Gå til indhold

Kategorier: live auction

Værket "Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen" fra 1892 af P.S. Krøyer er vurderet til 4-6 mio. kr. og kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen den 2. december, fortæller afdelingsleder for ældre kunst, Julie Arendse Voss.

Et impressionistisk mesterværk af skagensmaleren P. S. Krøyer på auktion med en vurdering på 4-6 mio. kr.

P.S. Krøyer var optaget af lyset og friluftsmaleriet. Hans evne til at fange øjeblikket, uanset om det gjaldt den stille blå time ved havet eller det skarpe lys på en solskinsdag, har gjort ham til en af tidens mest berømte danske malere. Nu kommer et maleri fra en af Krøyers lykkelige somre i Skagen på auktion hos Bruun Rasmussen til en vurdering på 4-6 mio. kr.

Medicinskabet med de mange detaljer tog et helt år at udføre. Nu kommer det på auktion hos Bruun Rasmussen med en vurdering på 250.000-300.000 kr.

Kostbart medicinskab af dansk møbelvirtuos kommer på auktion

Kompromisløs møbelkunst af Peder Moos, en af dansk designhistories mest originale skikkelser, kommer på Bruun Rasmussens Liveauktion den 13. juni. Det unikke skab blev udført til en privat kunde og var både tidskrævende og kostbart. Moos havde tydeligvis sine betænkeligheder ved at nævne prisen. Til gengæld skabte han det fuldkomne møbel.

Selvportrættet fra 1826 af den danske guldaldermaler Wilhelm Bendz fik et imponerende hammerslag på 1,4 millioner kr. hos Bruun Rasmussen mandag aften.

Selvportræt solgt for 1,4 millioner

Der var rift om et sjældent værk af den danske guldaldermaler Wilhelm Bendz, da Bruun Rasmussen mandag aften holdt Liveauktion i Lyngby med ældre kunst. Værket, der er et selvportræt fra 1826, fik et imponerende hammerslag på 1,4 millioner kr.

Et maleri af H.M. Dronning Margrethe kommer på auktion hos Bruun Rasmussen vurderet til 75.000-100.000 kr.

Maleri af H.M. Dronning Margrethe II kommer på auktion

Et maleri af H.M. Dronning Margrethe kommer til marts under hammeren hos Bruun Rasmussen. Dronningens værker har adskillige gange været udstillet både i Danmark og udlandet, men det er sjældent, at man får muligheden for at erhverve sig et. Det kongelige kunstværk er vurderet til 75.000-100.000 kr.

Bruun Rasmussens kunstekspert Niels Raben og repræsentant i Paris, Ditte Herborg Krogh, i selskab med Pierre Alechinskys værk "Lucioles" fra 1984, der er vurderet til 3.000.000-3.500.000 kr.

Bruun Rasmussen vil gentage succesen – udbyder CoBrA-kunst for millioner

Det er nu 75 år siden, at en gruppe progressive kunstnere stiftede CoBrA i Paris. Sidste år i december solgte Bruun Rasmussen CoBrA-værker for mange millioner kroner, og tre af værkerne opnåede verdensrekord i løbet af blot en enkelt aften. Nu håber Bruun Rasmussen at gentage succesen, når auktionshuset for anden gang holder en storslået temaauktion med hundredvis af CoBrA-værker under hammeren.

Et par diamant- og perlebesatte øreringe båret af den unge Dronning Charlotte i serien "Bridgerton: Dronning Charlotte" kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 11. december.

Øreringe fra seriehittet ”Bridgerton: Dronning Charlotte“ kommer på auktion

Fans af det populære seriehit Bridgerton bør rette blikket mod Bruun Rasmussens store smykkeauktion i Lyngby den 11. december, hvor et par diamant- og perlebesatte øreringe, båret af den unge Dronning Charlotte i spinoff-serien ’Bridgerton: Dronning Charlotte’, kommer under hammeren. De eksklusive øreringe er vurderet til 175.000-200.000 kr.

Et sjældent bisonskelet fra istiden kommer på auktion hos Bruun Rasmussen den 2. juni.

Bisonskelet indtager Bredgade

Skal et sjældent bisonskelet fra istiden hjem og pynte i din stue? Bruun Rasmussen udbyder et usædvanligt skelet på deres kommende auktion den 2. juni. 
Auktionshuset Bruun Rasmussen er måske nok mest kendte for at have kunst, møbler, ure og antikviteter under hammeren, men den 2. juni bliver alligevel en auktion ud over det sædvanlige, når en særdeles gammel og ikke mindst uddød sag kommer på

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum