Verdens største og smukkeste floraværk på auktion

På årets første auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade sættes et eksemplar af bogværket Flora Danica under hammeren. Det er yderst sjældent, at komplette udgaver af det botaniske værk ses på markedet. Det hele startede i 1761 med en planche af et multebær og et indbydelsesskrift støttet af kong Frederik V. Mere end 120 år senere forelå pragtværket Flora Danica endeligt færdigt, og lige siden har det ikoniske værk nydt status som verdens største og smukkeste floraværk.

Et (forsinket) barn af oplysningstiden

Med sine imponerende 3240 plancher udgivet i hæfter mellem 1761 og 1883 er Flora Danica ikke bare verdens største floraværk, men også det værk, der har været længst tid under vejs i danmarkshistorien. Planen var i første omgang, at projektet skulle tage 10 år. Idéen opstod i en tid, hvor hele Europa havde stor fokus på at opsamle og nedfælde fakta, og således var formålet med projektet helt i oplysningstidens ånd. Man ønskede at udvide det enkelte menneskes viden om planter og planters mange anvendelsesmuligheder. På den tid var afhængigheden af planter afgørende, og gennem et solidt kendskab til de vildtvoksende planters både nyttige og skadelige egenskaber kunne de lokale ressourcer udnyttes optimalt, hvilket i sidste ende kunne gavne landets økonomi. Flora Danica blev da også udgivet på "Landets Sprog, det Danske og det Tydske", dog blev værket også publiceret på tidens lærde sprog, latin, for at tiltrække et internationalt publikum.

Landets dygtigste botanikere

Det blev den tyskfødte G.F. Oeder, der skulle forestå udgivelsen af Flora Danica. Oeder var den første i en lang række af ansvarshavende udgivere og også Danmarks første professor i botanik. Umiddelbart efter sin ansættelse i 1752 gik han i gang med at planlægge udgivelsen samt anlægningen af en botanisk have ved Amaliegade. Begge dele skulle udgøre en kortlægning af den danske flora, der på det tidspunkt omfattede hertugdømmerne Danmarks, Norges, Islands, Færøernes og Grønlands flora. Efter Oeder forestod ni forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica, heriblandt Theodor Holmskiold, manden der fik idéen til Flora Danica-stellet, det håndmalede pragtporcelæn dekoreret med billeder fra bogværket.

Videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere i ypperligt samarbejde

Flora Danica blev skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere. Det var udgiverne, der selv skulle rejse land og rige rundt og indsamle oplysninger om floraen, og det var ikke altid let. Bare det at komme rundt i Danmark var yderst besværligt, og skulle man besøge Norge, var det forbundet med direkte livsfare. Men hjælpen kom, for efterhånden som værket udkom og interessen steg, indsendte flere og flere fund til udgiverne eller tog del i indsamlingen. Når en ny plante var i hus, blev der fremstillet en akvarel. Kobberstikkerne stak så pladerne efter den akvarel. Efter trykningen i sort/hvid blev plancherne håndkolorerede med gouache, der skjulte den sorte trykfarve. De fleste af kobberpladerne fra Flora Danica eksisterer stadig og befinder sig på Botanisk Museum i København. En del trykplader gik til efter Christiansborgs brand i 1884, fordi de lå på slottets loft. Disse er senere blevet genskabt.

Kostbart bogværk

I dag ved man reelt ikke, hvor mange komplette eksemplarer, der findes af Flora Danica. Uden for Danmark kendes værket i 13 eksemplarer. I sin tid bestilte kongen 55 eksemplarer, som blev brugt til uddeling til biskopper, stiftamtsmænd, udvalgte videnskabelige institutioner, forskere og adelige. I dag udbydes komplette udgaver af det botaniske billedværk yderst sjældent.

Auktion: Tirsdag den 26. februar kl. 16 i Bredgade 33 i København

Eftersyn: 21.-25. februar på samme adresse