Gå til indhold
Regeringens afskaffelse af store bededagsferien går ikke ubemærket hen blandt bilejere, tværtimod er mange irriterede, viser en ny undersøgelse foretaget af Applus+ Bilsyn blandt 2.439 bilejere.
Regeringens afskaffelse af store bededagsferien går ikke ubemærket hen blandt bilejere, tværtimod er mange irriterede, viser en ny undersøgelse foretaget af Applus+ Bilsyn blandt 2.439 bilejere.

Pressemeddelelse -

Så mange bilister er vrede over afskaffelsen af store bededagsferien: ’Indgreb i min frihed’

’Det gør mig direkte vred’ og ’det er et indgreb i min personlige frihed’. Bølgerne går højt hos mange bilister, når de bliver spurgt om regeringens sløjfning af store bededagsferien, viser undersøgelse blandt mere end 2.000 bilister.

Om få dage er det sidste udkald til en kør selv-ferie på store bededag, og ferieafskaffelsen får mange bilister op i det røde felt.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Applus+ Bilsyn blandt 2.439 bilejere.

I undersøgelsen svarer knap hver fjerde, at afskaffelsen af ferien ”er et indgreb i min personlige frihed”, mens feriefjernelsen gør hver femte ”direkte vred”.

Helt generelt er seks ud af ti bilejere imod ferieinddragelsen, viser tallene.

40 procent på bededagsbilferie minimum hvert tredje år
- Den største modstand mod afskaffelsen finder vi naturligt nok blandt bilejere, der rejser ud i løbet af foråret, blandt andet i store bededagsferien. Bortset fra sommerferien er helligdagene i foråret årets mest populære rejseperiode.

- Det gælder også store bededag, og næsten 40 procent af de adspurgte i vores undersøgelse svarer, at de i de seneste ti år har rejst på bilferie i store bededagsferien hver tredje år eller oftere. Det er en ferie, mange er glade for, siger John Gantzhorn, teknisk konsulent hos Applus+ Bilsyn.

Billedtekst: Modviljen mod sløjfningen af store bededag hænger blandet andet sammen med, at mange føler, at de mister en god lejlighed til at være sammen med familien, viser undersøgelse.

Hver femte bilejer mener desuden, at afskaffelsen ”går ud over min mulighed for at være sammen med min familie”. Cirka 10 procent sætter kryds ud for, at storebededagsferien ”er en vigtig og oplagt mulighed for en fælles ferie”.

Ikke et problem for alle
Andre tager derimod sløjfningen af store bededagsferien med stoisk ro.

Knap hver femte svarer, at ”der i forvejen er flere helligdage i april og maj”, og at de godt ”kan tilpasse feriebehov til denne ændring”.

Tager man på en kør selv-afsked med store bededagsferien, kommer man ikke til at køre alene. 11 procent i Applus+ Bilsyns undersøgelse vil afsted på en sidste bededagsbilferie, og det svarer til omkring 300.000 bilister.

Denne nyhed er udsendt af:

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

John Gantzhorn

John Gantzhorn

Teknisk konsulent Tekniske aspekter omh. køretøjer og bilsyn +45 2558 9008

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn

Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark