Gå til indhold

Kategorier: online auction

Ungdommens Røde Kors og Bruun Rasmussens store juletræsauktion endte med et rekordhøjt hammerslag på hele 380.900 kr.

Juletræer når rekordhøjt hammerslag

Det blev en aften fyldt med julestemning og velgørenhed, da Ungdommens Røde Kors og Bruun Rasmussen denne uge holdt årets juletræsauktion til fordel for socialt udsatte børn og unge. Auktionen endte med et imponerende hammerslag på hele 380.900 kr. – det højeste i juletræsauktionens niårige historie.

Drengene fra bandet PATINA gæster den 3. november Bruun Rasmussen til en snak om elguitarer. Det sker som optakt til auktionshusets kommende onlineauktion den 16. november, hvor en stor og eksklusiv samling af elguitarer kommer under hammeren.

Kom til guitartalk med PATINA og Bruun Rasmussen

Der er dømt kræs for musiknørder og lir på strengene, når medlemmer fra bandet PATINA den 3. november gæster Bruun Rasmussen til en snak om elguitarer og adskillige demonstrationer af de forskellige guitarers lyde og særegenheder. Arrangementet er åbent for alle og er en unik mulighed for at høre drengene fra PATINA på en måde, som man ikke kan andre steder.

To surrealistiske kompositioner af kunstneren og psykiatripatienten Ovartaci blev solgt for hele 200.000 kr. på Bruun Rasmussens onlineauktion tirsdag aften.

Ovartacis forunderlige værker høster enorm popularitet

Flere værker af den bemærkelsesværdige kunstner og psykiatriske patient Ovartaci var særdeles populære på Bruun Rasmussens online auktion tirsdag aften. Efter adskillige bud endte to surrealistiske malerier med et hammerslag på imponerende 200.000 kr. og satte dermed verdensrekord for kunstneren. To andre værker gik til Museum Ovartaci i Aarhus.

En blå 2000 Nissan Skyline R34 GT-R, der har været med i filmen Fast & Furious 4, kommer under hammeren hos auktionshuset Bonhams, som Bruun Rasmussen nu er en del af.

Legendarisk sportsbil fra Fast & Furious-film kommer på auktion

Der er dømt fart over feltet, når en af de mest ikoniske biler fra den verdensberømte Fast and Furious-filmserie kommer under hammeren hos auktionshuset Bonhams, som Bruun Rasmussen er en del af. Bilen er en 2000 Nissan Skyline GT-R og optrådte som filmens topstykke i ”Fast & Furious 4”. 

Margit og Erik Brandt. Foto: Vagn Ebbe Kier

Modeparret Margit og Erik Brandts møbler på auktion

Modeparret Margit og Erik Brandt havde en stærk interesse for kunst og antikviteter og samlede i stor stil gennem deres fælles liv med henblik på indretning af deres eget hjem og forskellige hoteller. Nu kommer en række møbler fra parrets private på Netauktion hos Bruun Rasmussen den 22. marts kl. 18.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum