700 boligforeninger kan få gavn af at lægge affaldet ned i fortovet, vurderer Plan1-arkitekter

Københavns Kommune åbner op for, at boligforeninger flytter deres affaldscontainere ud i fortovet for at skabe mere plads i gårdene. Løsningen er relevant for cirka 700 boligforeninger, vurderer Plan1 Cobblestone Architects, der øjner stort markedspotentiale.

Arkitekterne fra Plan1 i Valby modtager i øjeblikket henvendelser fra flere boligforeninger i hovedstaden, som er interesseret i at flytte affaldet ud af gårdrummene. Og arkitekterne ser en gylden mulighed for at hjælpe mange flere boligforeninger i de kommende år.

- Omkring 5-10 procent af gårdrummene i københavnske boligforeninger bruges i dag på skralderum. Forudsat at en boligforening har tilstrækkeligt med plads på fortovs- eller vejarealet udenfor - og det har cirka hver tiende eller omkring 700 foreninger i hovedstadsområdet - kan affaldsområdet inde i gården reduceres til et rundt nul, fortæller Mette Damgaard, arkitekt hos Plan1 Cobblestone Architects, som netop har gennemført et af de første affaldsprojekter af slagsen på Islands Brygge i København og er i opstartsfasen med et andet.

Københavns Kommune har netop designet en ”Københavnermodel” til indkasthusene, så de nedgravede affaldsanlæg får et ensartet arkitektonisk udtryk i bybilledet. Dermed åbner kommunen mere op for etablering af private affaldsanlæg i offentlig vej.

Væk med den skrappe lugt
Den øgede sortering giver problemer for boligejendommenes gårdrum og kommunens affaldshåndtering. Imidlertid løser nedgravede affaldsanlæg potentielt begge disse problemstillinger, fordi affaldet kommer ud af gårdene, og kommunens renovationsfolk ikke længere behøver at rulle containerne ind og ud af gårdene, men kan tømme dem markant nemmere med en kran udenfor.

- Ved at flytte affaldet ud af gårdrummene og ned i fortovet får beboerne automatisk mere plads, som kan veksles til eksempelvis nye grønne områder og legeområder til børnene. Det kan også give en bedre håndtering af regnvand, og så slipper man for lugtgener, siger Mette Damgaard, arkitekt og projektleder på arkitektfirmaets affaldshåndteringopgaver.

Må ikke koste p-pladser
For at en boligforening kan kvalificere sig, må affaldscontainere i fortovet samlet set ikke koste p-pladser i området. Des bredere vejen er ude foran, desto mere realistisk er projektet. Udgravningen skal gerne ske ud til en vej med sidegadeparkering, så der er et rum at tage af, og så skal der bagefter endt byggeri fortsat være plads til, at to biler kan passere hinanden.

- Herudover er der det økonomiske aspekt, som boligforeningen også skal godkende internt. I runde tal koster det omtrent 400.000 kroner for selve containerne samt 400.000 kroner for etablering. Dertil kommer omlægningsomkostninger for el, gas og vand, som i vores seneste projekt beløb sig til cirka 100.000 kroner samt rådgiverhonorar, fortæller Mette Damgaard.

Sådan løser arkitekterne opgaverne
Arkitekterne begynder med at gennemgå udenomsarealerne i boligforeningen og se, hvorvidt der er tilstrækkeligt med plads til at etablere affaldscontainere på gadesiden. Herefter rådgiver arkitekterne boligforeningen gennem godkendelsesprocessen, der indebærer godkendelser fra Teknik- og Miljøforvaltningen, politiet, Københavns Kommunes Vejafdeling og til sidst Københavns Kommunes affald- og miljøafdeling, Affald og genbrug.