg og eftersalgsservice af BYD-varebiler i Danmark vil fremadrettet blive håndteret af BYD Danmark. Overtagelsen fra norske RSA’s danske afdeling markerer en betydningsfuld milepæl for BYD Danmark, som er en del af Nic. Christiansen Gruppen, der udvider ansvarsområdet, så man nu er ansvarlig for hele BYD’s produktprogram lige fra person- til varebiler.

Og det er en udvikling, som vi både er stolte og glade over, siger Søren Møller Pedersen, Country Director hos BYD i Danmark:

”At vi blev valgt til denne opgave, er et kæmpe skulderklap, og vi glæder os til også at varetage forhandlingen af BYD’s varebiler. Dette er en naturlig forlængelse af vores succes med salg af elektriske BYD-personbiler i Danmark gennem de seneste knap to år. Vi ser frem til at fortsætte med at styrke og udvikle vores eget dedikerede forhandlernetværk, så vi kan tilbyde vores kunder den bedst mulige ekspertise og service,” siger Søren Møller Pedersen og tilføjer: ”Distribution, salg og eftersalgsservice af BYD-varebiler vil blive faciliteret gennem Nic. Christiansen Gruppens eksisterende forhandlernetværk.”

Det er kun knap to år siden, at BYD Danmark begyndte at sælge elektriske personbiler. Dette krævede opbygning af en ny organisation, rekruttering af salg- og produktpersonale, uddannelse af mekaniker samt implementering af nye reservedelssystemer. Den omfattende indsats har allerede vist sig at være en succes. Succesen har blandt andet ført til åbning at et nyt BYD-showsroom i Kolding, og senere vil yderligere to BYD-showsrooms åbne i henholdsvis Aalborg og Hillerød. Derudover har BYD Danmark nu også overtaget salget af BYD-varebiler.

BYD’s varebiler er 100 procent elektriske og består i øjeblikket af modellen, eTP3. To nye modeller forventes lanceret inden for det næste år og vil, ligesom den nuværende model, være velegnede til håndværkere og kurérkørsel.

På den internationale transportmesse IAA Transport Show i Hannover, som netop er startet, præsenterede BYD en række nye varebiler, herunder den nye E-VALI. Denne store, rummelige og topmoderne el-varebil, designet til det europæiske marked, kommer i to størrelser og forventes at blive lanceret på det danske marked i foråret 2025. Men allerede i oktober 2024 kan BYD E-VALI opleves i Danmark i en kort periode.

Emner

Kategorier


BYD Danmark er et selskab under Nic. Christiansen Gruppen med hovedsæde i Kolding.

Vi er stolte af at være en del af BYD (Build Your Dreams), en højteknologisk virksomhed dedikeret til teknologiske innovationer for et bedre liv.

Med fire fremadstormende brancher - Auto, Electronics, New Energy og Rail Transit - er vi drevet af vores passion for teknologisk udvikling og skabelsen af førsteklasses biler, der giver en enestående køreoplevelse.

Vi er stolte af vores ekspertise inden for genopladelige batterier og vores evne til at skabe avancerede energiløsninger. Vores fokus på design, køreegenskaber og brugeroplevelse har gjort os til en pioner inden for energi- og transportsektoren.

BYD's engagement til kontinuerlig udvikling og vores innovative tilgang til batteriproduktion sikrer vores position som en ledende aktør på markedet.

Støttet af Warren Buffet og noteret på børserne i både Hong Kong og Shenzhen, er vi stolte af vores teknologiske arv og fortsætter med at udforske nye horisonter for at forme fremtidens køreoplevelser.

Kontakt

Anders Blaaberg

Anders Blaaberg

Pressekontakt PR & Marketing Manager +45 21213540

BYD står for Build Your Dreams og er en af verdens førende elbilproducenter.

BYD Danmark er en del af BYD (Build Your Dreams) - en højteknologisk virksomhed med passion for teknologisk udvikling. Vi leverer førsteklasses biler med fokus på design, køreegenskaber og brugeroplevelse. Med ekspertise inden for genopladelige batterier og avancerede energiløsninger er vi en pioner inden for energi- og transportsektoren. Støttet af Warren Buffet og noteret på børserne i Hong Kong og Shenzhen, fortsætter vi med at udforske nye horisonter for at forme fremtidens køreoplevelser.

BYD Danmark

Esbjergvej 101
6000 Kolding
Danmark