Gå til indhold
Robert Rauschenberg: "Harvest" (Runts), 2007. Sign. Rauschenberg. Pigment transfer på polylaminate. 150 x 183 cm. Hammerslag: 1,16 mio. kr.
Robert Rauschenberg: "Harvest" (Runts), 2007. Sign. Rauschenberg. Pigment transfer på polylaminate. 150 x 183 cm. Hammerslag: 1,16 mio. kr.

Pressemeddelelse -

​Fotografisk collage af Rauschenberg solgt for 1,16 mio. kr.

På aftenens auktion hos Bruun Rasmussen i Bredgade røg værket ”Harvest” fra 2007 af den amerikanske kunstner Robert Rauschenberg op i et hammerslag på over en million danske kroner.

Det er første gang nogensinde, at et originalværk af Rauschenberg er solgt på det danske kunstmarked. Derfor var det også med en lille smule hjertebanken, da vi havde hans fotografiske collage under hammeren her til aften. Collagen er en del af serien “Runts”, der hører til hans sidste værker, men ikke desto mindre indkredser hans kvaliteter og eksperimenterende tilgang til kunsten”, fortæller en glad Niels Raben, der er leder af Bruun Rasmussens afdeling for moderne kunst.

Rauschenberg står som en af de mest markante amerikanske kunstnere i anden halvdel af 1900-tallet. I 1950’erne markerede han overgangen mellem abstrakt ekspressionisme og popkunst, men hans karriere var lang og alsidig – over en periode på seks årtier arbejdede han på tværs af kunstneriske udtryksformer som maleri, collage, skulptur og performance.

Amerikansk og engelsk kunst i høj kurs

Amerikansk kunst vakte i det hele taget opsigt på auktionen, også da det gjaldt postmodernisten David Salle og maleriet "Spanish Woman" fra 2007, som blev solgt for 330.000 kr. En britisk skulptur med titlen "Two Seated Figures" fra 1957 af Kenneth Armitage røg også i vejret med et hammerslag på 430.000 kr.

Jorns minidanserinde og Halonens snelandskab

Det lykkedes også at sælge de nok dyreste kvadratcentimeter af Asger Jorn nogensinde – værket ”Spansk Danserinde” fra 1940 måler blot 22 X 9 cm., men blev solgt for 320.000 kr.! Preben Hornung gjorde det også godt med et hammerslag på 110.000 kr. for en komposition fra 1949. Den finske nationalromantiske kunstner Pekka Halonen havde til aften sin debut på vores auktioner og opnåede en toppris på 380.000 kr. for et af sine poetiske landskaber fra 1900.

Emner

Kategorier


Bruun Rasmussen Kunstauktioner er ét af Danmarks ældste auktionshuse og er samtidig blandt Skandinaviens førende. Det hele startede den 6. oktober 1948, hvor Arne Bruun Rasmussen lod hammeren falde for første gang i auktionssalen i Bredgade 33 i København. I dag ledes den familiedrevne virksomhed af Jesper Bruun Rasmussen og den tredje generation af familien, hans søn Frederik og datter Alexa samt auktionshusets administrerende direktør Jakob Dupont.

I 2004 blev den første net-auktion lanceret, og i dag er auktionshuset udbygget med afdelinger i København og Aarhus samt repræsentation i Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien, Luxemborg, Spanien, Italien, Thailand og USA. Omkring 100.000 effekter udbydes årligt på de traditionelle auktioner og daglige net-auktioner. Her er udbudt alt fra kunst, antikviteter, moderne design og smykker til bøger, mønter, frimærker, vin og våben.

Bruun Rasmussen deltager i 2017 som ”Business Plus Partner” for Aarhus som europæisk kulturhovedstad. Med afsæt i det overordnede tema "Let’s Rethink" støtter vi Fonden Aarhus 2017 i at gentænke nuværende konventioner for kunst og kultur, og ser frem til at bidrage med en lang række arrangementer henover året.


Kontakt

Camilla Streton

Camilla Streton

Kommunikationschef +45 6035 1071

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Bruun Rasmussen har siden 1948 svinget hammeren over kunst, design, smykker, armbåndsure, antikviteter og samlerobjekter som vin, bøger, mønter og frimærker. Som danskernes foretrukne auktionshus sælger vi hvert år over 75.000 emner på vores Onlineauktioner på bruun-rasmussen.dk og Liveauktioner i auktionssalen i Lyngby.

Vores specialister er de mest erfarne og kompetente i branchen. Arbejdet i auktionshuset stiller store krav til vores viden og tendenserne på markedet. På den måde kan vi give en optimal vurdering og rådgivning, som er blevet vores varemærke – og dermed tilbyde det bedste på alle hylder og opnå høje hammerslag til fordel for vores kunder.

Bruun Rasmussen er et af Europas mest moderne og digitale auktionshuse, og det er naturligt for os at forandre os i takt med tiden. Fornyelse er en del af vores DNA, men vi er samtidig dybt forankret i vores historie.

Efter at have været familieejet gennem tre generationer blev vi i 2022 en del af det internationale netværk ”Bonhams Network” med global rækkevidde og specialister over hele verden. Det betyder, at vi markedsfører og sælger kunsten, hvor i verden det giver bedst mening i forhold til køberne.

Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Nørgaardsvej 3
2800 Kongens Lyngby
Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum