Gå til indhold
En af de vigtigste ting, når du er på ferie, er grundlæggende information om det sted, du besøger. Lav gerne research hjemmefra og hvis du ikke nåede det, så vær aldrig for fin til at spørge de lokalkendte folk i receptionen til råds.
En af de vigtigste ting, når du er på ferie, er grundlæggende information om det sted, du besøger. Lav gerne research hjemmefra og hvis du ikke nåede det, så vær aldrig for fin til at spørge de lokalkendte folk i receptionen til råds.

Pressemeddelelse -

Fem råd fra hotellernes egne ansatte: Sådan får du en bedre rejseoplevelse

a&o Hostels har identificeret fem problemer, som rejsende ofte overser. Se hvordan du optimerer dine rejser.

Efterårsferien er lavsæson, og det giver en række fordele, hvis man rejser afsted her.

- Typisk er priser på hotel, fly og lokale seværdigheder lavere end i højsæsonen om sommeren. Og så betyder færre turister, at der er markant mindre travlhed på mange destinationer, hvilket giver mere ro og mulighed for at opleve en destination på dens egen præmisser, siger salgsansvarlig hos a&o Hostels i Danmark, Sara Hansen.

Mangel på grundlæggende information
Imidlertid får mange gæster ikke det optimale ud af deres ferie, vurderer a&o Hostels, som udover to hostels i København, ligger i 24 byer i Europa.

Rejsende laver nemlig ikke nok research, før de ankommer til deres ferieby, og det giver ofte problemer.

- Vi kan se, at vores hostelgæster kunne få en langt bedre rejseoplevelse i den by, de besøger, hvis de var bedre informeret. Det er ikke nok blot at tjekke vejrudsigten, før man går ud i byen. Gæsterne bør f.eks. også være opmærksomme på, om de i forvejen skal reservere billet til lokale seværdigheder, om de skal booke en guide, eller om museer og rundvisninger også er på engelsk. Det er de f.eks. ikke altid i Spanien og Italien.

- Er man forudseende og proaktiv, vil det give mere kvalitet i rejsen. Herudover er det altid en god idé at tale med personalet i receptionen, fordi de er eksperter i byen. Spørg dem til råds - alle receptionsfolk vil jo give deres højre arm for at hjælpe gæsterne, siger Sara Hansen.

a&o Hostels lister her fem udfordringer, som du bør være opmærksom, når du rejser på ferie i udlandet:

  1. Overfyldte turisthotspots
    Louvre, Colosseum, Markuspladsen. Populære attraktioner kan hurtigt blive overfyldte, hvilket fører til lange køer og begrænset adgang. Men allerede ved at rejse i lavsæsonen er du godt begyndt. Start tidligt om morgenen eller vælg sen eftermiddag for at undgå mange besøgende. Tjek med receptionen om bedste besøgstider. Spørg ind til, om der er mindre kendte seværdigheder, der kan give dig lige så berigende oplevelser.
  2. Undgå at betale overpris
    Prøv at undgå restauranter, der primært henvender sig til turister, og spis i stedet på lokale spisesteder. Dette giver dig ofte en autentisk madoplevelse til lavere priser. Undgå de mest turistede områder, udforsk i stedet nabolag uden for de mest kendte turistattraktioner, hvor priserne på mad og varer normalt er lavere. Undgå de dyrere turistbutikker og besøg i stedet lokale markeder og butikker. Nogle destinationer tilbyder rabatkort eller turistkort, der giver adgang til rabatter på restauranter, attraktioner og transport. Sørg for at undersøge, om din destination har sådanne muligheder.
  3. Sæsonbestemte aktiviteter er ofte begrænsede
    Nogle aktiviteter, som guidede ture eller kulturelle begivenheder i din ferieby, kan være lukket uden for højsæsonen eller kræve reservationer. Undersøg derfor tingene hjemmefra. Book gerne billetter til museer inden afrejse, så du er sikker på at få adgang.
  4. Offentlig transport, internet og fodgængervenlige veje
    Offentlig transport, herunder at finde stationer og de rette billetter, er ikke altid så nemt, som det lyder. Og er det ikke det, så bliver det ikke nemmere, hvis man ikke har masser af mobildata i sit mobilabonnement. Tjek op på hvilke transport-billetter du har brug for hjemmefra, så er du godt på vej. Har du ikke fri data, så køb et lokalt SIM-kort eller brug roamingtjenester. Installer evt. en lokal navigationsapp på din smartphone, der tilbyder gåvejledninger og finder offentlige transportruter og fodgængervenlige veje. Overvej også alternative transportformer som cykler eller gåture.
  5. Hvor er byens kulinariske perler?
    At finde de mest autentiske restauranter, der serverer sæsonbestemte specialiteter, kan være udfordrende i en by fyldt med spisemuligheder. Spørg de lokale om spiseanbefalinger. Kommuniker med byens beboere eller dit hotels personale for at få indblik i, hvor du finder de bedste sæsonbestemte retter. Udforskning af lokale madmarkeder kan også føre til dejlige kulinariske opdagelser.
    Kilde: a&o Hostels

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Sara Hansen

Sara Hansen

Salgsansvarlig Salg 6015 4066 Om a&o Hostels

Om Applus+ Bilsyn

Vi foretager over 500.000 syn og omsyn om året, og har på den baggrund opbygget en meget stor ekspertise, der ikke kun kommer kunderne til gode i forbindelse med bilsyn, men også når vi tilbyder øvrig rådgivning inden for test af bil: BrugtbilsAttest, TilstandsAttest eller BatteriAttest mv. Vores fokus ligger på at udføre arbejdet med en ensartet høj kvalitet. Og det ligger os meget på sinde at levere en service, som lever op til kundernes tilfredshed. Derfor bliver vi løbende målt og kontrolleret af en række eksterne samarbejdspartnere, så vi får målt alle aspekter af vores arbejde.

Applus+ Bilsyn

Høje Taastrup Boulevard 23, 2. th.
2630 Taastrup
Danmark