Gå til indhold
Applus Bilsyn er for syvende år i streg udråbt til det bedste sted at få synet bilen.
Applus Bilsyn er for syvende år i streg udråbt til det bedste sted at få synet bilen.

Pressemeddelelse -

Syvende år i træk: Applus Bilsyn kåres igen til Årets Synshal

Hvor får bilejere, der skal have bilen synet, den bedste service og rådgivning? Applus Bilsyn er nok engang blevet udpeget til landets bedste synssted.

Applus Bilsyn løb ved sidste uges Auto Awards igen med titlen 'Årets Synshal'. 

Prisen, som i år var en dobbeltpris både for 2020 og 2021, fordi sidste års statuetteuddeling blev coronaaflyst, forpligter, forklarer administrerende direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

- Vi er stolte, glade og samtidig utrolig ydmyge over at modtage prisen for syvende år i træk. Det forpligter at få denne pris, og vi vil gøre alt for at leve op til at være bilejernes foretrukne synshal.

- Herudover vil jeg gerne takke alle medarbejderne i vores 135 synshaller over hele landet. Hver dag knokler de benhårdt og målrettet for at servicere vores kunder og hjælpe med lige præcis med de ting, som er vigtige for dem. De gør det med professionalisme, entusiasme og et smittende smil, og det kan kunderne lide, siger Per V. Rasmussen.

Uddannelsesprogram spiller afgørende rolle
Ifølge direktøren er der flere bagvedliggende årsager til, at virksomheden på ny er løbet med prisen.

Applus Bilsyn har sin egen uddannelsesafdeling og videreuddanner løbende alle medarbejdere, så de bliver dygtigere til at servicere bilisterne.

Uddannelsesprogrammet giver øget tilfredshed blandt medarbejderne og har desuden den væsentlige funktion, at virksomheden er i stand til at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere i branchen. På et tidspunkt, hvor der er rift om uddannede og kompetente bilsagkyndige.

Som de eneste i synsbranchen lader Applus Bilsyn kunderne bedømme hvert syn, så kunderne kan tjekke serviceniveauet i hver synshal, før de booker tid. Den gennemsnitlige kundetilfredshedsscore i landets synshaller er 6,7 ud af 7 mulige. Virksomheden syner hvert år over en halv million køretøjer.

Denne pressenyhed er udsendt af:

Emner

Kategorier

Kontakt

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn

Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark