Gå til indhold
Bruun Rasmussen og Curated by Jens-Peter Brask afholder den 29. marts en stor velgørenhedsauktion for Børns Vilkår med 36 værker doneret af førende danske samtidskunstnere.
Bruun Rasmussen og Curated by Jens-Peter Brask afholder den 29. marts en stor velgørenhedsauktion for Børns Vilkår med 36 værker doneret af førende danske samtidskunstnere.

Pressemeddelelse -

Køb samtidskunst og støt BørneTelefonen: Stor velgørenhedsauktion for Børns Vilkår i samarbejde mellem Bruun Rasmussen og Curated by Jens-Peter Brask

Bruun Rasmussen og Curated by Jens-Peter Brask afholder den 29. marts en stor velgørenhedsauktion for Børns Vilkår med 36 værker doneret af førende danske samtidskunstnere. Kunstværkerne sælges uden salær, og overskuddet går ubeskåret til BørneTelefonen. Auktionen markeres på torsdag den 17. marts med en festlig fernisering hos Bruun Rasmussen i Nordhavn.

I et samarbejde, der sætter børn og samtidskunst i fokus, afholder Bruun Rasmussen og Curated by Jens-Peter Brask en velgørenhedsauktion den 29. marts. Førende danske samtidskunstnere, såsom Christian Lemmerz, Julie Nord, Maria Rubinke og Kristian Touborg, har doneret 36 værker til auktionen. Kunstværkerne sælges uden salær, og overskuddet går ubeskåret til BørneTelefonen, der er drevet af Børns Vilkår. Bruun Rasmussen inviterer forinden til en festlig fernisering med øl og musik den 17. marts kl. 16 i Københavns Nordhavn.

”Vi synes, at det arbejde, som BørneTelefonen laver for børn, der har brug for hjælp, er enormt vigtigt, og det er en sag, vi meget gerne vil støtte hos Bruun Rasmussen. Vi har en stor platform og mange kunder med stigende interesse for samtidskunst, så på den måde kan vi som auktionshus være med til at sætte rammerne for en velgørenhedsauktion, der forhåbentligt kan indbringe penge til de børn, der har brug for det,” siger Niels Boe-Hauggaard, vurderingsekspert i moderne kunst hos Bruun Rasmussen.

Samtidskunst er centrum for velgørenhedsauktionen

”Efter at være blevet far for 13 måneder siden, kan jeg mærke, hvor meget børn betyder. Der sker frygtelige ting ude i verden, men vi skal også huske vores børn herhjemme. Derfor synes jeg, at det er vigtigt at støtte en organisation som Børns Vilkår. Jeg er meget glad for, at der er så mange dygtige danske samtidskunstnere, som har lyst til at donere et værk til formålet,” siger Jens-Peter Brask, kurator hos Curated by Jens-Peter Brask.

Curated by Jens-Peter Brask kuraterer kunst for private, organisationer, gallerier og museer over hele verden. Med en fælles passion for samtidskunst er Bruun Rasmussen, Jens-Peter Brask og en række af de mest toneangivende navne på den danske samtidskunstscene gået sammen om at rejse penge til Børns Vilkår.

Børn ringer forgæves til BørneTelefonen

Auktionens formål er specifikt BørneTelefonen, der siden 1987 har været drevet af organisationen Børns Vilkår og er et rådgivningstilbud til børn og unge med forskellige udfordringer i deres liv. BørneTelefonen er i en situation, hvor der er behov for flere økonomiske midler, da mange børn og unge desværre henvender sig forgæves til BørneTelefonen, fordi der især om aftenen er kø på linjen. Der er brug for midler til bl.a. at rekruttere og uddanne flere frivillige rådgivere.

”Børn og unge skal altid kunne få hjælp på BørneTelefonen, uanset tidspunkt på døgnet, og uanset om de har brug for at tale om ensomhed, kærestesorger eller misbrug. Særligt efter to års coronapandemi og nu krigen i Ukraine er der mange børn og unge, som kontakter BørneTelefonen for at få svar på spørgsmål og ro på tankene. Vi vil bruge donationen fra auktionen til at udvikle BørneTelefonens kapacitet og kvalitet, så flest mulige børn og unge kan få den hjælp, de har brug for,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Kunstnerdonationer fra 36 talentfulde danske samtidskunstnere

På velgørenhedsauktionen har man mulighed for at støtte den gode sag og samtidig erhverve sig fantastiske værker af de 36 talentfulde danske samtidskunstnere, der har doneret direkte til auktionen og Børns Vilkårs afgørende arbejde omkring BørneTelefonen.

Auktionen er kun blevet en realitet på baggrund af de generøse donationer fra følgende kunstnere:

Christian Lemmerz – Rasmus Eckhardt – Martha Hviid – Jacob Bjørn – Peter Birk – Sabe – Martin Bubandt – Simon Sebastian – Farshad Farzankia – Mie Olise Kjærgaard – Michael Kvium – Balder Olrik – Martin Bigum – Coline Marotta – Anna Stahn – Anna Sørensen – Kinga Bartis – Søren Sejr – Søren Solkær – Asger Dybvad Larsen – Maria Rubinke – Kristian Touborg – Anders Scrmn Meisner – Anders Brinch – Victor Ash – CMP – Mathias Malling Mortensen – Lars Christensen – Sune Christiansen – Mads Guldager – Carsten Beck – Luca Bjørnsten – Julie Nord – Dan Schein – Benny Bee and ZUSA.

Kom til festlig fernisering i Nordhavn

Bruun Rasmussen udstiller alle de udbudte samtidskunstværker i Sundkrogsgade 30 i Københavns Nordhavn fra torsdag den 17. marts og frem til auktionsdagen den 29. marts.

På åbningsdagen den 17. marts kl. 16-19 inviteres der til en festlig fernisering med øl og musik af DJ Henrique Hinnerfeldt. Alle er velkomne.

Se det digitale katalog med de 36 donerede samtidskunstværker HER.

Auktionen er online og finder sted den 29. marts kl. 19. Man kan allerede nu byde på værkerne HER.

Emner

Kategorier


_________________________________________________________________________________

Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første Netauktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, England, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de Traditionelle Auktioner, de daglige Netauktioner og seneste skud på stammen, Direkte Auktion. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.


Media Content Panel
Velgørenhedsauktion. Udpluk af værker
Velgørenhedsauktion. Udpluk af værker
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
2573 x 2573, 5,19 MB
Media Content Panel
Asger Dybvad Larsen. Uden titel, 2019-2021. Signeret. Mixed media på sammensyet stof. 35 x 27 cm
Asger Dybvad Larsen. Uden titel, 2019-2021. Signeret. Mixed media på sammensyet stof. 35 x 27 cm
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
617 x 800, 122 KB
Media Content Panel
Maria Rubinke. Uden titel, 2022. Signeret. Polykromt dekoreret porcelæn på sokkel af træ. Højde 34 cm
Maria Rubinke. Uden titel, 2022. Signeret. Polykromt dekoreret porcelæn på sokkel af træ. Højde 34 cm
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
765 x 800, 40 KB
Media Content Panel
Mie Olise Kjærgaard. Uden titel, 2021. Signeret. Akryl på lærred. 40 x 30 cm
Mie Olise Kjærgaard. Uden titel, 2021. Signeret. Akryl på lærred. 40 x 30 cm
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
587 x 800, 37,3 KB
Media Content Panel
Kristian Touborg. Uden titel. Mixed media på papir. Bladstørrelse 43 x 30 cm
Kristian Touborg. Uden titel. Mixed media på papir. Bladstørrelse 43 x 30 cm
Licens:
Brug i medier (kun for følgere)
Filformat:
.jpg
Størrelse:
587 x 800, 103 KB

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum