Nyhed -

Nye krav til faresedler giver større fokus fra myndighederne

Er du ansvarlig for indkøb af faresedler eller benytter din virksomhed faresedler, skal du være opmærksom på, at reglerne ændres fra den 31. december 2016.

Som noget nyt stilles der nu krav til, at den rombeformede kvadrats indvendige kant fremover minimum skal være 2 mm. bred.

Faresedlens totale størrelse ændrer sig således ikke. Husk at transportreglerne alene tillader anvendelse af mindre faresedler, såfremt emballagen ikke er stor nok. Hvis den manglende plads på emballagen skyldes anden mærkning, f.eks. produktoplysninger, er dette ikke grundlag for at anvende mindre end 10×10 cm faresedler.

Årsagen til de nye dimensionskrav er, at der i nogen tid har været usikkerhed omkring, hvilke krav der var til “opbygningen” af faresedlen. Derfor har man detailbeskrevet kravet, så de er ens for alle transportformer.

Bemærk
Deadline for at have udskiftet de gamle faresedler er den 31. december 2016. Men for at sikre, at du ikke “brænder inde” med udgåede faresedler, sælger vi fra 1. april 2016 udelukkende de nye labels i vores webshop og ved personlig henvendelse. Husk blot at benytte de gamle udgaver du evt. har på dit lager først.

Kontakt

Tomas Riegels-Jørgensen

Pressekontakt Sales Manager +45 77 31 10 72
Media Content Panel
Bureau Veritas HSE's Kursusoversigt for 2017
Bureau Veritas HSE's Kursusoversigt for 2017
Licens:
Alle rettigheder forbeholdt
Filformat:
.pdf

Relateret materiale

Ændringer til ADR konventionen 2017

Igen i år har WP.15 gruppen i Geneve udarbejdet en række ændringer til ADR-konventionen, som danner grundlag for den kommende 2017-version. Bureau Veritas HSE vil som vanligt orientere om væsentlige ændringer, og allerede nu er der rettelser som man bør være forberedt på.

Relaterede events

Farligt Gods Seminar - Transportregler 2017, herunder ændringer for landevej-, sø- og flytransport i overordnede linier

Dato 23 November 2016 09:00 – 16:00

Sted Scandic Hotel Odense Hvidkærvej 25 5250 Odense