Gå til indhold
Burger King lancerer ny plantebaseret menu i hele landet

Pressemeddelelse -

Burger King lancerer ny plantebaseret menu i hele landet

Fra den 2. marts vil gæster i hele landet kunne vælge nye og forbedrede plantebaserede burgere fra Burger King, uden at skulle gå på kompromis med den flammegrillede smag. Med de nye produkter kommer der et endnu bredere udvalg af de kødfrie burgere.

Danske gæster har længe kunne nyde en plantebaseret Whopper hos Burger King, men nu lancerer restaurantkæden endnu flere produkter i deres Plant-based kategori. Sammen med deres leverandør, The Vegetarian Butcher, ser Burger King ind i en ny og spændende rejse.

”Dette er et vigtigt skridt på vejen til at blive danskernes førstevalg, når de vil have en velsmagende burger – uanset om de foretrækker kød eller ej. En af de største årsager, til at folk ikke vælger plantebaserede alternativer, er på grund af smagen. De tror ikke på, at de plantebaserede alternativer vil smage lige så godt som vores kødbaserede burgere. Heldigvis har vi en unik flammegrillet smag, som vi aldrig går på kompromis med, og som man også tydeligt kan smage i vores Plant-based produkter”, siger Carsten Lambrecht, dansk landechef i Burger King.

Med et stærkt samarbejde med The Vegetarian Butcher, og med ny opskrift på deres plantebaserede bøf, vil Burger King nu kunne tilbyde kødfri varianter af klassikerne på menukortet som f.eks. Plant-based Cheeseburger og Plant-based Royale. Samtidig udvides menukortet også med nye varianter af Plant-based burgere*, som f.eks. en Plant-based BBQ Whopper og den aktuelle kampagneburger Chili Mayo Lover, nu med plantebaseret bøf.

Hugo Verkuil, CEO for The Vegetarian Butcher, er begejstret;

”Udvidelsen af vores produktsortiment hos Burger King er drevet af de gæster, der aktivt leder efter flere vegetariske produkter. Vi er glade og beærede over, at vi sammen med Burger King skaber plantebaserede produkter, der beviser, at du kan få det hele, uden nogen form for kompromis!”.

Alle nye produkter på den landsdækkende menu vil dog ikke være helt plantebaserede, som hvis man følger en vegansk diæt, da nogle produkter eksempelvis indeholder rigtig ost.

Fremtiden for Plant-based produkter

For at gøre plads til de nye Plant-based produkter, vil Burger King sælge ud af deres traditionelle kødburgere i en udvalgt restaurant. Den udvalgte restaurant er Burger King på Rådhuspladsen, som kommer til at blive omdrejningspunktet for et ”kødudsalg”, hvor der sælges ud af kødprodukterne til en favorabel pris, så der skabes plads til de nye Plant-based burgere.

Der vil være 20 % rabat på alt på menuen – også Burger Kings ikoniske Whopper. Så for gæster som også er glade for kød, er det en god ide at kigge forbi Burger King fra d. 13. marts og nogle dage frem. Kød-udsalget er desuden planlagt som en optakt til, at Rådhuspladsen kommer til at blive forvandlet til et helt nyt koncept fra den 15. marts af og en måned frem. Inden længe vil Burger King løfte sløret for, hvad der kommer til at ske på den ikoniske beliggenhed.

Allerede nu kan Burger King sige, at en del af konceptet omkring det vil være at lade gæsterne prøve et helt nyt udvalg af særlige produkter i en begrænset periode, og hvem ved, måske vil nogle af disse produkter være at finde i alle Burger King restauranter i fremtiden.

* Nogle produkter indeholder mælk og/eller æg fra f.eks. saucer eller ost. Disse produkter vil være tydeligt markerede.

Emner

Kategorier


Hver dag besøger mere end 11 millioner gæster BURGER KING® restauranter rundt om i verden. Med vores flammegrillede Whopper® er vi kendt for høj kvalitet og velsmagende, flammegrillede burgere. BURGER KING® blev grundlagt i 1954 og er den næststørste fastfood-hamburgerkæde i verden. Burger Kings første restaurant i Danmark åbnede 9 1977 i København på Vesterbrogade. Siden da har vi udvidet til over 50 restauranter Danmark og flere end 270 i hele Scandinavian. King Food AS(N)/AB(S)/AS(DK) er master franchisetager i Skandinavien og er ansvarlig for brandet og dets franchisetagere. King Food har kontorer i Stockholm, Oslo og København.

Kontakt

Marcus Voldum

Marcus Voldum

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig PR & Kommunikation
Carsten Lambrecht

Carsten Lambrecht

Pressekontakt Managing Director

Relateret materiale

Burger King Danmark

BURGER KING® blev grundlagt i 1954 og er den næststørste fastfood-hamburgerkæde i verden. Hos BURGER KING® er det vores forpligtelse til førsteklasses ingredienser, signaturopskrifter og familievenlige madoplevelser er det, der har defineret vores brand i mere end 50 succesrige år.

I dag er King Food Danmark A/S masterfranchisetager i Danmark og er ansvarlig for brandet og dets franchisetagere. Globalt er Burger King brandet ejet af Restaurant Brands Internationale (RBI) med hovedsæde i Miami, USA.

King Food Danmark A/S

Raffinaderivej 8
2300 København
Danmark